Af Anne Marie Skytt

FORSKELLIGE UDFORDRINGER OG LIVSÆNDRINGER KAN HAVE INDFLYDELSE PÅ VORES FYSISKE HELBRED.

Set i bakspejlet, har jeg forud for min sygdom haft oplevelser og udfordringer, som muligvis har haft indflydelse på min bryst cancer.

Det er tankevækkende, at på operationstidspunktet var knuden 2, 8 cm, og lægen mente, at jeg havde haft knuden i ca. 5 år, som svarer til at det på daværende tidspunkt var 5 år siden, jeg ganske pludselig mistede min kæreste gennem 12 år, der døde af en blodprop. År 2012 var også et udfordrende år hvor min kære mor døde, mit kæreste forhold stoppede og jeg mistede mit job. Jeg havde dog en god fratrædelsesaftale og muligheden for at fejre 40 års jubilæum. Jeg kunne altså se frem til et ½ år med fuld løn og chancen for at gøre mig klar til nye udfordringer.
Sådan skulle det ikke komme til at gå.

To dage efter forholdet til min daværende kæreste blev opløst, mærker jeg en knude i venstre bryst.
Så gik det hele pludselig meget stærkt. For mit vedkommende alt for stærkt. I min verden hører krop, sind og ånd sammen. Jeg tænkte, satte ord på følelserne og handlede derpå. Jeg kontaktede omgående Horneman-Thielcke’s Klinik, hvor jeg med lynets hast blev sat på kur for at få balance i kroppen med grøntsager morgen, middag og aften. Ingen syre (brød, ost m.m.), ingen sukker. Frisk luft, meditation og ikke mindst positive tanker var nu vejen frem.

Min praktiserende læge mente ikke knuden var ondartet, men sendte mig selvfølgelig videre til scanning på hospitalet hvor lægen, var helt sikker på, at det var en cyste, som blot skulle tømmes. Det viste sig desværre, efter en biopsi, at knuden indeholdt kræftceller med spredning til lymferne.

Jeg fik omgående en tid til operation, som jeg takkede nej til i første omgang og bad om betænkningstid, fordi jeg havde behov for at få mig selv med i den kommende proces.

På et tidligere tidspunkt har jeg stiftet bekendtskab med Metasundhed og hørt om hvordan flere havde haft glæde af denne alternative behandlingsform. Derfor fandt hurtigt en dygtig behandler og arbejdede mig frem til årsagen til sygdommen og fik gennem Tankefeltsterapi (TFT.) løst op for tidligere traumer. Det var en fantastisk rejse tilbage i tiden, hvor det chokerede mig, hvad tanker kan føre til. Især svigt havde fyldt meget i mit liv.
Imens følger jeg 100% min grøntsags kur, og supplerede med vitaminer, mineraler og urteteer.
Efter ca. 1½ mdr. og et smut forbi privathospitalet Hamlet, hvor jeg fik lavet en ekstra scanning for at se om der var nogen ændring (det ville de ikke på Ringsted Sygehus), var jeg nu parat til operation. Vi var nu sidst i november 2012.

Jeg havde på intet tidspunkt haft ”sorte tanker” og var sikker på, at denne sygdom var en øjenåbner og et skub fremad til at komme videre i mit liv, efter de ret så voldsomme oplevelser jeg havde været udsat for i løbet af året. Det var narkosen der bekymrede mig mest, da jeg aldrig havde prøvet det før.

Brystet blev bevaret, dog blev 13 lymfeknuder fjernet, hvoraf der var spredning til 7 lymfer. Efterfølgende undgik jeg bivirkninger i form af ophobning af lymfevæske og er helt sikker på, at det skyldtes efterfølgende behandling med tankefelt- og zoneterapi, som jeg stadig holder ved lige. Lægen, som undersøgte mig et stykke tid efter, havde været meget bekymret over at jeg havde udsat operationen, men måtte indrømme, at jeg var kommet fantastisk flot gennem hele forløbet. Stolt var jeg!

Kemobehandlingen – udrensning
Så kom vi til den forebyggende efterbehandling. Efter grundig overvejelse og i samarbejde med Horneman-Thielcke valgte jeg, at indstille min krop til disse ”angreb”, som kemoterapien ville medføre. Jeg fortsatte stadig med min grøntsager, men nu også med fisk og lyst kød. Oven i hatten tabte ca. 20 kg, og dette skyldtes IKKE kræften.
Påbegyndte kemo behandlingen, som jeg valgte at kalde ,udrensning, d. 8 januar 2013. I alt 6 behandlinger med 3 ugers mellemrum.
Endvidere fortsatte jeg med min positive indstilling og levemåde, bl.a. velsignede jeg (til stor undren for personalet) væsken ved, at holde poserne op til hjertet og bede om hjælp til at fjerne eventuelle dårlige celler og sammen med mig bevare de gode.

Blodprøver, der blev taget før, hver kemobehandling var rigtig fine. Kun en enkelt gang var immuntallet for lavt. For at styrke immunforsvaret anvendte jeg naturmidlet Immiflex.
I et par dage efter hver behandling, blev jeg forkælet af min fantastiske veninde Liselotte og fik desuden stor hjælp fra min bror og svigerinde, der var med til alle behandlingerne. Aldrig før har jeg følt mig så taknemmelig og god til at tage imod hjælp. Mine skønne børn viste mig også en dejlig omsorg til trods for, at jeg prøvede at skåne dem.

Udrensningen (kemobehandlingen) blev overstået, stort set uden bivirkninger, dog tabte jeg det meste af håret, men oplevede ikke at blive helt skaldet fik en smule mundtørhed og problemer med at sove de første nætter. Dette fandt jeg ud af skyldtes Prednisolon, som jeg derfor delvist undgik. Den medicin bliver åbenbart givet for at mindske kvalmen, som jeg ikke mærkede noget til. Hospitalet var uforstående over for mine manglende bivirkninger, men var desværre ikke interesseret i at høre, hvad jeg gjorde for at have det så godt. Jeg tænkte i mit stille sind, at det jeg gjorde, måske kunne hjælpe andre patienter. Ved første samtale blev der KUN fortalt om alle de forfærdelige bivirkninger, hvilket svarer til de flestes opfattelse af kemobehandling.
3 uger efter sidste udrensning/kemo startede jeg på strålebehandlingen, som jeg kombinerede med healing og yoga.

Strålebehandlingen
Jeg fik tildelt 25 gange strålebehandlinger uden nogen bivirkninger. Jeg valgte ikke at bruge den binyrebarkhormonsalve, som blev udleveret af hospitalet. I stedet smurte jeg med Aloe Vera Gel, Propolis, samt E-vitamincremer. Jeg oplevede igen et personale (der var supersøde), som mente, at jeg havde været heldig. De ville dog ikke høre på, hvad jeg havde gjort for at undgå bivirkningerne.
Jeg har på intet tidspunkt følt, at efterbehandlingen var nødvendig og valgte derfor at få tankerne hen på, at jeg ville undgå bivirkningerne.
Det største problem, som jeg har oplevet i vores sundhedssystem, er manglende tid til samtale.
Det lykkedes! Ca. 2 mdr. efter sidste strålebehandling var jeg hos min biopat Herbert Stückelsweiger. ALT var i skønneste orden. Blodbilledet perfekt, ingen udsving på organer og mit vitamin/mineralbehov var fuldt dækket. Jeg gik stolt og lykkelig derfra.

Den 1. oktober 2013 er jeg, efter flere måneders overvejelser, i samråd med mine alternative behandlere startet med at tage antiøstrogenpiller, da det endnu ikke er lykkedes mig at finde et naturligt præparat.
Har ingen nævneværdige bivirkninger og en knoglescanning foretaget 10. januar 2014 viser ingen tegn på afkalkning.
Jeg har endvidere været i et 22 ugers rehabiliteringsforløb gennem Køge Kommune.
Desuden har jeg gennem mit medlemskab af Tidslerne været på weekendophold, samt deltaget i diverse kurser. Det var for øvrigt en sygeplejerske, som gjorde mig opmærksom på foreningen Tidslerne.

Efterskrift
Problemet med brystkræft er, at der ikke er nogen facitliste.
Endvidere er jeg chokeret over det tomrum, der kom efter den sidste behandling, hvor der også bliver gjort opmærksom på, at vi selv skal raskmelde os. Dette sørgede jobcentret i mit tilfælde dog for, selv om jeg ikke følte mig helt klar.

Et tjek hos onkologen i november 2013 viste at alt var ok. Nu venter nu på en scanning til sommer.

Forløbet har været en lærerig periode i mit liv, hvor jeg også har følt mig lykkelig. På sin vis var det en gave, at jeg var uden job, men kun skulle tænke på at blive rask.

Jeg er sikker på, at netop jeg har haft denne sygdom for at lære og give mine erfaringer videre til andre i samme situation.

Nu starter en ny epoke i mit liv (hvor jeg også har haft den store glæde at blive farmor) og jeg glæder mig.

Jeg vil gerne takke min familie, venner og mine fantastiske behandlere. Uden jeres hjælp og opbakning var jeg ikke nået hertil, hvor jeg er. I NUET!!!

Artikel bragt i: Tidslerne 2014-1