Af Epbiolog Elsebeth Glob

SELVOM VI HAR NEDARVET ET GEN, DER F.EKS. KAN GIVE BRYSTKRÆFT, SÅ ER DET IKKE SIKKERT, AT VI UDVIKLER BRYSTKRÆFT.

Hvad styrer udvikling af forskellige celletyper herunder kræft? Det er her epigenetik kommer ind i billedet. Epigenetik handler nemlig om de mekanismer, der tænder og slukker gener.

Efter kortlægning af arvemassen i 2001 håbede lægevidenskaben at kunne diagnosticere og behandle sygdomme meget hurtigere og mere effektivt. Men så enkelt var det ikke. Man fandt nemlig ud af, at sygdomme ikke kun opstår som følge af en ændring i arvemassens gener, men at ydre påvirkninger kan skabe ændringer i cellen og som endog kan nedarves uden at generne ændres. Hvad er disse påvirkninger – det ser vi nærmere på.

Når et befrugtet æg udvikler sig til en baby, så sker der allerede tidligt i fosterstadiet en udvikling af forskellige celletyper. Der dannes hudceller, hjerneceller, blodceller, leverceller, muskelceller osv. Hvordan kan cellerne vide, at de skal udvikles til hjernecelle, hudcelle osv. Det kan de, fordi de udover at have nedarvet gener også har nedarvet en hukommelse, der består i en række kemiske mekanismer der tænder og slukker gener – den såkaldte epigenetiske arv.

Det vi arver er således ikke blot gener, men også den hukommelse i form af et kemisk miljø, der er knyttet til generne. Det miljø kan ændre sig hele livet igennem og viderebringes til næste generation. Det er faktisk heldigt, at det kan ændre sig, for det betyder, at hvis vi har arvet et ”dårligt epigenetisk miljø”, så kan der rettes op på det. Den epigenetiske arv kan således ændres, mens den genetiske arv ikke kan.

Tvillinge studier har vist, at visse sygdomme er genetisk bestemt og andre mere epigenetisk bestemt, således er f.eks. ordblindhed, autisme, alzheimers mere knyttet til den genetiske arv end leddegigt, Chrons sygdom, brystkræft m.fl., som er mere knyttet til det epigenetiske arv/miljø. At det epigentiske miljø i cellerne kan ændre sig gennem livet, har man bl.a. set hos enæggede tvillinger, hvor forskellen på det epigentiske miljø i cellerne er større hos 50 årige enæggede tvillinger end i 3 årige enæggede tvillinger.

Kosten har en direkte indflydelse på epigenetikken og hvordan gener kommer til udtryk. Mangler visse næringsstoffer kan det tænde eller slukke gener forkert med sygdom til følge. Det kan nedarves til afkommet. Så det er ikke ligegyldigt for børn og børnebørn, hvad bedsteforældre og forældre har spist, men den gode nyhed er, at der kan rettes op på det.

Det psykiske miljø påvirker også de epigenetiske mekanismer. Det er påvist at omsorgsfulde rotter får rolige voksne unger, mens manglende omsorg avler agressive voksne. Den manglende omsorg udvikler ændringer i den måde ungerne reagerer på stress, fordi omsorgssvigtet slukker de gener, som under normale omstændigheder lukker ned for stress. Det er egenskaber, som kan nedarves. Social interaktion er således med til at bestemme udformningen af afkommets arv, men det er egenskaber, som kan ændres til det modsatte både ved psykisk og kemisk/medicinsk påvirkning.

Kost, lægemidler, tilsætningsstoffer, kemikalier, forurening, stress mv. er alle faktorer, der kan påvirke de epigenetiske mekanismer og lave ravage i cellerne. Det forældrene udsætter deres krop for af ”røg, støj og møg” kan som ovenfor nævnt bringes videre i næste generation. I almindelighed er vores krop og hermed celler dog utrolig robuste og gode til at tilpasse sig omgivelsernes udfordringer og kan reparere de skader, der sker i cellen. Her er det også de epigenetiske mekanismer, som justerer processer og funktioner i vores celler, når de ydre ”gode som dårlige” påvirkninger trænger sig på.

En større forståelse af de epigentiske mekanismer og ydre faktorer, som kan påvirke disse mekanismer, åbner op for helt nye perspektiver i behandling af sygdomme. Det betyder ikke alene, at vi selv kan have en vis indflydelse på udvikling af sygdom, men også at det giver mulighed for at udvikle meget mere målrettede lægemidler til behandling af bl.a. kræft med færre bivirkninger. Der forskes intenst i hele verden på at blive klogere på de epigenetiske mekanismer, som kan tænde og slukke gener. En forskning som også foregår på de danske universiteter, bl.a. på Center for Epigenetik, som blev etableret under Københavns Universitet i 2007.

Mus (og mennesker) har et gen kaldet ‘Agouti’. Til dette gen er hæftet nogle epigenetiske faktorer (methylgrupper), hvis disse mangler, bliver musen gul og meget fed samt har tendens til diabetes og kræft, mens den brune mus er normal og har lav sygdomsrisiko. De to mus på fotoet har en gul moder. I det ene tilfælde har modermusen spist normal musekost og fået gult afkom som sig selv . I det andet tilfælde har den gule modermus spist en kost beriget med cholin, folsyre, betaine og B12 vitamin (methylrig føde), og fået et sundt brunt afkom. Helbredet hos afkommet er således ikke alene bestemt af, hvad afkommet spiser, men også af hvad forældre og bedsteforældre har spist. Det der har lavet ravage i epigenetikken hos modermusen er Bisphenol A, som er et kemikalie, der typisk bruges i plast til bl.a. drikkedunke og baby sutteflasker.