14
Tidslerne
2013/3 ·
november
For at kunne vokse har fosteret og barnet naturligvis
behov for, at celler kan dele sig, men også hos det
fuldt udvoksede individ har vi behov for celledeling.
Vi skal være i stand til at udskifte udslidte celler med
nye og velfungerende. Som synlige eksempler på nor-
mal celledeling kan vi tænke på, at vores hår og negle
vokser, og at vi alle skæller lidt, fordi hudceller dør
(
skæl) og bliver udskiftet.
Hos fosteret, barnet og den voksne er denne cel-
ledeling nøje kontrolleret af en lang række gener.
Generne er en del af vores arvemasse (DNA) og findes
i kernen i alle vores celler. Vi har to kopier af disse
gener. En kopi, som vi har arvet fra vores mor, og en
kopi som vi har arvet fra vores far. Man kan sammen-
ligne disse gener med en kogebog, som fortæller cel-
len, hvordan man skal lave
proteiner
.
Proteiner
er nogle af de allervigtigste komponenter
i vores celler og har en lang række funktioner som fx
byggesten, enzymer og kontakter (receptorer). Spe-
cielt proteinernes funktion som kontakter (recepto-
rer) har stor betydning, når vi taler om kræft. Nogle
kontakter fungerer som speederen på en bil - hvis der
trykkes på dem sendes et signal til cellekernen om, at
cellen skal begynde at dele sig. Andre af disse kontak-
ter fungerer som bremsen i en bil, hvis der trykkes på
dem sendes et signal til cellekernen om, at cellen skal
stoppe med at dele sig. I alle vores celler har vi mange
forskellige proteiner, der fungerer som henholdsvis
speedere og bremsere, og det er afgørende for kontrol-
leret celledeling, at disse proteiner er i balance og
fungerer korrekt.
Proteiner
Af Torben Steiniche,
klinisk professor
Skræddersyet kræftbehandling
mod
forandringer i proteiner
Kræft er celler, der deler sig ukontrolleret og dermed får
kræftknuden til at blive ved med at vokse, i modsætning til
celler hos raske, hvor celledelingen er nøje kontrolleret.
Hvis en kontakt (receptor), som fungerer som spee-
der, pludselig går i stykker og bliver ved med at sende
signaler til cellekernen om, at cellen skal dele sig,
uden at der bliver ”trykket” på den, kan andre kon-
takter, som fungerer som bremsere, aktiveres (tryk-
kes på) og ukontrolleret celledeling undgås. Kræft
opstår typisk når både ”speeder kontakter” og ”brem-
ser kontakter” går i stykker enten samtidig eller efter
hinanden.
Hvordan kan disse kontakter (receptorer) gå i stykker?
Som nævnt ovenfor indeholder kernen i alle vores cel-
ler opskriften (koden) på alle vores proteiner. Onko-
gener er gener, som indeholder opskriften (koden) for
vores ”speeder-proteiner”, og tumorsupressorgener er
gener, som indeholder opskriften på vores ”bremse-
proteiner”. På nær nogle få celletyper som fx nerve
og hjertemuskelceller, deler vores normale celler sig
en gang imellem. I forbindelse med denne normale
celledeling kopieres hele arvemassen (opskriften) til
de nye celler. Der opstår desværre ofte fejl ved denne
kopiering, men heldigvis har vi en lang række me-
kanismer, som kan rette disse fejl (korrekturlæsere).
En gang imellem smutter en fejl dog igennem, og
hvis der opstår gentagne fejl, som involverer både
onkogener (opskriften på ”speeder-proteiner”) og tu-
morsupressorgener (opskriften på ”bremse-protein)”,
kan en celle udvikle sig til en kræftcelle, som deler sig
ukontrolleret.
Vi foretager os ofte en lang række ting, som øger risi-
koen for, at der opstår fejl i vores arvemasse (DNA), og
der dermed opstår fejl i vores onkogener og tumorsu-