Af Anette Paulin,
anette@vingholm.dk

I den nuværende situation med corona-pandemien finder jeg det vigtigt, at vi er bevidste om den historiske kontekst for denne situation.

For 150 år siden opdagede man bakterierne,og tilgangen til sygdom og virus blev delt i 2 lejre: Pasteur sagde: ”Bakterier er problemet” – og med det udgangspunkt blev fokus at bekæmpe bakterier eller virus med vaccinationer eller lægemidler som antibiotika (som betyder ”mod liv”).
Bechamp sagde: ”Et usundt miljø er problemet” – og dermed blev fokus flyttet fra de udefrakommende faktorer til det indre miljø. Det betød, at man skulle sørge for et sundt miljø i kroppen, så ville kroppen selv kunne klare sig i kampen mod udefrakommende ting som bakterier og virus. Bechamp havde også blik for, at bakterier ikke kun er negative, og det er jo især i de senere år blevet bekræftet i høj grad med blandt andet forskningen i tarmfloraens betydning for sundheden.

Pasteur vandt i første omgang kampen – hans ideer blev hurtigt populære. Det var en filosofi, som faldt i god jord, og han fik et stort prestigefyldt institut og forskede i vacciner mod forskellige sygdomme. Pasteuringsprocessen blev opkaldt efter ham – en proces, hvor man opvarmer for eksempel mælk for at dræbe alle bakterier. Bechamp tabte på sin vis, skønt også han fik tilhængere og efterfølgere, som har fortsat med at sætte fokus på det indre miljø. Man kan sige, at alt det, vi kalder alternativ behandling i dag, kommer fra Bechamp. Al behandling, der fokuserer på at styrke kroppen, styrke immunforsvaret og fremme kroppens selvhelbredende kræfter, udspringer af Bechamps tankegang. Det gælder også, når man fokuserer på at fjerne det, der belaster, som for eksempel stress eller tungmetaller, og at give det der mangler, hvad enten det er indre fred eller zink.

Bechamp sætter fokus på de naturlige stoffer, som kroppen kan mangle. Zink, C-vitamin, D3-vitamin – som ikke er et vitamin men et hormon – og så videre. Disse stoffer er naturlige for kroppen, den ved selv, hvordan den skal bruge dem, og giver man dem i de rette doser, så er der ikke bivirkninger, fordi de indgår i alle de naturlige processer i kroppen, som de altid har gjort. De naturlige stoffer kan ikke patenteres, for de er opfundet af naturen, og medicinalindustrien kan derfor ikke tjene de store penge på dem.

Pasteur-tilgangen ser derimod hver bakterie, hver virus og hver sygdom som en ny, enkeltstående trussel, som der må opfindes et nyt stof imod. Et patenterbart stof, et lægemiddel, som man så kan få patent på. De nye stoffer er fremmedstoffer for kroppen, og der er derfor stort set altid bivirkninger ved dem, men det er blevet fremhævet som en nødvendighed: ingen virkning uden bivirkning – som om at selve det, at midlet også skader, er et bevis for at det virker.

Kampen mellem de to forskellige tilgange har nu kørt i over 150 år. På den ene side kan man sige, at Pasteur-tilgangen har vundet for længst (efter Flexner-rapporten i 1910, for de historieinteresserede), fordi de sidder nu på magten i den konventionelle sygdomsbehandling. De har mere eller mindre al magt på lægernes uddannelse, i sundhedsstyrelserne verden over og på hospitaler og i forskningsverdenen. Medicinalindustrien har pengene til de store randomiserede forsøg, der er blevet den gyldne standard for al forskning i medicin, og derfor siger man, at ”alternativ behandling er alternativ, fordi der ikke er forskning i den, der er ikke evidens for den”. Det er ikke helt rigtigt – der foregår for eksempel masser af forskning i naturlige midler på universitetshospitaler rundt om i verden, men denne forskning bliver ikke formidlet videre til læger og sundhedsmyndigheder generelt. Vaccine eller c-vitamin behandling

I øjeblikket sidder Pasteur-tilgangen også tungt på medierne, ikke mindst i Danmark, hvor både TVaviser og de sociale medier latterliggør, fjerner eller betegner information om, hvordan man kan styrke immunforsvaret, som falsk, ”humbug” eller uvidenskabeligt. Men som sagt forskes der stadig rundt om i verden i naturlige stoffers virkning på immunforsvaret og mulighederne for at bruge dem i sygdomsbehandlingen. F.eks. har en gruppe forskere fra USA, England, Holland og New Zealand for nylig skrevet en videnskabelig afhandling med titlen: “Optimalt niveau af næringsstoffer er en vigtig faktor i beskyttelsen mod virusinfektioner”, hvor de opfordrer sundhedsmyndighederne til at inkludere ernæring i deres anbefalinger til befolkningen – sammen med de nuværende råd om hygiejne og afstand osv. I Bechamptilgangen vil man nemlig også gerne samarbejde med den anden fløj – og man anerkender værdien af for eksempel antibiotika ved alvorlige infektioner, man anbefaler så dog også probiotika (for liv) for at bevare sundheden i tarmen og minimere de skadelige virkninger.

Pasteur-tilgangen ønsker ikke samarbejde, der findes ingen anden mulighed end at vente på, at der bliver opfundet en vaccine, eller at et eksisterende lægemiddel viser sig at virke på flere områder end først forventet. Der kan ikke være tale om at styrke immunforsvaret eller sætte ind med naturlige stoffer, som ikke patenteres, og som der derfor ikke kan tjenes penge på. Derfor må man ignorere al den viden, erfaring og forskning, der allerede er – og her er C-vitamin i øjeblikket den største trussel mod indtjeningen.

Det, de fleste dør af, når de dør ”med corona-virus” er organsvigt, ARDS og sepsis. Der er et væld af forskning i C-vitamin mod sepsis i forskellige stadier – ved universitetshospitaler i USA som Virginia Commonwealth University har de forsket i over 10 år i intravenøs C-vitamin mod netop Acute Respiratory Distress Syndrome (ARDS), organsvigt og sepsis. Dette hospital offentliggjorde resultaterne af et klinisk forsøg med C-vitamin mod sepsis og ARDS i 2019, hvor de viste, at intravenøs C-vitamin mindskede dødeligheden fra 46,3% i placebogruppen til 29,8% i den gruppe, der fik intravenøs C-vitamin. På Eastern Virginia Medical School (EVMS) har lægen Paul Marik også forsket i sepsis og behandling af det med intravenøs C-vitamin i mange år.

Den første europæiske konference i intravenøs Cvitamin til kritisk syge med sepsis og andre kritiske tilstande skulle have fundet sted i april i år. Ironisk nok blev den aflyst på grund af corona-pandemien – ærgerligt at de ikke holdt den online. For lige nu er der mere end nogensinde brug for, at læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale i akutmodtagelser og på intensivafdelinger har kendskab til de lovende muligheder med intravenøs C-vitamin. Paul Marik og Alpha Fowler var blandt talerne og skulle have fortalt om deres forskning og erfaring – som de jo altså har bygget op over mange år. Det går de europæiske læger altså glip af – men så kunne man jo se på de forskningsartikler, de allerede har skrevet, og på de forsøg, som de i øjeblikket er i gang med. Men der er det bare sådan, at ingen af delene når frem til de danske medier.

Derfor har jeg har lavet et borgerforslag for at fremme kendskabet til at bruge især C-vitamin mod coronavirus. Og samtidig har jeg lavet en blog, hvor man kan finde omtale og links til forskningen og følge udviklingen i udlandet. Jeg vil gerne bede dig støtte borgerforslaget, det hedder: Tilbyd C-vitamin til alle indlagte med coronavirus.
Og jeg vil gerne bede dig være med til at fremme kendskabet til bloggen, der hedder det samme og kan findes her. (Bloggen bliver blokeret af google og dukker derfor ikke op i en google-søgning. Hvis du bruger en anden søgemaskine som Bing for eksempel, så kan du finde bloggen ved at søge på: ”Tilbyd intravenøs C-vitamin til alle indlagte med coronavirus.” blog )

Der er en lignende underskriftsindsamling i gang i USA, og mange lignende initiativer i det meste af verden, for det her er en global krig, selvom den udspiller sig lidt forskelligt i forskellige lande. Men hvert lille lokale slag har en betydning for hele krigens gang – derfor vil jeg gerne bede dig støtte borgerforslaget.

Jeg kan anbefale bogen ”Bechamp Or Pasteur?: A Lost Chapter in the History of Biology” – den er udkommet i en nyrevideret udgave i 2017.