2020 Startside

Videoer på YouTube Portræt på DK4 med 3 patienthistorier Kræft - de forbudte kure

| Vitaminer og mineraler Vitaminforskrækkelse
Anette Harbech Olesen
 

Anette Harbech Olesen er forfatter og blogger om mad og sundhed på www.madforlivet.com. Hun har udgivet adskillige bøger blandt andet “Sund mad før, under og efter kræftbehandling” fra forlaget Health Creation. Hun udgiver et gratis, månedligt nyhedsbrev, der er fyldt med nyheder og inspiration til, hvordan vi via maden kan holde os sundere og gladere.

Vitamindebatten har igen raset i Danmark. En velkendt modstander af naturlige kosttilskud har fået masser af mediedækning med budskabet om, at ”kosttilskud er farlige”. Påstande der i vid udstrækning har fået lov til at stå uimodsagt hen i danske medier. Det kan som forbruger derfor være yderst vanskeligt at danne sig et nuanceret billede af, hvad der er fup, og hvad der er fakta i denne sag. I denne artikel kan du læse min vurdering.

Baggrunden
For cirka 5 år siden udarbejdede en gruppe danske forskere et review af 68 videnskabelige studier, der omhandlede selen, C-, E-, A-vitamin samt betacaroten - forstadiet til A-vitamin. De ville undersøge dødeligheden ved indtag af disse tilskud. Problemet var bare, at de 68 studier ikke var gennemført med henblik på, at vurdere dødelighed. Da reviewet dengang blev offentliggjort blev det stærkt kritiseret af andre forskere på området. Kritikken lød dengang på, at resultatet var tvivlsomt og ikke statistisk validt. Kun et enkelt studie ud af de 68 viste nemlig en statistisk signifikant overdødelighed. Det var et studie, hvor man undersøgte effekten af rygeres og asbest-udsatte arbejderes indtag af syntetisk betacaroten. Det overordnede resultat af gennemgangen af de 68 studier viste, at der IKKE var nogen risiko for overdødelighed ved indtag af antioxidanter, men det var det ene studie om overdødelighed ved indtag af betacaroten - hvis man altså var ryger eller asbet-udsat - der tog overskrifterne.



Statistisk massage
Nu er samme kritiserede review blevet støvet af og udsat for lidt ”statistisk massage”. Resultaterne fra dengang er blevet bearbejdet. Først forsøgte forskerne at tilføje yderligere 10 udvalgte studier til de 68, men det ændrede ikke ved resultatet, der stadig IKKE viste nogen risiko for overdødelighed ved indtag af antioxidanter. Herefter udvalgte man de 22 studier, der viste størst positiv effekt ved indtag af antioxidanter og fjernede dem helt fra reviewet. På denne måde nåede man lige præcis over grænsen for det, der betegnes som et minimum for et statistisk signifikant resultat, nemlig en let forøget dødelighed ved indtag af disse antioxidanter på 5 procent. Havde man omvendt fravalgt betacaroten studiet eller de mere neutrale studier, havde resultatet været, at indtag af disse kosttilskud – omend syntetiske – ville kunne have nedsat dødeligheden ved indtag. Altså det stik modsatte resultat.

Danskerne lades i stikken
Hvad formålet kan være med at sprede tvivl og angst omkring indtag af naturlige kosttilskud, må stå hen i det uvisse. Men som forbrugere - og i særlig grad patienter - lades vi stikken og forholdes uvildig og væsentlig information om, hvordan vi på naturlig vis kan tage vare om vores helbred og genoprette indre balancer. Det er efter min mening utilgiveligt. Vi har som almindelige forbrugere ingen chance for at gennemskue validiteten af forskningsresultater eller kvaliteten af de såkaldte reviews. Men de fleste har et stort ønske om at leve sundt og selv at kunne tage vare om egen sundhed. Derfor har vi behov for uvildig og seriøs information og for langt større gennemsigtighed på dette område. Det er også væsentligt at slå fast, at der til dato i USA ikke er konstateret et eneste dødsfald på baggrund af indtag af vitaminer. Her kan henvises til den seneste rapport fra American Association of Poison Control Center, der registrerer alle forgiftningstilfælde i USA.

Ønske om uvildig forskning og lovgivning
Hovedparten af den forskning, der pågår indenfor sundhedsområdet i Danmark, er betalt af industrien. Det kan være eksempelvis medicinalindustrien eller fødevareindustrien, der bestiller og betaler forskningsprojekter med et særligt sigte for øje. Når forskere og læger på denne måde er afhængige af midler fra en industri, så er hverken forskningens udøvere eller målene for forskningen, uvildige. Det er heller ikke sikkert, at det er danskernes sundhed, der er fokus på. Formålet med forskningen kan også være, at virksomheden gerne vil optimere indtjeningen. Derfor er der, netop på dette område, særligt stort behov for en objektiv og forbrugerbeskyttende lovgivning samt mere uvildig forskning og rådgivning. Mange andre lande har lovgivet omkring, hvor stor en del af landets forskning, der må være industrielt betalt, ligesom det er lovpligtigt at offentliggøre alle forskningsresultater, uanset udfald. En sådan forbrugerbeskyttelse har vi ikke i Danmark, og det gør, at vi efter min mening er særligt udsatte for industriens til tider useriøse og vildledende informationer.

---

Til sidens top

SØG PÅ TIDSLERNE.DK





Læs tidligere blade