|
Behandling - konventionel
Kræft , kemo og statistik
Anette Harbech Olesen
Anette Harbech Olesen,
forfatter og aktuel med bøgerne
Kolesterolkogebogen og Den
glutenfri kogebog.
Blogger om mad og sundhed påwww.madforlivet.com.
Følelsen af selv at kunne gøre en forskel, at handle frem for blot at lade sig behandle, kan
påvirke helbredelsesprocessen positivt, når vi oplever alvorlig sygdom. At kunne træffe
de bedste beslutninger kræver, at vi hver især har et konkret og uvildigt vidensgrundlag
at træffe beslutningerne ud fra. Den nødvendige, konkrete og uvildige viden er bare
yderst vanskelig at få adgang til i Danmark. Det skyldes efter min mening primært, at
sundhedsvæsenet ofte anvender statistik og forskningsresultater forkert.
Står vi og har behov for behandling, så får vi oplyst,
at det behandlingsforløb vi tilbydes er baseret på et
solidt videnskabeligt og evidensbaseret grundlag. I
Danmark henholder vi os til kun at foreslå og anvende
såkaldt evidensbaserede medicinske tiltag i officielle
behandlingstilbud. Så langt så godt. Problemet ligger
i tolkningen og den statistiske anvendelse af de evidensbaserede
studier.
Resultater fra kliniske forsøg kan angives som en
procentsats - for eksempel som en relativ gevinst eller
risiko eller en absolut gevinst eller risiko. Den relative
procentsats er et udtryk for udfaldet i behandlingsgruppen
divideret med samme risiko i kontrolgruppen.
Lad os antage, at risikoen for at dø af brystkræft
rammer 2 ud af 1000 kvinder. En given behandling
sænker den risiko, så kun 1 ud af 1000 kvinder dør.
Her vil den relative gevinst ved denne behandlingsform
kunne præsenteres som 50 %, hvorimod den
absolutte gevinst fremkommer ved at tage gevinsten i
kontrolgruppen minus gevinsten i forsøgsgruppen, i
dette tilfælde 0,2 % minus 0,1 % = 0,1 %. Altså en ganske
væsentlig forskel, når du skal beslutte, om du vil
tage imod behandlingen.
Lad mig give et eksempel. En god veninde fik brystkræft.
Hun fik på hospitalet oplyst, at hun ville øge
sine overlevelseschancer med 35 %, hvis hun tog imod
kemobehandling. Hun undersøgte selv sagen, læste
Ralph Moss’ cancerreport (se link herunder) og undrede
sig over den høje % sats, som lægen havde anvendt.
Den ”gevinst” hun kunne regne sig frem til via Ralph
Moss, lå nemlig meget lavere, under 3 %. Forskellen
ligger i måden at anvende statistik på. I Danmark er
der tradition for at anvende relative % satser, når ”gevinsterne”
ved en behandling fremlægges. Relative
% satser kan på papiret give store gevinster, i dette
tilfælde på 35 %. Hendes absolutte gevinst ved kemo
lå derimod på under 3 %. For mig at se en ganske væsentlig
information, som de fleste patienter givetvis
ville sætte pris på at kende.
Professor Gerd Gigerenzer er ekspert i risikoanalyse
ved Max Plancks Instituttet i München. I bogen
”Better Doctors, Better Patients, Better Decisions”
har han sammen med en lang række internationale
eksperter sat fokus på det, han kalder sundhedssektorens
statistiske ordblindhed. Bogen konkluderer, at
årsagen til de stadigt voksende udgifter i sundhedssektoren
er lægers og patienters manglende evne til at
forholde sig kritisk til statistisk evidens om undersøgelses-
og behandlingsformers fordele og ulemper.
Gigerenzer oplyser i bogen, at det eksempelvis er helt
almindeligt inden for sundhedsvæsenet at anvende
relative risici, når fordelene skal beskrives, for så at
bruge absolutte risici for ulemperne. Det kaldes for
mismatch framing, for det får behandlingen til at
fremstå mere positiv og eventuelle ulemper mindre
skadelige.
Et andet eksempel herpå er kampagner for brystkræft
screeninger. I brochurer om mammografi undersøgelser
fremgår det som regel, at de kvinder, der deltager i screeningerne, mindsker deres risiko for at
dø af brystcancer med 20-30 %. Som det er nu, dør 5
ud af 1.000 kvinder af brystkræft. Ved at screene for
brystkræft vil 4 ud af 1.000 kvinder formodentlig dø af
sygdommen. Det er altså maximalt 1 ud af 1000, der
”reddes”, en absolut gevinst svarende til 0,1 %. (Jf. Cochrane
max en ud af 2000, altså 0,05 %. Du kan læse
mere via linket herunder). I screeningsbrochurer, der
informerer beslutningstagende politikere samt de
kvinder, der skal vælge, om de vil deltage, fremstilles
fordelene således med relative procentsatser. Det
fremgår af brochurerne, at screeningerne vil kunne
mindske risikoen for at dø af brystkræft med 20 %.
Omvendt anvendes der som regel absolutte tal, når de
potentielle skadevirkninger skal beskrives, hvis de da
overhovedet nævnes. Her forlyder det ofte, at faren
for at mammografistrålingen skal kunne forårsage
brystkræft er minimal, i størrelsesordenen 1 ud af
5.000.
Gigerenzer påpeger i bogen, at mange beslutninger
i hele sundhedssektoren er baseret på vildledende information til skade for såvel læger som patienter.
Samfundsøkonomisk er det også en glidebane, for
pengene anvendes forkert og bevilges ofte på et helt
forkert grundlag. Faktisk er situationen i dag så alvorlig,
at vi ligger langt fra sundhedslovens ideal om
informeret samtykke, siger han. ”I relation til screeninger
– mammografier inklusive – er misinformeret
samtykke reglen og informeret samtykke undtagelsen”,
forklarer Gigerenzer.
Den fejlagtige anvendelse af statistik har ikke blot
voldsomt store økonomiske konsekvenser, fordi
Sundhedssektorens fokus fordrejes, men vores penge
bevilges og anvendes ofte også på et forkert grundlag.
Samtidig kan anvendelsen af mismatch framing have
voldsom stor og negativ betydning for de patienter,
det vedrører. Den deciderede fejlagtige information
betyder jf. Gigerenzer konkret, at mellem 50 og 200
kvinder ud af 1.000 får taget unødvendige biopsier.
Derudover estimerer han, at mellem 2 og 10 kvinder
ud af 1.000 unødigt får fjernet brystet helt eller delvist,
ligesom over 90 % af de kvinder, der får diagnosen
brystkræft, overbehandles med kemoterapi.
Jeg har ofte undret mig over, hvorfor veluddannede
og dygtige, danske læger ikke finder det bedst, at
informere deres patienter fuldt og helt, eksempelvis
ved at oplyse såvel relative som absolutte gevinster
eller risici. Det er den eneste måde, hvorpå patienten
kan skabe sig et fuldstændigt og korrekt beslutningsgrundlag.
Hvorfor skal der kunne opstå tvivl om lægens ærinde? Ved alene at anvende relative % satser,
når en behandling anbefales, vil man som patient
kunne få et indtryk af, at lægens ærinde er at ”sælge”
en kemobehandling. I særlig grad når bivirkningerne
og langtidsvirkningerne ved behandlingerne nedtones.
Hvorfor skal det i det hele taget som patient i det
danske sundhedssystem være så vanskeligt at få klar
besked og intelligent sparring? Det er vores liv og
vores helbred, det gælder. Det er i bund og grund os
alle sammen, der betaler via skattebilletten, og derfor
kan vi efter min mening også roligt tillade os at stille
krav. Vi må kunne forlange, at der informeres korrekt,
så vi får et velkvalificeret grundlag at træffe ofte
livsvigtige beslutninger på.
Kilde: Professor Gerd Gigerenzer, ”Better Doctors, Better Patients,
Better Decisions”
Du kan finde såvel relative som absolutte % satser
på Cochranes hjemmesidehttp://www.cochrane.dk/clib/
eller via Ralph Moss’ Cancer Decisions, der i
øvrigt inderligt kan anbefales, hvis du læser engelsk
http://cancerdecisions.com
Du er også velkommen til at læse mere om emnet
ved at søge blandt mine mere end 950 artiklerpå www.madforlivet.com Du kan søge eksempelvis
på mammografi, Cochrane eller Peter
Gøtzsche.
Til sidens top