Af Ane Friis
www.bodystory.dk

Vi kender alle til perioder med uro, spændinger og tankemylder, som kan nedsætte vores livskvalitet. Løsningen kan være ret ukompliceret, for gennem bevidst åndedræt og bevægelse kan vi både finde ro og komme til at hvile i os selv.

Vi kan få det bedre ved at trække vejret rigtigt og bevæge os, for det kan have stor effekt. En god vejrtrækning får vi, når vi trækker vejret gennem næsen og helt ned i maven. Det aktiverer det parasympatiske nervesystem, og så er der kontant afregning – af den gode slags. Uro, spændinger og tankemylder kan blive mindre og helt forsvinde, vi får nemmere ved at falde i søvn, vi får færre spændinger og får en følelse af at falde til ro.
For mig har det virkelig været en aha-oplevelse at gå kroppens vej. Jeg har brugt det personligt, men nu også gjort det til en del af mit arbejdsliv, så jeg underviser i åndedrætstræning og dansen ‘5 rytmer’. Der er noget helt ukompliceret i, at hvis du bevæger dig, og hvis du trækker vejret rigtigt, så sker der noget. Det er så effektivt og gavnligt, fordi vi jo alle oplever perioder i vores liv, hvor vi er plaget af bekymringer og uro, og her kan kropsarbejde hjælpe. Jeg har en terapeutuddannelse, hvor man arbejder med tankerne og følelserne. Når jeg arbejder kropsligt med indre spændinger og uro, har jeg oplevet det som mere ukompliceret og givende, for når man lærer at lytte til sin krop, giver den ofte svaret.

Hjælp under sygdom

Åndedrætstræning og bevægelse kan også hjælpe under sygdom. Som stress- og angstforebyggelse er det helt essentielt at få kontrol over vejrtrækningen, for når vi er pressede, får vi en hurtig og overfladisk vejrtrækning. Det bliver meget tydeligt, når jeg har kursister til åndedrætstræning. Nogle gange måler vi antallet af vejrtrækninger på et minut, både når vi starter, og når vi slutter, og nogle af kursisterne oplever, at antallet af vejrtrækninger er halveret efter halvanden times træning.

Patienter i et kræftforløb fortæller om nervøsitet og uro ved en ny scanning, mens de venter, og i mange andre situationer undervejs i forløbet, og det reagerer kroppen selvfølgelig på. Man spænder op i kroppen, og hvis man ikke får spændt af igen, bliver det en konstant tilstand.

Derfor kan det være en stor hjælp at lære at bruge åndedrættet bevidst og gøre det til en fast del af hverdagen at arbejde med vejrtrækningen. Især er det godt at gøre før en scanning eller en behandling, for her vil kroppen reagere på din nervøsitet. Nogle oplever også at få angstanfald før en kemobehandling, og selvfølgelig kan man arbejde med sine tanker, men det kan altså være svært, når man er i en stresstilstand. Her er det så fantastisk, at du i stedet kan gøre noget fysisk, som giver dig den ro og afspænding, du har brug for.

Noget af det, kursusdeltagerne melder tilbage om åndedrætstræningen er, at det højner deres bevidsthed om, hvordan de rent faktisk trækker vejret. Træningsaftnerne er et roligt åndehul, men efterfølgende har man også redskaber til at håndtere de kropslige reaktioner, der følger med livets udfordringer. De bruger øvelserne derhjemme eller som små fokuspauser på jobbet.

Når man gennemgår et sygdomsforløb eller andre livskriser, der er forbundet med depressive tanker og angst, kan man også opleve, at man mister glæden ved sig selv og sin krop. Man lukker ligesom ned fysisk og bliver tung. Åndedræt og kropsholdning påvirkes. Man bliver ét med sin sygdom.

Her kan dansen hjælpe, fordi den inviterer til at åbne den stivnede krop, og man genfinder noget af glæden ved sig selv og livet. Man mærker, at man er andet end sin sygdom, og det forstærkes af, at man deler oplevelsen med andre i et fællesskab.

Dans uden koreografi – en meditation i bevægelse

Ligesom vejrtrækningen kan have stor effekt på vores velbefindende, kan dans altså også virke forløsende.

Da jeg selv opdagede ’5 rytmer’, var det som at komme hjem. Her var et fristed, hvor jeg bare kunne være og bruge min krop uden krav om perfektion. Når vi taler om dans, har mange nok en forestilling om, at det skal være ligesom i ‘Vild med dans’, og at der er nogle bestemte ting og trin, man skal kunne. Så vi lader være med at danse, selvom vi måske har lyst, fordi vi ikke synes, vi kan finde ud af det. Men ’5 rytmer’ handler mere om at få fokus væk fra hovedet, de evige tanker og bekymringer om fortid og fremtid, og tilbage til kroppen og nuet. Man kan også kalde det en slags meditation i bevægelse.

Personligt har jeg brugt dansen som en ventil i svære perioder. Den har gang på gang reddet mig ud fra tristhed og dårligt humør. Det er måske store ord, men det har faktisk betydet, at jeg er blevet ven med min krop og har fået større selvværd af at praktisere at danse ’5 rytmer’. Jeg har også fundet ind til en måde at være feminin på, uden at det handler om kjoler og læbestift. Det er mere en kropslig fornemmelse for femininitet.

Både åndedrætstræning og dans kan være med til at bryde nogle af de uhensigtsmæssige mønstre, vi har i vores liv. Jeg plejer at beskrive det som at tage et indre bad – et mentalt brusebad.