På Årets Patientkonference hos Patient Akademiet var der mange spændende oplæg. Ét af dem blev holdt af sundhedsøkonom og professor emeritus Jes Søgård omkring nationale kræftplaner. Hans hovedbudskab var en anerkendelse af de mange sundhedsplaner, men også en klar kritik af, at der sjældent afsættes tilstrækkelige midler til at føre visionerne ud i livet.

”Vi har mange sundhedsplaner. De er ambitionsrige, men de er kronefattige,” sagde han fra talerstolen. Danmark er det land i Europa, der har haft den laveste vækst i sundhedsudgifter målt i forhold til BNP gennem de seneste 15 år. Udgifterne er ganske vist steget lidt, men langt fra i takt med befolkningens aldring.

Nationale kræftplaner

Jes Søgård mindede samtidig om, at Danmark ikke har nogen særstilling, når det gælder kræftplaner. I alt 25 EU-lande samt Norge og Schweiz har også nationale kræftplaner. En oversigt over de syv områder, som planerne kan dække, viser imidlertid, at Danmarks kræftplaner kun omfatter tre af disse områder. Dermed ligger Danmark helt i bund. Planerne har især haft fokus på kræftoverlevelse – men ikke på den høje kræftdødelighed eller forekomsten af kræft.

Danmark har den ottende højeste kræftdødelighed blandt de mere end 40 lande, der indgår i OECD’s opgørelser. De lande, der har en højere dødelighed end Danmark, er primært lande i Central- og Østeuropa som Ungarn, Polen og Litauen. De nordiske nabolande ligger derimod markant lavere – alle under gennemsnittet – mens Danmark ligger langt over. Når Danmark ikke længere har den allerhøjeste kræftdødelighed, forklares det ofte med tidligere diagnosticering. Det argument holder ifølge Jes Søgård ikke, da procedurerne ikke adskiller sig væsentligt fra dem i andre lande.

Kræftplan 5 har især fokus på livet med og efter kræft. Det kan ifølge Jes Søgård give mening, i takt med at antallet af patienter og overlevere stiger, og flere lever og dør med kræft. De største investeringer i planen går til senfølger, rehabilitering og såkaldt præhabilitering, hvor patienter forberedes til krævende behandlinger. Også udredning og diagnostik – særligt inden for radiologi og patologi – får et løft.

Hvorfor får så mange kræft i Danmark?

Det spørgsmål er der ifølge Jes Søgård ikke noget klart svar på. De klassiske forklaringer med tobak, alkohol, dårlig kost og fedme er svære at tage for pålydende, når man sammenligner Danmark med lande, der har både lavere kræftforekomst og lavere dødelighed – for eksempel USA.

Også Senior Advisor on Health Policy Hans Martens rejser kritikken. I en kommentar i Sundhedspolitisk Tidsskrift den 9. december 2025 undrer han sig over, at ingen af de mange sundhedsreformer for alvor adresserer det mest oversete problem: at Danmark år efter år har Europas højeste forekomst af nye kræfttilfælde. Internationale data viser, at både forekomst og dødelighed ligger markant over niveauet i nabolandene – men alligevel spørger næsten ingen hvorfor, skriver han. Danmark ligger højest i Europa med hensyn til kræftforekomst og er nummer tre globalt, kun overgået af Australien og New Zealand.

Nye kræftmidler

Der står relativt lidt om kræftbehandling i Kræftplan 5. I Danmark er det regionerne, der beslutter, hvilke nye kræftmidler der skal anvendes som standardbehandling. Ifølge Jes Søgård sker det ofte først efter omkring fem år, når priserne er faldet. Det kunne være relevant at undersøge, om de lande, der hurtigere tager nye kræftmidler i brug som standardbehandling, også har en lavere kræftdødelighed.

 

Kilder

Kilder

Professor advarer: Kræftpolitikken mangler reelt økonomisk løft.
https://tinyurl.com/professor-advarer
https://tinyurl.com/webinar-medtv

Hvorfor har Danmark flest nye kræfttilfælde i Europa – uden at vi spørger hvorfor?

https://tinyurl.com/danmark-mest-cancer

Læs artiklen i Tidsel-bladet 2026-1