Af Edith Raffn, læge, ph.d. raffn@dadlnet.dk

I den nuværende danske strålebehandling af kræft anvender man hovedsagelig røntgenstråling, som er den samme slags, der bruges til røntgenbilleder, og som består af fotoner, blot i meget stærkere form. Fotonerne rammer først og fremmest kræftcellerne, fordi de deler sig hyppigere og dermed er mere følsomme. Raske celler kan imidlertid ikke helt undgå at blive ramt, selv om man forsøger at nedsætte dette ved at stråle fra forskellige sider. Derfor medfører fotonstråling en øget risiko for senere udvikling af kræft, hvilket er et særligt problem hos børn.

Protonstråling består af de positivt ladede partikler, som findes i alle atomkerner; oftest bruges brint. Protoner overfører den største del af deres energi i det såkaldte Bragg Peak (se nedenstående link) og ingen efter, hvilket betyder, at det raske væv før svulsten kun får lidt stråling og vævet efter ingen stråling. Strålingen er langt mere præcis og er derfor især velegnet til bestråling af hjernen og rygmarvsnær kræft.

http://www.cancer.dk/hjaelp-viden/kraeftbehandling/ behandlingsformer/partikelterapi/

I 2013 var der 40 fungerende anlæg i verden, heraf 14 i Europa. I Sverige stod et nyt anlæg klar i 2015, som behandler 1500 svenske patienter om året.

I Danmark er der etableret et anlæg i Århus på det nye superhospital.

Rapport: Strategisk business case vedrørende etablering af partikelterapi i Danmark

I Dagens Medicin fra december 2014 mener Region Hovedstaden, at Sundhedsstyrelsen må revurdere tilladelsen til partikelterapi, således at man får lov til at opføre et mindre anlæg på Rigshospitalet, et såkaldt kompaktanlæg, som er billigere.

I 2013 sendtes 23 patienter, hovedsagligt børn, til MD Anderson Cancer Center i Texas og 8 patienter til centret i Heidelberg (her behandles kun voksne). Dette skal ses på baggrund af, at et ekspertpanel i 2012 fandt, at 200 patienter havde en diagnose, så de bare kunne sendes af sted til udlandet, og 1200-1600 kunne modtage behandlingen som led i kliniske forsøg.