Bestyrelse og suppleanter har været en tur på HUSET, Middelfart for at lægge strategier og få ryddet op efter dels den ordinære og ekstraordinære generalforsamling.

Vi har tidligere meldt ud, at vi indstiller de fysiske foredrag frem til årsskiftet. Det er vores forventning, at vi i større og større udstrækning vil anvende ZOOM som platform for foredrag fremover, og i takt med, at landet lukker mere op, vil vi så kombinere muligheden for fysisk fremmøde med den digitale platform.

I løbet af relativ kort tid er vores blad Tidslerne / 2-2020 på gaden, efter flere udsættelser. Vi har haft vanskeligt ved at finde en redaktør, men det forhold skulle nu også være ryddet af bordet. En ny redaktør er fundet.

/Bo Christensen, NF.