|
Vitaminer og mineraler
Proteiner - kroppens mursten
Anne Sørensen
 |
|
Anne Sørensen,
Kostvejleder og Madsnedker ®,
forfatter, Ribe
Hjemmeside
|
Proteiner er kroppens byggestene - livsnødvendige for alle celler
Proteiner er nødvendige for alle livsformer, og for rigtig mange funktioner i vores krop. Proteiner kan kaldes kroppens byggestene eller mursten, som når der skal der bygges et hus. Kroppen er vort hus. De udgør i mennesker ca. 75 % af tørstoffet.
Kød og fisk har i årtusinder udgjort menneskets kost, og frem til i dag ville kroppen ikke være i stand til at overleve uden sunde proteiner. Til de råstoffer, som er afgørende for menneskets stofskifte, hører de essentielle fedtsyrer, mange værdifulde vitaminer, mineraler, sekundære plantestoffer, men også værdifulde og sunde proteiner af god kvalitet (og gerne økologisk).
Proteinerne spiller en særlig rolle, da de leverer livsvigtigt
råmateriale til kroppen i form af aminosyrer.
Aminosyrerne er uundværlige for kroppens celler til
at udføre reparationer. De er afgørende i forbindelse
med dannelsen af blandt andet hormoner, immunceller,
muskulatur og bindevæv.
I alt findes der 20 forskellige aminosyrer. Vi er dog
kun i stand til selv at danne ca. halvdelen af disse,
og dem vi ikke selv kan danne – kaldes derfor essentielle
aminosyrer. Essentielt betyder at det er
livsnødvendigt – og siger noget om vigtigheden af
at få det tilført, gennem den mad vi spiser. De essentielle
aminosyrer er: phenylalanin, histidin,
isoleutcin, leucin,
lysin, methionin,
threonin, tryptofan
og valin.
Hver eneste af disse
essentielle aminosyrer
er lige så vigtige
som de enkelte
vitaminer og mineraler.
Hvis kosten indeholder
for lidt
protein, eller hvis
en eller flere af de
essentielle aminosyrer
mangler, kan
der ikke fremstilles
tilstrækkeligt meget af kroppens eget protein.
Når vi mennesker spiser protein, så nedbrydes proteinet
til aminosyrer i fordøjelseskanalen. Aminosyrerne
optages herefter i kroppen og bygges op igen
til netop de proteiner, vor organisme har brug for.
Mangler en eller flere af de essentielle aminosyrer,
kan denne proces ikke forløbe, som den skal.
For kræftpatienter er de essentielle aminosyrer af endnu
større betydning end hos raske mennesker. Kroppen
bruger de essentielle aminosyrer som forstadie til
vigtige enzymer, der ikke kan undværes i de stofskifte-
og forsvarsprocesser,
som skal bekæmpe
kræftceller.
Ligeledes er de essentielle
aminosyrer
også uundværlige,
når det gælder opbygning
af visse dele
af immunforsvaret.
De naturlige dræberceller
genkender
for eksempel tumorceller
og kan ved
hjælp af bestemte
proteiner skabe huller
i tumorcellernes
membran, for så at
skyde flere proteiner
ind i dem, som gør det af med de muterede celler.
Der er flere kilder til proteiner
Animalske kilder: kød, fisk, æg og mælkeprodukter
Prioritér fisk økologiske (www.okofisk.dk), vildtlevende
små fisk, som ligger lavt i fødselskæden af hensyn
til mængden af ophobede tungmetaller, samt fjerkræ,
lam og vildt, hvis du gerne vil anvende animalske kilder.
Vær varsom med dit indtag af mælkeprodukter og
vær kvalitetsbevidst. Mælkeprodukter bør ikke optræde
som hovednæringskilde, ved hormonrelaterede
kræftformer. Proteinstoffet
kasein,
som findes i mælkeprodukter,
kan
muligvis have en
kræftfremmende effekt.
Vælg dit indtag
med omhu og køb
altid økologiske eller
biodynamiske produkter.
Prioriter et
godt syrnet mælkeprodukt
af god kvalitet.
Ged og får kan
indtages i begrænset
mængde. Da smør
har et lavt indhold
af kasein, adskiller
det sig fra de øvrige mælkeprodukter. Smør har et
højt indhold af smørsyre, en fedtsyre der har stor betydning
for tarmen. Smørret skal være gammeldagskærnet
for at få adgang til smørsyren. Jeg ved kun af,
at Naturmælk kærner deres smør på gammeldags vis,
hvis det skal være økologisk
Vegetabilske/planteproteiner: nødder, frø og kerner,
linser, bønner, bælgfrugter, quinuo, tofu, gamle
kornsorter
Spis gerne mest vegetabilske og økologiske proteiner
fra eksempelvis bønner: tofu (lavet af sojabønner),
sorte, hvide, brune og røde bønner, hestebønner,
smørbønner, sortøjebønner. Linser der findes som:
Le puy-linser, røde linser, brune, gule og grønne
linser. Ærter: kikærter, sukkerærter, grønne og
gule ærter. Nødder og kerner. Så er der quinuo, som
egentlig bor under afdelingen for korn, men en super
proteinkilde, idet den indeholder samtlige de
essentielle aminosyrer, særligt lysin, methionin og
cystein. Den er rig på mineraler bl.a. kalk, zink og
magnesium.
Hvis du er vegetar/veganer eller har et ønske om at
blive det, er det værd at give proteinkomplementeringen
lidt opmærksomhed. At proteinkomplementere
handler netop om at sikre sig indholdet af de essentielle
aminosyrer, som er omtalt ovenfor. Eksempelvis
lysin, threonin og methionin kan være lidt problematiske
at få i tilstrækkelige mængder, hvis man lever
som vegetar eller
veganer. Derfor er
det altid en god idé
at spise netop disse
i rigelige mængder.
L-carnitin, et
aminosyrelignende
stof, som kroppen
selv danner ud fra
lysin og methionin,
fremmer forbrændingen
af fedtsyrer
i mitokondrierne og
gør kræftceller mere
følsomme over for
kemoterapi og strålebehandling.
Lysin, threonin og methionin findes i eksempelvis
bønner, linser, grønsager, paranødder, ærter, kikærter.
Nogle mener, at proteinkomplementeringen er noget
fra en svunden tid. Men jeg har gennem tiderne
lavet mad til vegetarer og set tilstrækkelige kostdagbøger.
Jeg har konstateret, at alt for mange ikke er
opmærksomme på at spise særligt varieret som vegetar
og risikerer derved at komme i mangel.
Her følger eksempler på at proteinkomplementere:
Kartofler
+Bælgfrugter og svampe
+Grønsager og korn og svampe
Korn
+bælgfrugter og grønsager
+mælkeprodukter
Ris, brune
+bælgfrugter
+sesam + ærter
+grønsager + nødder + svampe
Supplér endelig de forskellige grupper med masser af
økologiske eller biodynamiske grønsager.
Afslutningsvis kan
jeg tilføje, er du
bekymret for ikke
at få tilstrækkeligt
med proteiner, enten
fordi du hovedsagelig
befinder dig
bedst på vegetarisk
kost, eller måske
har nedsat appetit,
er det muligt med et
tilskud af proteiner.
Undgå tilskud baseret
på soja, da soja
i for store mængder
kan virke forstyrrende
på hormonbalancen.
Der findes
muligheder for proteintilskud fra eksempelvis ris.
Warrior Raw Protein eller Rice”Fast and be Clear” er
begge gode proteintilskud baseret på brune ris.
Til sidens top