|
Gaver og bidrag
Tidslerne er som almennyttig organisation godkendt efter Ligningslovens § 8A til at modtage gaver således, at giveren kan fratrække disse på selvangivelsen. Det betyder at man kan testamentere til Tidslerne, uden at der skal betales arveafgift. Desuden kan hver skatteborger fratrække beløb på selvangivelsen for gaver til foreningen, der overstiger kr. 500,00 i løbet af indkomståret - dog max. kr. 14.500,00. Nye regler for fradragsberettigede gavebeløb Fra 1. januar 2008 skal du huske at angive CPR-nummer, når du indbetaler et bidrag til vores forening: Almenvelgørende foreninger skal indberette gavebeløb til SKAT. Folketinget har vedtaget en lov, som gør det muligt for borgerne at få fortrykt fradragsberettigede gavebeløb automatisk på årsopgørelsen fra om med indkomståret 2008. Det betyder, at gavegiver ikke mere behøver at huske at selvangive fradrag - men skal dog huske at angive sit CPR-nummer til foreningen. Gavegivers fradragsret er betinget af, at foreningen indberetter det modtagne beløb til SKAT på givers CPR-nummer. I 2010 kan hver person fratrække 14.500 kr. De første 500 kr. er ikke fradragsberettiget. Bidraget kan fordeles mellem flere godkendte foreninger. Dog skal hver enkelt forening modtage mindst 500 kr., for at der kan ske fradrag. Kræftforeningen Tidslerne´s girokonto: 9970118 Kræftforeningen Tidslernes´s bank: Reg.nr: 1936 - konto: 0296666319 Opretholdelse af §8A Der stilles dog krav til vores forening til at kunne opretholde denne godkendelse. Et af kravene har vi dog svært ved at opfylde. Vi skal nemlig indenfor en 3-årig periode have modtaget over 100 gaver i gennemsnit om året. Dette krav har vi ikke kunne opfylde. Vi har dog fået frist til den 31. december 2011 om at kunne dokumentere flere gavebidrag. I den henseende beder vi jer læsere hjælpe os, så vi ikke mister denne godkendelse. Definition på en gave som gives frivilligt:
Vi håber med denne "bøn", at vi pr. 1. januar 2012 stadig kan blive godkendt efter Ligningslovens §8A, som ved dette årsskifte får ændret retningslinjerne, således at hver skatteborger kan fratrække ethvert beløb - fra 1 kr. og opefter på deres selvangivelse. Gavebeløb kan indbetales til vor bank: Reg.nr: 1936 Konto: 0296666319 Husk at påføre "gave" på indbetalingen. |