|
Vitaminer og mineraler
Vitaminforskrækkelse
Anette Harbech Olesen
|
|
Anette Harbech Olesen
er forfatter og
blogger om mad og sundhed på www.madforlivet.com. Hun har udgivet adskillige bøger blandt andet
“Sund mad før, under og efter kræftbehandling” fra
forlaget Health Creation. Hun udgiver et gratis,
månedligt nyhedsbrev, der er fyldt med nyheder og
inspiration til, hvordan vi via maden kan holde os
sundere og gladere.
|
Vitamindebatten har igen raset i Danmark. En velkendt
modstander af naturlige kosttilskud har fået
masser af mediedækning med budskabet om, at
”kosttilskud er farlige”. Påstande der i vid udstrækning
har fået lov til at stå uimodsagt hen i danske
medier. Det kan som forbruger derfor være yderst
vanskeligt at danne sig et nuanceret billede af, hvad
der er fup, og hvad der er fakta i denne sag. I denne
artikel kan du læse min vurdering.
Baggrunden
For cirka 5 år siden udarbejdede en gruppe danske forskere
et review af 68 videnskabelige studier, der omhandlede
selen, C-, E-, A-vitamin samt betacaroten -
forstadiet til A-vitamin. De ville undersøge dødeligheden
ved indtag af disse tilskud. Problemet var bare, at
de 68 studier ikke var gennemført med henblik på, at
vurdere dødelighed. Da reviewet dengang blev offentliggjort
blev det stærkt kritiseret af andre forskere på
området. Kritikken lød dengang på, at resultatet var
tvivlsomt og ikke statistisk validt. Kun et enkelt studie
ud af de 68 viste nemlig en statistisk signifikant
overdødelighed. Det var et studie, hvor man undersøgte
effekten af rygeres og asbest-udsatte arbejderes
indtag af syntetisk betacaroten. Det overordnede resultat
af gennemgangen af de 68 studier viste, at der
IKKE var nogen risiko for overdødelighed ved indtag
af antioxidanter, men det var det ene studie om overdødelighed
ved indtag af betacaroten - hvis man altså
var ryger eller asbet-udsat - der tog overskrifterne.
Statistisk massage
Nu er samme kritiserede review blevet støvet af og
udsat for lidt ”statistisk massage”. Resultaterne fra
dengang er blevet bearbejdet. Først forsøgte forskerne
at tilføje yderligere 10 udvalgte studier til de 68, men
det ændrede ikke ved resultatet, der stadig IKKE viste
nogen risiko for overdødelighed ved indtag af antioxidanter.
Herefter udvalgte man de 22 studier, der viste
størst positiv effekt ved indtag af antioxidanter og
fjernede dem helt fra reviewet. På denne måde nåede
man lige præcis over grænsen for det, der betegnes
som et minimum for et statistisk signifikant resultat,
nemlig en let forøget dødelighed ved indtag af disse
antioxidanter på 5 procent. Havde man omvendt fravalgt
betacaroten studiet eller de mere neutrale studier,
havde resultatet været, at indtag af disse kosttilskud
– omend syntetiske – ville kunne have nedsat
dødeligheden ved indtag. Altså det stik modsatte
resultat.
Danskerne lades i stikken
Hvad formålet kan være med at sprede tvivl og angst
omkring indtag af naturlige kosttilskud, må stå hen i det uvisse. Men som forbrugere - og i særlig grad
patienter - lades vi stikken og forholdes uvildig og
væsentlig information om, hvordan vi på naturlig vis
kan tage vare om vores helbred og genoprette indre
balancer. Det er efter min mening utilgiveligt.
Vi har som almindelige forbrugere ingen chance for
at gennemskue validiteten af forskningsresultater
eller kvaliteten af de såkaldte reviews. Men de fleste
har et stort ønske om at leve sundt og selv at kunne
tage vare om egen sundhed. Derfor har vi behov for
uvildig og seriøs information og for langt større gennemsigtighed
på dette område. Det er også væsentligt
at slå fast, at der til dato i USA ikke er konstateret et
eneste dødsfald på baggrund af indtag af vitaminer.
Her kan henvises til den seneste rapport fra American
Association of Poison Control Center, der registrerer
alle forgiftningstilfælde i USA.
Ønske om uvildig forskning og lovgivning
Hovedparten af den forskning, der pågår indenfor
sundhedsområdet i Danmark, er betalt af industrien.
Det kan være eksempelvis medicinalindustrien eller
fødevareindustrien, der bestiller og betaler forskningsprojekter
med et særligt sigte for øje. Når forskere
og læger på denne måde er afhængige af midler
fra en industri, så er hverken forskningens udøvere
eller målene for forskningen, uvildige. Det er heller
ikke sikkert, at det er danskernes sundhed, der er
fokus på. Formålet med forskningen kan også være,
at virksomheden gerne vil optimere indtjeningen.
Derfor er der, netop på dette område, særligt stort
behov for en objektiv og forbrugerbeskyttende lovgivning
samt mere uvildig forskning og rådgivning.
Mange andre lande har lovgivet omkring, hvor stor
en del af landets forskning, der må være industrielt
betalt, ligesom det er lovpligtigt at offentliggøre alle
forskningsresultater, uanset udfald. En sådan forbrugerbeskyttelse
har vi ikke i Danmark, og det gør, at vi
efter min mening er særligt udsatte for industriens til
tider useriøse og vildledende informationer.
Til sidens top