Den 22. december 2014 opdagede jeg, at mine bryster ikke længere så ens ud. Jeg gav mig til at mærke efter, om jeg kunne mærke noget. Jeg var usikker, så jeg ringede til min læge, som gerne ville se mig den 23/12, så jeg ikke skulle gå julen over uden at være blevet undersøgt.

Lægen mente ikke rigtigt, at der var noget, men vi blev enige om, at sende besked til sygehuset, om en såkaldt ”akutpakke” undersøgelser.

Den 8/1 -15 blev jeg så undersøgt med mamografi (første gang i mit liv, efter eget valg) og efterfølgende biopsi.
Billedet viste en knude med nogle forgreninger ud i brystet. Jeg fik at vide, at der ikke var tvivl om, at det var kræft. De mente ikke, at det havde spredt sig til lymfeknuderne i armhulen.
De tilbød mig at fjerne brystet d.9./1, altså dagen efter.
Det var jeg ikke parat til, for jeg havde brug for tid, til at tænke det igennem og jeg skulle på ferie den 10/1 med min mand, min ene søn, hans kone og barn.
Jeg spurgte om det gjorde noget, hvis operationen blev udsat en uges tid.
Jeg fik at vide, at hvis jeg havde hørt til under Aalborg, så ville der gå minimum 14 dage før jeg fik tilbudt operation.
Vi aftalte så operation den 20/1- 15.
Vi havde en god ferie med mange oplevelser, hvor jeg fik talt med familien og fik bearbejdet ”chokket”.
Operationen blev gennemført som planlagt, men da jeg vågnede, havde de også fjernet 24 lymfekirtler i armhulen.
Jeg vidste, at de ville fjerne 4 lymfeknuder til undersøgelse, men de havde jo sagt, at det ikke havde spredt sig.
Da de fandt kræft i den første, den der sad tættest på brystet, så fjernede de alle 24, uden at jeg havde haft mulighed for at tage stilling til det.
Jeg var vred, fordi jeg ikke mener, at det havde været nødvendigt med mere end de 4.
Efter operationen ville hævelsen ikke fortage sig, fordi der var et kar, der ikke var lukket godt nok.
De snakkede så om re-operation, hvad jeg meget nødigt ville, da jeg er dårlig til at tåle narkose.
Det var meningen, at jeg skulle have været udskrevet samme dag, men da jeg ikke kunne stå på mine ben, uden at jeg var ved at besvime, så beholdt de mig i 3 dage.
Efterfølgende var jeg mindst 10 gange inde og blive tappet for væske og såret ville ikke hele 2 steder. Jeg kunne selv presse det sidste væske ud. Det tog 2 måneder om at hele op. Det var mit held, fordi onkologerne måtte udsætte efterbehandlingen med kemo. Jeg havde altså tid til at læse og finde ud af, hvad jeg ville være med til og hvordan jeg selv skulle tage ansvar for mit liv og min situation.

Kemo, Stråler og ”antihormoner”

Jeg havde forberedt mig grundigt til mødet med onkologen, en rar ældre mand, som lyttede til mig. Jeg havde lovet mig selv at være åben og lytte til hvad der blev sagt.
Jeg ventede 1 time i venteværelset, hvor jeg var omgivet af ca. 20 andre personer, der var grå/gul i huden, manglede håret og med nedadvente mundviger.
Jeg sagde til mig selv: ”Jeg er ikke en af dem”.
Ved samtalen fik jeg at vide, at de under operationen havde undersøgt, at ”antihormon-piller” virkede på mig, så det sagde jeg så ja tak til.
Det var meningen, at jeg skulle have dem i 5 år, men efter et 1/2 år, hvor jeg ikke kunne sove og svedte meget voldsomt og fik ondt i mine led, så ringede jeg og sagde, at jeg ikke ville have dem længere. Jeg blev tilbudt en anden slags, men jeg takkede nej.
4 dage før min operation mødte jeg en dame, der var blevet opereret 4 år tidligere. Hun havde fået røntgenstråler, hvor de havde ramt hendes spiserør. Hun havde synkebesvær, hvilket hun skulle leve med resten af livet.
Jeg fortalte lægen om dette og jeg fik at vide, at det var sjældent, at det skete, men de kunne ikke love mig, at det ikke skete. Jeg fik så sagt nej tak til stråler.
Som sygeplejerske har jeg set og hørt meget om kemoterapi og vidste, hvor syg man kan blive af det og måske endda dø af behandlingen. Så kemoterapi sagde jeg så også nej tak til.
Jeg fortalte lægen om min plan angående kost, kosttilskud og motion.
Efter operationen spurgte jeg på Hjørring sygehus, hvad jeg skulle gøre for at passe på mig selv? Svaret jeg fik var, at jeg kunne undgå at spise gris og ko og ellers leve, som jeg plejede og så komme igen, hvis der kom tilbagefald.
Da jeg tog hjem fra mødet med onkologen, sagde han til mig, at han syntes, det var et fornuftigt valg, jeg havde truffet.
Det var nok den største støtte jeg overhovedet fik.
Jeg gik til kontrol nogle gange med 3 måneders interval. Til sidst sagde de til mig, at de ikke kunne se mere end jeg selv kunne, ved at undersøge mig selv, men jeg var altid velkommen, hvis jeg blev i tvivl. Jeg har ikke været i tvivl siden.
Det tog mig og min mand 10 mdr. at lægge kosten om, alt efter hvad vi havde læst og hørt os frem til.

Kost

Fravalg: Gris, ko, sukker og mælkeprodukter, dog undtaget økologisk smør.
Tilvalg: Økologi (når det er muligt), Dyr der ikke er blevet fodret så som: rådyr, vildsvin (kernetemperatur 65 grader), lam, fjerkræ, og fisk (hvis opdræt, kun dansk) 2- 3 gange om ugen.
Spire dagligt, masser af grøntsager, ingefær, gurkemeje, hjemmelavet frugt/ grøntsagsjuice, æg, hjemmebagt brød af hjemme kværnet mel fra de gamle kornsorter. 70% chokolade, havredrik, lidt sojaprodukter, stevia (sødestof),

Kosttilskud

I stedet for traditionel kemo, startede jeg med citronsaft med natron, men så måtte jeg ikke spise 2 timer før og 2 timer efter. Derfor gik jeg over til Graviolajuice
2 spiseskefulde Graviola hver morgen i 14 dage. Derefter 2,5 ml flydende C- vitamin hver morgen og MSM i 14 dage og forfra igen. Graviola og C- vitamin/ MSM modarbejder hinanden, så det må IKKE tages samtidig!
Jeg tager desuden selen, grøn te fra Japan (indeholder catisiner), Ipe-Roxo te, (de er alle kræft-hæmmer) D- vitamin, Q10, magnesium, zink og melatonin.

Motion

Jeg gav mig til at cykle fra 10 – 30 km om dagen, enten på motionscykel eller ude på el- cykel. Desuden svømmer jeg 1 gang om ugen 500 m og i ferier 3 gange dagligt. Ind imellem gåture.
Jeg indrømmer, at jeg i perioder får svigtet motionen lidt.

Tidslerne

En 90-årig dame gav mig bladet TIDSLERNE og spurgte, om ikke det var noget for mig. Jeg tilmeldte mig straks foreningen.
Da jeg havde læst bladet, vidste jeg, at det var her jeg kunne hente hjælp og jeg tog med på selvhjælpskursus. Efterfølgende er jeg blevet frivillig og underviser på SELVHJÆLPSKURSER (Jeg er sygeplejerske, Kranio Sakral Terapi mm).

Arvelighed

Min mormor havde brystkræft og senere kræft i underlivet. Min mor havde brystkræft 3 gange og senere endetarmskræft. Jeg blev undersøgt for arvelighed, men det kunne de ikke påvise, så de sagde, at så måtte det jo være en type, som de ikke kendte som arvelig.

Familie og venner

Vi har talt åbent om min situation og mine valg og mine børn og min mand har støttet mig i mine valg og nærmest håbet på, at jeg ville fravælge kemo, men de ville ikke sige det, før jeg selv var afklaret.

Sygemelding

Jeg var heltidssygemeldt i 1 mdr. Derefter 75% i 5 mdr. og til sidst 50% i 2 mdr.
Siden da har jeg klaret mig selv som selvstændig erhvervsdrivende igen. Da alt dette var overstået gik det op for mig, at jeg ikke kunne have fået sygedagpenge, hvis jeg ikke havde spist ”antihormon-pillerne” i et 1/2 år, fordi jeg så ikke havde været i behandling og dermed ville være blevet regnet for at være rask.

Af Eva Fynshave, evafynshave@gmail.com
Bragt i Tidslerne 02-2019