Af Claus Hancke, Speciallæge i almen medicin Institut for Orthomolekylær medicin. http://www.iom.dk

De seneste 10 år er det væltet ind med positive videnskabelige studier om D-vitaminets evne til at forebygge eller behandle kræft.

Vi har igennem et halvt århundrede vænnet os til advarsler om overdosering, og vi har af ødevaremyndighederne fået retningslinjer om, at vi bare skulle holde os til det anbefalede daglige tilskud på 5 μg (mikrogram) svarende til 200 IU (internationale enheder), så fik vi tilstrækkeligt, når vi blot var ude i solen 10 minutter om dagen om sommeren, samt spiste fisk hver dag.

Intet er mere forkert. 5 μg kan holde os fri af engelsk syge, men meget mere kan det ikke.

Vi mangler D-vitamin
Af uransagelige grunde har vore forfædre besluttet at bosætte sig nord for alperne, og det har visse klimatiske implikationer, som fødevaremyndighederne har svært ved at forholde sig til.

Vi har tre måneder om året, hvor vi kan få tilstrækkeligt med vitamin-D fra solen, men kun i 1½- 2 timer om dagen.

Da Kræftens Bekæmpelse samtidigt har skræmt os fra at gå ud i solen midt på dagen, uden at vi er tildækkede eller klistret ind i solcreme, så er resultatet, at Danmarks befolkning lider af mangel på vitamin-D og mange tildækkede indvandrerkvinder i alarmerende grad.

Det opdagede de praktiserende læger for et par år siden, og så begyndte de at tage blodprøver på deres patienter, for at konstatere disses vitamin-D status. Ved disse prøver blev der afsløret titusinder af mennesker med alarmerende lav D-vitamin-koncentration i blodet, og disse blev så sat i behandling.

Regionerne så pludselig deres budgetter smuldre, fordi alle disse blodprøver koster penge, hvorpå de sekunderet af Sundhedsstyrelsen indskærpede over for de praktiserende læger, at de ikke skulle tage så mange blodprøver.

Summa summarum: Den danske befolkning lider af D-vitamin mangel, og vore sundhedsmyndigheder lukker øjnene for det. Jamen er det da et problem? Ja det i allerhøjeste grad.

D-vitamin forebygger kræft
Danmark har Verdens højeste forekomst af kræft. Intet mindre. Stadigt tungere stakke af videnskabelig dokumentation viser samtidigt, at vi kunne reducere forekomsten af kræft med 1/3 om året, hvis vi fik tilstrækkeligt vitamin-D.

Det er over 10.000 mennesker, som hvert eneste år kunne spares for at få kræft.

Det er dokumenteret af flere, store undersøgelser, at hyppigheden af kræft kan reduceres dramatisk ved at øge befolkningens indtag af D-vitamin. (Når vi taler D-vitamin, er det altid vitamin D3, vi taler om).

En metaanalyse fra 2004 viste, at hvis befolkningen blot spiste 1.000 IU (25μg) mere om dagen, så ville bl.a. hyppigheden af kræft i tyktarmen blive halveret, mens brystkræft og kræft i æggestokkene ville falde med 1/3. De 1.000 enheder D-vitamin er en lille dosis, og ville med sikkerhed være helt uden bivirkninger, selv om den svarer til fem gange det normalt anbefalede (ADT), – som kun de færreste får.

Et andet kæmpe prospektivt studie fra 2010 med en halv million mennesker viste, at de, der fik D-vitamin nok, havde 40% lavere risiko for at få tyktarmskræft. Et tredje studie fra 2006 med 47.800 Sundhedspersoner fik udregnet deres D-vitaminstatus. I løbet af de følgende fire år fik ca. hver tiende kræft og halvdelen døde af det.

For at finde D-vitaminets betydning valgte man at sammenligne afdøde, hvis værdi for D-vitamin (25(OH)D3) i plasma afveg med 25 nmol/L (nanomol/ liter). Man fandt, at risikoen for at dø af kræft var ikke mindre end 29% lavere blandt mænd med høj D-vitaminstatus. Hvad angår kræft i fordøjelseskanalen var den 45% lavere for mænd, der ellers var ens mht. alder, vægt og fysisk aktivitet. Også dette studie bekræfter, at hvert tredje kræftdødsfald kan hindres på få år. Også i Danmark.

D-vitamin i behandlingen
Som nævnt, bliver det ved med at vælte ind med interessante, positive studier om D-vitamin og cancer, og jeg skal derfor også nævne det sidste, jeg har set, som er fra 22.januar 2013.

Det var et studie fra Saint Louis University Medical Center, som åbner mulighed for behandling med Dvitamin af en af de mest hårdnakkede typer brystcancer.

Forskerne afslørede en molekylær vej, der bidrager til triple-negativ brystkræft, der ofte forekommer hos unge kvinder, specielt de, som har BRCA1 genet.

De fandt en mulig forklaring på vejen, der tillader tumorcellerne fortsat at vokse ukontrolleret, og at D-vitamin muligvis kan lukke denne vej. Forskere undersøger for tiden effektiviteten af vitamin D alene eller i kombination med forskellige behandlinger i mus med brystcancer af denne type.

Penge at spare
Hvis vi ser kynisk, pekuniært på dette tal, så kunne sundhedsvæsenet i Danmark spare et tocifret milliardbeløb hvert år, uden at det kostede en krone.

Hvordan det? Man kunne med et pennestrøg ændre det anbefalede daglige tilskud af vitamin-D3 (og selen o.a.), så befolkningen var sikret tilstrækkeligt vitamin-D til at sikre den ovennævnte effekt. Så skulle der ikke længere stå ADT: 100% på vitaminpiller, som blot indeholdt 5μg. Der skulle måske stå ADT: 10%

Hvor meget er så tilstrækkeligt?
Som ovennævnt kræver det, at vi har tilstrækkeligt med vitamin-D i kroppen.

De officielle referencetal for serumværdier af vitamin-D tilråder, at man ligger fra 50-150 nmol/l (nanomol pr. liter). Med den viden, vi har i dag, er det nok mere relevant at tilstræbe, at man ligger på 100-150 nmol/l.

Når der tages en blodprøve, skal man måle det, der hedder: 25 (OH) – vitamin-D i serum.

Hvor meget skal man så tage?
Ønsker man at hæve sin værdi med f.eks. 25 nmol/l, skal man blot have et dagligt tilskud på minimum 38μg eller 1.500 enheder D-vitamin.

De fleste er nok nødt til at hæve deres niveau betydeligt mere, og må derfor indtage mere i den mørke tid fra august til april inklusive.

De stærkeste D-vitamin tilskud her i Danmark er på 85μg, som er et udmærket og helt forsvarligt tilskud at tage for langt de fleste voksne.

Jamen 85μg. Det er jo 3.400 enheder! Er det ikke giftigt? Nej, der er med sikkerhed ingen risiko ved et permanent tilskud på op til 5.000 enheder om dagen. EU’s Scientific Committee sætter endda grænsen helt oppe ved 10.000 IU om dagen.

Til sammenligning danner huden 20.000 enheder i løbet af en halv times solbadning midt på en højsommerdag.

Den ”farlige” sol er din bedste ven
I årtier er vi tudet ørerne fulde af advarsler imod solen. Vi har fået at vide, at vi skal holde os i skygge midt på dagen, og at vi i øvrigt skal bruge solcreme. Det har da også hjulpet betydeligt – på salget af solcreme.

Men antallet af tilfælde med hudcancer er ikke faldet. Tvært imod stiger det, hvilket er højst usædvanligt for en sygdom, hvis årsag, man har advaret imod i 30 år. Hmmm…. Kunne vi måske forestille os, at solen ikke var årsagen til den farlige hudkræft? Ja, mon ikke.

Der er flere forskere, som er kommet frem til, at solen faktisk forebygger den farlige hudkræft, det maligne melanom.Men som altid, er det jo et spørgsmål om dosis. Det som kan fremkalde det maligne melanom, er primært traumer. Altså den skade, der sker, hvis man med barberkniven kommer til at skære sig i et modermærke. Eller klør og kradser i et. Eller får en forbrænding i et modermærke. Og det er ligegyldigt, om det er på en loddekolbe, en varm kogeplade eller i solen. Det er således ikke solens stråler i sig selv, men overdosis, der giver forbrænding.

UK Cancer Research anbefaler fornuftig solbadning.

– Midt på dagen! Det gør de, fordi de ved, at D-vitamin forebygger cancer, og at D-vitamin som bekendt fremstilles i huden, når den får sol. De solstråler, som gør huden i stand til at omdanne kolesterol til D-vitamin, finder vi her i Danmark i maj-juni-juli fra kl.12 til 14, når vores skygge er kortere end vores højde. Det er de solstråler, som også gør os brune.

Men nu ikke overdrive! Gør som Niels Hausgaard synger: Først en halv time på den ene side, så en halv time på den anden….Men så på med hatten, blusen osv. Den bedste solfaktor er skygge.

Selv i parasollens skygge, får man 25-40% af den D-vitamin, man ville have dannet i direkte sol. Så tag en parasol med på stranden. Ikke solcreme. Det er ikke rart at se små børn ligge og lege på stranden i 5-6 timer i stegende sol, selv om de er klistret nok så meget ind i solcreme. Børnene er de første til at finde ind i parasollens skygge, når de føler, de har fået sol nok. Folk, som bruger solcreme, bliver hyppigt forbrændt i solen, fordi paraderne er nede. Solcremen giver dem en falsk tryghed. Drop den.

Så det er mængden af sol, det drejer sig om. Og jo mere hud, der er eksponeret ad gangen, des mindre belastning, fordi det kun er nødvendigt med kortere tid i solen.

Man skal kende sin egen hudtype og vide, hvornår man har fået nok under forskellige betingelser. Det primære budskab er, at man skal nyde solen uden at blive forbrændt.

Solen kan give en del D-vitamin i de tre sommermåneder her i Danmark, men slet ikke nok. Hen ad december, så er vi ved at løbe tør for det, vi har samlet op i sommerens løb, og så kommer influenzaperioden.

Fortsæt med D-vitamin i fisk og som tilskud, så nedsættes ikke blot risikoen for influenza, men også for hjerte-kar sygdomme, og ikke mindst, kræft.

Hvis man vil have det fulde udbytte af D-vitamin, ser det ud til, at behovet er langt større end det, vi har vænnet os til at tro. Måske noget i retning af, hvad stenalderfolk naturligt fik opfyldt.