|
Behandling - konventionel
Cannabis i behandlingen
Edith Raffn
Edith Raffn, læge, ph.d. raffn@dadlnet.dk
Forsiden af Ugeskrift for Læger nr. 3 i år forestiller et
blad fra en cannabisplante, hvorunder der står: ”Cannabismisbrug
kan fordoble risikoen for udvikling af
psykose”. Det virker, som om det er det eneste signal,
man ønsker at sende til danske læger.
I artiklen om cannabismisbrug, som starter på
side 241, er der et lille afsnit om legale (godkendte)
produkter herhjemme. Det drejer sig om Sativex, som
er et ekstrakt af cannabis, der anvendes som mundspray
til behandling af moderate til svære spasmer
(kramper) hos patienter med dissemineret sclerose,
for hvem andre midler ikke virker. Endvidere tabletterne
Marinol, som er et syntetisk THC og Nabilon,
som ligeledes er syntetisk og ligner THC. Begge disse
midler kan anvendes til kræftpatienter, som har svær
kvalme i forbindelse med kemobehandling, og Sundhedsstyrelsen
har givet de onkologiske afdelinger en
generel tilladelse til at anvende denne medicin til det
ovennævnte formål.
Der står intet i artiklen om, at en række kræftpatienter
med spredning af deres sygdom har glæde af
at bruge naturligt cannabis, som for nogle medfører
smertelindring, mindre kvalme og bedre appetit. Enkelte
patienter beretter også om stilstand eller endog
tilbagegang i deres kræftlidelse. Det er selvfølgeligt
svært at undersøge, da patienterne er nødt til at skaffe
sig midlerne på ulovlig vis.
http://videnskab.dk/krop-sundhed/cannabis-kandraebe-kraeftceller-og-bremse-sklerose
For nylig viste en undersøgelse, at naturligt cannabis
givet til mus med hjernetumorer, samtidig med
at de fik strålebehandling, fik svulsterne til at mindskes
eller svinde helt. Så der er måske håb forude for
kræftpatienter. Du kan læse mere i nedennævnte
abstract.
http://mct.aacrjournals.org/content/early/2014/11/12/1535-7163.MCT-14-0402.abstract
I mellemtiden må kræftpatienter, der ønsker at
prøve stoffet, snige sig ud på Christiania og her købe
det (som man ikke ved hvad indeholder), oftest som
olie, og kriminalisere sig selv for at købe naturligt
cannabis. Det forekommer uværdigt og bør tages op
af de behandlende onkologer og dernæst af Sundhedsstyrelsen.
(Artiklerne ligger på hjemmesiden under Cancerbehandling,
så link kan bruges direkte).
Til sidens top