cannabis

I Kræftforeningen Tidslerne har vi mange medlemmer, som oplever stor gavn af cannabis. Problemet er, at behandlingen er meget dyr – især lægeordineret cannabis. I dag er det kun patienter med en terminalbevilling, der får lægeordineret cannabis betalt.

Fordele ved cannabis i behandling

Mange af Tidslernes medlemmer oplever desuden god effekt af både cannabis og forskellige svampe, som – særligt i kombination – kan have en positiv virkning.

Som patient burde man have et reelt valg mellem meget dyr kemisk medicin, som kemo- og immunterapi, der ofte medfører alvorlige bivirkninger, senskader og gentagne indlæggelser – og som i nogle tilfælde har meget begrænset effekt. For eksempel forlænges livet for patienter med lever- og galdevejskræft i gennemsnit kun ca. 3,6 måned ved kemoterapi, ofte med markant forringet livskvalitet og mange bivirkninger.

Cannabis kan give smertelindring, øget appetit, bedre søvn samt mere ro i forhold til tankemylder og angst. Samtidig oplever mange, at cannabis styrker deres generelle velbefindende.

Ved en legalisering vil patienter eventuelt selv kunne fremstille deres cannabis-baserede “medicin” for næsten ingen penge. Samtidig vil en legalisering have den gavnlige samfundseffekt, at den kriminelle handel svækkes.

I Ugeskrift for Læger (maj 2018, side 905) fremgår det, at legalisering af cannabis i visse amerikanske stater har reduceret antallet af opioidrelaterede dødsfald med 25 % sammenlignet med stater uden sådanne love (artikel vedhæftet). Dette har dog senere vist sig ikke helt konsistent.

Cannabis har været anvendt som medicin i årtusinder – i modsætning til meget af den kemiske medicin, som i vid udstrækning tager udgangspunkt i at kopiere naturens egne stoffer. Før forbuddet, som blev indført på foranledning af USA, var verdens apoteker fyldt med cannabis-baserede præparater. Det er tankevækkende.

Der findes desuden en DR-dokumentar fra 1997, Kampen om hampen, som belyser emnet yderligere.

I Tyskland må man siden 2024 dyrke sin egen cannabis lovligt. Og have 50 gram i sin bolig og 25 gram i offentlige rum.

Hvorfor er det, at vi ikke giver patienterne den bedste behandling?

Læs artiklen i Bladet Tidslerne

Kvinde med smil