20
Tidslerne
2013/3 ·
november
Kræft
fra et
orthomolekylært perspektiv
Mennesket er en imponerende skabning, som er i
stand til at producere 2.000.000.000.000.000.000 (2
trillioner) celler hver dag. I et sådant enormt pro-
duktionsapparat skal der være plads til nogle fejl-
produktioner. Disse fejlproduktioner kalder vi for
kræftceller. Alle producerer millioner af kræftceller
hver dag. Heldigvis er immunsystemet i stand til at
eliminere hver og én, bare ikke hos alle mennesker.
Hos nogle fungerer denne oprydningsmekanisme
ikke optimalt.
Et velfungerende immunforsvar er i stand til at
spise” kræftceller, vira, bakterier og fremmede mi-
kroorganismer. I en krop med et sløvt immunforsvar,
har kræftceller for gode vilkår til, billedligt talt, at
klynge sig sammen og slå sig ned som en tumor. Her
vil f.eks. kemo/stråler/kirurgi, som eneste interven-
tion, ikke være optimalt. Det handler om at korrigere
den kropslige ubalance. Men hvilke tilstande i men-
neskekroppen er en forudsætning for kræftcellernes
tilstedeværelse?
Blodets stødpudekapacitet
I kroppen skal der være en hårdfin balance mellem
vigtige mineraler. Det handler i bund og grund om,
at vi skal have en stærk stødpudekapacitet overfor
syre inde i vores celler. Vi skal have tilstrækkeligt med
basiske mineraler inde i cellerne, for at være robuste
overfor syre. Her spiller magnesium en væsentlig
rolle, da det er et vigtig basisk mineral, som primært
findes inde i cellerne.
Kræftceller elsker en ”sur” krop. De producerer selv
syre for at opløse nabovæv, så de kan infiltrere og ud-
brede sig. Endvidere ernærer de sig ved gæring, som
også er en sur proces. Hos mange af mine kræftpa-
tienter ser jeg en lav stødpudekapacitet overfor syre
inde i cellerne. Det kan være betinget af for lidt mag-
nesium, for meget calcium (udenfor cellerne) eller en
kombination heraf. Om det er en sur krop kræften
Perspektiv
har fundet og bosat sig i, eller det er kræften, som
har gjort kroppen sur, vides ikke. Men det handler i
høj grad om, at skabe så ”fjendtlige” kår for kræftcel-
lerne, sommuligt, altså ved tilskud af store doser
magnesium.
Her kan det være en ulempe at være meget slank. For
kroppen har en evne til at gemme for meget syre væk
i fedtdepoter, som kan betragtes som et affaldsde-
pot. At have lidt ekstra på sidebenene kan for mange
være en fordel, hvis der er problemer med syre/base-
balancen. Nogle overvægtige har endda svært ved at
tabe sig, da kroppen i visse tilfælde, ”nægter” at give
afkald på de fedtdepoter og den væske, som er med til
at neutralisere syren.
Som patient hos mig er det obligatorisk at få målt
stødpudekapaciteten overfor syre inde i cellerne.
Blodtyper
Vi er fire slags mennesker med hver sin blodtype. Dét
der er godt at spise for den ene, er ikke nødvendigvis
godt at spise for alle andre. Så ét kostråd, som skal
gælde alle, er fejlslagen.
Lad os tage blodtype A som eksempel. Blodtype A har
antistoffer i blodet mod blodtype B. Det vil sige, at
hvis blodtype A ved en fejl, får en blodtransfusion
med blodtype B blod, så klistrer blodet sig sammen
pga. en enorm immunologisk reaktion, og man kan
dø af det. Det er gammel kendt viden. Det nye ligger
i opdagelsen af, at der i mange fødevarer findes pro-
teinstrukturer/lektiner, som har blodtypelignende
karaktér. I blodbanen bliver ca. 5 % af de lektiner vi
indtager optaget, resten udskilles. Her kan det for
blodtype A være uhensigtsmæssig, at spise for meget
mad, som indeholder lektiner, som ligner blodtype
B. Der vil opstå en lille immunologisk reaktion, som
kan ses i blodet efter et ”forkert” måltid. Denne re-
aktion har kemotaktiske egenskaber, dvs. at det som
en magnet finder hen til det sted i kroppen, hvor der
Af Søren Flytlie