-Hvad en cancerpatient bør vide –

Interessen for brug af cannabisolie til behandling af kræft er blusset op verden over. Flere og flere kræftramte har oplevet gode resultater med cannabis. Det er ikke så underligt, da man i mindst tre tusind år har brugt cannabis som medicin mod sygdom, hvilket man næppe ville have gjort, hvis den ikke havde en helbredende virkning.

Cannabisplanten og dens hovedbestanddele
Cannabis: Dækker over en plantefamilie, der indeholder tre arter (sativa, indica, ruderalis).
Cannabinoider: Dækker over en lang række aktive stoffer i cannabisplanten, bl.a. THC og CBD.
THC (tetrahydrocannabinol): En hovedbestanddel af cannabisplanten, der kan medføre ”rusen”.
CBD (cannabidiol): En anden hovedbestanddel af cannabisplanten. Den kan dæmpe ”rusen” af THC. Forskning viser, at THC-CBD virker optimalt sammen i for eksempel cancerbehandling.

Der er efterhånden mange laboratorieundersøgelser, der har påvist en række positive virkninger af naturlige cannabinoider. De kan fremme celledød, hvor cellerne begår selvmord, og stoppe cellernes evne til at dele sig (apoptose). De kan forebygge, at der vokser nye blodkar ind i svulster med næring til kræftcellerne (angiogenese). De kan nedsætte risikoen for, at kræftceller spreder sig i kroppen (metastaserer) ved at forhindre, at cellerne bevæger sig eller vokser ind i vævet ved side af kræftsvulsten.

Vi er alle født med det endocannabinoide system (ECS) i kroppen. Ved indtagelse af cannabinoider påvirkes ubalancen, og balancen genskabes. CB1 påvirker receptorer i hjernens nervesystem, mens andre påvirker CB2-receptorer (hudens nervebaner). De hjælper med at kontrollere aktiviteten i hjernen og nerverne (blandt andet hukommelsen og smerteopfattelsen), energiproduktionen, hjertefunktionen, immunsystemet og frugtbarheden, som er medvirkende til en række sygdomme, herunder kræft.Forskere har nu erkendt, at cannabis kan dræbe cancer .

Hvordan kan cannabis virke ved cancer?
Cannabis virker bl.a. på:

  • smerter
  • kvalme/appetit
  • dræber/nedbryder tumorer
  • spasmer

Det er velkendt i behandlerkredse både i Danmark og i udlandet, at cannabis kan have en smertelindrende effekt. Det er ligeledes velkendt, at cannabis er kvalmestillende og appetitgivende, hvilket mange cancerpatienter – specielt patienter behandlet med kemoterapi – kan have stort behov for.

Forskning fra udlandet (især Israel) viser ligeledes, at THC (den psykoaktive del i cannabis) ser ud til at nedbryde cancercellerne, mens CBD (ikke psykoaktiv) ser ud til at kunne bremse væksten af cancercellerne.

Hvad er bivirkningerne ved cannabis?
Der er aldrig registreret dødsfald ved brug af cannabis som medicin eller som rusmiddel. Ved konventionel medicin ser vi dødsfald hver eneste dag – 2500-5000 dødsfald pr. år i Danmark som følge af traditionel medicin alene (ref. Professor, dr.med. Peter C. Gøtzsche).

Der findes mange studier om skader ved brug af cannabis, og specielt hos unge, der starter et misbrug af pot, hash, skunk osv. Senere studier modbeviser dog dette .

THC kan faktisk både beskytte samt genskabe ødelagte hjerneceller.

Ved brug af cannabis vil mange, alt efter indtaget dosis, hyppighed samt indtagelsesmetode, kunne opleve en rus. Dette kan for mange virke skræmmende, da ens tanker kan løbe løbsk, man vil kunne opleve ændring af følelser, lyd, lys, hjertebanken samt balanceevne. Det kan udløse angst og humørændringer. Har man psykiske lidelser, skal man være ekstra agtpågivende. Man kan også (ved rygning) opleve tør mund og øget tørst.

Desuden oplever mange en øget lyst til søde sager, mad og drikke. Det er fordi blodsukkerniveauet ændres. Patienter med diagnosen diabetes oplever gavn af cannabis, da det nedsætter behovet for insulin.

Disse forskellige ”bivirkninger” forsvinder efter få timer.

Set i lyset af de ganske få bivirkninger, der er ved cannabisplanten kontra konventionel medicin, er der ikke noget direkte ”skadeligt” ved denne plante. Der bør dog altid vejes for og imod, hvis man lider af psykiske sygdomme, selvom cannabis faktisk bruges mod disse lidelser også.

THC kontra CBD – syntetisk eller naturligt?
Der findes allerede flere syntetiske produkter fremstillet af medicinalvareindustrien, der indeholder isolerede dele af cannabisplanten, men disse udskrives sjældent af lægerne.

Sativex mundhulespray (syntetisk eller naturligt?) – er et udtræk af naturligt cannabis, som har gennemgået en kemisk proces for at standardisere produktet, så det kan patenteres. Hvilke skader, denne kemiske proces medfører, vides ikke (mundhulespray med stoffer fra cannabis. Sativex kan kun udskrives af speciallæger i neurologi og neuromedicin til patienter med multipel sklerose for at mindske deres kramper, men KUN hvis anden medicin ikke virker. En læge kan i særlige tilfælde ordinere medicin til en patient uden for medicinens normale indikation med en særlig tilladelse fra Sundhedsstyrelsen. (Sativex 3 x 10 milliliter spray koster ca. kr. 5.000). En speciallæge i neurologi eller neuromedicin kan altså i særlige tilfælde ordinere Sativex til patienter med andre sygdomme end multipel sklerose, hvis lægen vurderer, at det vil have en gavnlig virkning. Det vil normalt først blive ordineret, når anden medicin ikke har haft en tilstrækkelig effekt.

Marinol (tabletter med kunstigt fremstillet cannabisstof): Her skal lægen dog have en tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen, før et apotek må udlevere det efter lægens receptordination, da det ikke er markedsført i Danmark. Marinol markedsføres i USA (60 piller koster kr. 3.600).

Tina Horsted, speciallæge i anæstesi og smertebehandling (tidligere overlæge på Rigshospitalet) er fortaler for cannabis til medicinsk brug. Det cannabisprodukt, som Tina Horsted ordinerer i sin smerteklinik, kommer fra firmaet Bedrocan i Holland (væsentligt billigere) og bygger på naturligt cannabis, som har gennemgået en kemisk proces og fjernet de fleste cannabinoider – undtagen THC (22 procent THC og under 1 procent CBD).

Glostrup Apotek kan lave cannabismedicinen magistralt (på lægens ordination) som piller, olie eller andet. Desværre er der meget få læger, der benytter sig af denne mulighed, da alle andre muligheder skal være afprøvet først, og lægen er selv ansvarlig. Derfor er denne mulighed nærmest hypotetisk.

Glostrop Apotek har oplyst, at de forhandler to produkter:

  1. Cannabidiol – CBD, som er et rent syntetisk stof.
  2. THC, udvundet af naturlige planter og renset fra øvrige cannabinoider (produceret i Holland).

Det vil sige, at hvert produkt kun indeholder 1 cannabinoide, hvor den helt naturlige, udvundne cannabisolie indeholder over 60 cannabinoider – kan være forskelligt fra plante til plante.

Der skal en særlig tilladelse til, hvis apoteket skal kunne mikse de to produkter.

Det tager lang tid at forberede et medicinsk forsøg, derfor tænkte Tina Horsted, at det ville være rentabelt for både samfundet og patienten at få udleveret medicinsk cannabis fra Glostrup Apotek. Men det blev afvist fra Sundhedsstyrelsen.

Ingen tvivl om, at den naturlige cannabis er langt bedre end den kemisk fremstillede, hvilket der også findes rigtig meget dokumentation for fra forskere og læger. Man har forsket meget i at udvikle et syntetisk produkt, som kan matche den naturlige virkning af cannabis – dog uden held. Det kan ikke lade sig gøre, at man laver isolerede dele af cannabisplanten, der har samme synergetiske virkning, som naturen selv har lavet. Medicinalindustrien forsker stadig i at finde et syntetisk produkt, som matcher cannabis, og som kan patenteres.

Hvor kan jeg købe naturlige cannabisprodukter?
Der er mange hjemmesider her i Danmark, der sælger CBD-olie. Det hævdes, at det er godkendt som kosttilskud, og her skal man være opmærksom på, at INTET er godkendt som kosttilskud i Danmark. Fødevarestyrelsen har en søgemaskine, hvor man kan søge, om et produkt eller en producent har registeret CBD som kosttilskud, men det findes ikke. Oplyser producenten, at produkter har medicinske (helbredende) egenskaber, så er det forbudt at sælge dem i Danmark!

Læger på John Hopkins Hospitalet i Baltimore tillader brugen af produktet Haleigh’s Hope (naturligt økologisk CBD), som CNN, National Geographic og flere andre medier lovpriser som gavnligt for mange patienter. Produktet er IKKE euforiserende og kan købes på internettet.

Hvad koster cannabis?
Der er et lukrativt marked for salg af THC-olie, som ikke kan købes lovligt i EU. Syge mennesker kriminaliseres og henvises til tvivlsomme sælgere, hvor man intet aner om det produkt, man køber. Der findes flere profiler på Facebook, der hævder, at deres produkter er helt fri for diverse urenheder, selvom disse ikke er testet. Cannabisolie forhandles til priser fra kr. 150 og opefter per milliliter. Man skal altid være meget kritisk og have tillid til sin producent.

Lovlig cannabis på verdensplan (Iflg. DR Nyheder 7 jul 2016)
Brug af cannabis som medicin og rekreativt har ændret sig meget i verden indenfor ganske få år.

Til privat, rekreativt brug: Holland, Portugal, Uruguay samt fire stater i USA (Alaska, Oregon, Washington, Colorado).

Til medicinsk brug: Israel, Finland, Tyskland, Frankrig, Østrig, Belgien, Canada, Tjekkiet samt i alt 25 stater i USA.

Narkolovgivningen i disse lande/stater er ændret, og folk retsforfølges ikke længere, fordi de anvender cannabis. Der er jo i forbindelse med cannabis ikke andre ”ofre” end brugeren. Det er ej heller personfarlig kriminalitet. I flere amerikanske stater, hvor cannabis er blevet lovlig at dyrke til eget forbrug, er berigelseskriminaliteten faldet drastisk.

Canada, Columbia, Holland, Tjekkiet, Spanien, Portugal, Tyskland, Frankrig, Rumænien og flere andre lande er på vej til helt at frigive cannabis i 2017. Cannabis kan fås på recept i Tyskland og fra 2017 gives fuldt tilskud til denne medicin. Dette gælder både helt naturlig hamp (ikke piller) og den af industrien fremstillede medicinske cannabis. I Tyskland kan man søge om tilladelse til dyrkning af cannabis til eget brug (medicinsk). Flere danskere har i dag bosat sig i Flensborg på grund af den tyske lovgivning omkring cannabis til medicinsk brug.

Hvordan kan man indtage cannabis?
Rygning er den mest kendte metode – vi kender jo alle billedet af hippier med både joints, piber osv. Der er dog en del andre, langt bedre metoder at anvende cannabis på. Ved rygning optages kun godt 10 procent af de aktive stoffer, der kan gavne syge mennesker.

Oralt indtag. Dette sker oftest ved at lægge cannabisolien under tungen, hvor man får cirka 20 procent udnyttelse af de gavnlige stoffer.

Rektalindtagelse ved stikpiller i endetarmen lige indenfor ringmusklen. Her kan man få op til 70 procent udbytte af de gavnlige stoffer. Det skyldes ifølge videnskaben, at man undgår metabolisering i leveren, hvor en del af effekten forsvinder. Her vil de færreste patienter opleve at blive ”skæve”, hvilket jo er en stor fordel, hvis man vil cancerbehandle sig med cannabis, hvor der skal indtages store doser over længere tid. 60 milliliter cannabisolie fordelt over 90 dage skal der til en cancerkur.
Der findes en del dokumentation for dette og mange patienter deler deres oplevelser på sociale medier som Facebook med flere.

Vaporizing (inhalator) af ren cannabisblomst, rene olier (både THC/CBD) er også et godt valg, da man her kun optager de gavnlige dele og ikke får den skadelige tobak. Specielt KOL- og astmapatienter, folk med Tourrettes syndrom og lungecancer oplever bedring/lindring efter ganske kort tid. Ved denne metode bliver man også ”skæv”.

Juicingaf rå cannabisblomst tilsat andre grøntsager kan styrke immunforsvaret, men den medicinske fordel i forhold til cancer er begrænset. Man bliver ikke påvirket, da det er rå cannabis.

Mad: Der findes kogebøger med diverse opskrifter, hvor cannabis indgår. Når cannabis opvarmes, omdannes THCa-syre til det euforiserende THC, hvorfor man bliver ”skæv”.

Hvad gør man?
Hvis man som patient ønsker at afprøve, om cannabis kan hjælpe, så bør man træde varsomt og rådføre sig med erfarne cannabisbrugere.
Der er mange faldgruber, idet cannabis er ulovligt i Danmark og skal anskaffes fra ikke-kontrolleret produktion. Rådfør dig med nogen med erfaring, og som du har tillid til!
Det mest sikre er at dyrke sin egen cannabis. Dette er selvfølgelig ikke en opfordring til kriminalitet, men uanset om du køber eller dyrker selv, så er det stadig kriminelt i Danmark!

Links til sider, hvor cannabis beskrives:
Tina Horsted
P1 Live radio/tv med programmet Hamp, lindring og straf (video nr.2): Med Tina Horsted, Linda Parsley og Heidi Nielsen.
Dr.dk Nyheder
Informationscenter for alternativ kræftbehandling
Lægemiddelstyrelsen om medicinsk cannabis
Spørgsmål og svar om cannabis som medicin
Dansk videnskabs artikel
Link til 60 studier om cannabis
Lidt om virkningen af cannabisolie – her er også patienthistorier

Facebook-grupper:
Der findes et hav af FB-grupper, der både hjælper folk med information, og de nok pt bedste grupper, der er ”fri” for sælgere er: Cannabis Oil Succes Stories (fora fra USA med over 70 tusind medlemmer, og en enorm videns- base).

Afkriminaliser cannabis-gruppen, hvor der også findes folk med viden udi brug af cannabis som medicin og ja rusmiddel

Information omkring cannabis og sygdom