Denne artikel har været bragt i sundhedsmagasinet www.naturli.dk

Er det muligt at spise sig til tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler via en almindelig dansk kost? Det påstås, men i princippet er det et ganske interessant spørgsmål, og for at kunne besvare dette ofte citerede udsagn, så må følgende grundlæggende forhold nødvendigvis uddybes, belyses og underbygges.

Lad os se nærmere på disse spørgsmål:

  1. Hvad består en almindelig dansk kost af?
  2. Hvad dækker betegnelsen ”tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler” over?
  3. Hvordan beregnes dine individuelle behov for vitaminer og mineraler?

1) Hvad består en almindelig dansk kost af?

Fødevarestyrelsen skriver således på deres hjemmeside: ”Fødevareinstituttet undersøger, hvad danskerne spiser, altså deres kostvaner. Disse undersøgelser viser, at de fleste af os får dækket vores behov for vitaminer og mineraler gennem den almindelige kost.”
Jævnfør samme Fødevarestyrelses opgørelser stammer cirka tre fjerdedele af en gennemsnitdanskers kalorieindtag fra hvede, rug, kartofler, mælkeprodukter, kød, kødpålæg og sukker. Vi danskere hører til blandt de mest kødspisende og mælkedrikkende nationer i verden, og vi har lært, at kødpålæg på rugbrød er sundt, og at mælk giver stærke knogler.
Ovenstående kan således betegnes som en ”almindelig dansk kost”, givetvis suppleret af lidt fedt og nogle hundrede gram grønt. Om en sådan dagskost kan tilføre os tilstrækkeligt med næringsstoffer i form af livsvigtige vitaminer, mineraler og sporstoffer med mere, vil jeg derfor tillade mig at sætte et gedigent spørgemålstegn ved. Vores indtag af uforarbejdede, næringsrige råvarer og grønsager ser nemlig ud til at være særdeles mangelfuldt, hvis man skal henholde sig til Fødevarestyrelsens opgørelse. Vi spiser generelt alt for mange næringsdrænede, konventionelle og forarbejdede fødevarer og alt for få næringsrige og uforarbejdede grønsager. Samtidig hermed er der også sket et markant fald i disse afgrøders indhold af mikronæringsstoffer (mikronæringsstoffer er en betegnelse for blandt andet vitaminer og mineraler i kosten og spiller en vigtig rolle for, at kroppen kan fungere, red.).
Spiser du konventionelle rødbeder, gulerødder, løg og grønkål med mere, så indeholder disse afgrøder markant færre vitaminer og mineraler end tilsvarende afgrøder gjorde for cirka 50 år siden. Det viser flere studier, blandt andet foretaget af Donald Davis og hans team af forskere fra University of Texas (UT). Deres resultater blev offentliggjort i Journal of the American College of Nutrition (1), og de viste et markant fald i indholdet af vitaminer og mineraler i en række grønsager. Forskerne anvendte data fra USAs Department of Agriculture og sammenlignede næringsstofindholdet i 43 forskellige slags grønsager og frugter i 1950 med næringsstofindholdet i samme type grønsager og frugter i 1999. Resultatet står lysende klart: Der er sket betydelige fald, helt op til 38 procent, i indholdet af vitale mikronæringsstoffer i konventionelle afgrøder igennem de seneste 50 år.
Vores hjemlige Fødevarestyrelse fastholder, trods den solide udenlandske dokumentation, at der ikke er sket et fald i næringsstofindholdet i vores afgrøder. De underbygger dette med undersøgelser og målinger af fødevarer, foretaget af DTU, der sammenligner næringsstofindholdet i konventionelle afgrøder, dyrket for 20 år siden, med indholdet i konventionelle afgrøder, dyrket i dag.
Disse sammenligninger viser ikke nogen væsentlig forskel. Det duer bare desværre ikke at sammenligne allerede næringsstofudpinte afgrøder med andre næringsstofudpinte afgrøder.

Økologi minder mere om gamle dage
Faldet i afgrødernes indhold af vitaminer og mineraler er sket over en periode på 50-80 år (2). Dengang eksisterede begreberne økologisk og konventionelt landbrug ganske enkelt ikke. Alle afgrøder kunne dengang betegnes som økologiske. Daværende afgrøder var, ligesom økologiske afgrøder er i dag, særdeles rige på mikronæringsstoffer. Med det konventionelle landbrugs indtog, med intensiv dyrkning af jorden og anvendelse af sprøjtemidler etc., er der sket en betydelig forringelse af næringsstofindholdet og en samtidig forøgelse af sprøjtemiddelrester og anden kemi i vores fødevarer.
Ønsker man således helhjertet og sagligt at vejlede den danske befolkning indenfor dette område, så må man nødvendigvis måle forskellene i indholdet af mikronæringsstoffer i økologiske kontra konventionelle afgrøder. Næringsstofindholdet i økologiske afgrøder er ikke overraskende langt højere end i konventionelle afgrøder (3).
Man kan på denne baggrund med rette spørge, om Fødevarestyrelsens udsagn om, at en ”almindelig dansk kost”, som beskrevet ovenfor, reelt dækker vores behov for vitaminer og mineraler. Kunne man i stedet forestille sig, at den nutidige kvalitet, dyrkning og forarbejdning af vores afgrøder i stedet giver næringsdrænede fødevarer, der vil kunne afføde mangel på vitale næringsstoffer og dermed potentielt øge risikoen for udvikling af en række sygdomme?

2) Hvad dækker betegnelsen ”tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler” over?

Når Fødevarestyrelsen henviser til ”tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler”, sker det med reference til ADT, der står for anbefalet daglig tilførsel. Jeg har igennem flere år forsøgt at få adgang til den videnskabelige dokumentation, som jeg formodede lå bag udarbejdelsen af disse værdier, men fik kun vage svar som, at ”ADT er EU-baserede fiktive referenceværdier” eller ”ADT er baseret på et skøn over, hvad man skal have af næringsstoffer for ikke at få mangelsygdomme” eller ”ADT er EU-baserede vurderinger, der tjener som referenceværdier for mærkning”.
Det var ikke muligt for mig at få en eneste reference eller henvisning til et stykke forskning, og slet ikke til en forskningsdatabase, der kunne vise mig, hvad der har dannet grundlag for de anbefalinger, som millioner af mennesker skal leve med konsekvenserne af hver dag.
ADT er således baseret på baggrund af skøn sat i relation til, hvilke gennemsnitlige minimumsværdier af vitaminer og mineraler et menneske skal have tilført for ikke at blive syg. National Academy of Sciences udarbejdede oplægget til ADT til det amerikanske forsvar med det formål at sikre, at landets soldater ikke skulle blive syge, når de blev sendt i krig. ADT-værdierne er således foreslået som en vurdering af, hvad der måtte være de absolutte minimumsbehov af vitaminer og mineraler for at undgå mangelsygdomme.

ADT er stadig målestokken
Det kan derfor undre, at vores styrelser fortsat opererer og henviser til ADT, i særlig grad fordi nylige undersøgelser viser, at rigtig mange danskere mangler mikronæringsstoffer. Det gælder både børn og ældre, men også alle dem, der lever et stressende liv eller er syge og indtager medicin. Flere undersøgelser har vist, at mange danskere blandt andet mangler D3-vitamin, C-vitamin, magnesium og selen. Mange ældre mangler ofte også B12, B6, magnesium, selen, A-vitamin, E-vitamin og meget mere.
Ønsker man således helhjertet og sagligt at vejlede den danske befolkning indenfor dette område, så må man nødvendigvis undersøge og dokumentere kroppens reelle behov for mikronæringsstoffer, gerne under hensyntagen til individuelle behov og forskelle. Andet er ganske enkelt ikke seriøst.

3) Hvad er dine individuelle behov for vitaminer og mineraler?

Mangel på B1-vitamin giver beri-beri, mangel på C-vitamin giver skørbug, mangel på magnesium giver urolige ben, mangel på K2-vitamin kan medføre åreforkalkning, og mangel på D3-vitamin giver knogleskørhed, ondt i muskler og led, træthed og nedsat immunforsvar.
Disse er blot få eksempler på veldokumenterede lidelser, der opstår som følge af mangel på et enkelt mikronæringsstof. Enhver læge er bekendt med disse sygdomme og deres årsag og behandler dem som regel med tilførsel af det pågældende enkelte vitamin eller mineral. Til trods herfor kan deres anerkendelse af vitaminer og mineraler for indre kropslig sundhed og balance ligge på et meget lille sted. Det kan også undre, at læren om disse mikronæringsstoffer, der er livsvigtige, og uden hvilke vi ikke ville kunne fungere, slet ikke indgår i den syv år lange uddannelse til læge.
Der ville kunne spares mange penge, såfremt vitamin- og mineralterapi indgik som en naturlig del af læger og sundhedspersonales behandlingstilbud. En overlæge fra Odense Universitetshospital har i en udgave af Sundhedsmagasinet på DR udtalt, at såfremt alle danskere indtog D3-vitamintilskud om vinteren, så ville vi kunne spare 15-16 procent af de samlede sundhedsudgifter i Danmark. Så stor forebyggende effekt har alene D3-vitamintilskud. Det er ikke vanskeligt at forestille sig, hvor meget, der kunne spares, såfremt hele viften af vitaminer og mineraler blev inddraget såvel forebyggende som i behandlingsøjemed her i Danmark.

Hvad er dit behov?
Vi er alle dybt forskellige og har individuelle behov for vitaminer og mineraler. Kroppens behov varierer også livet igennem og afhænger af vores livssituation, graden af stress og af, hvilken mad vi spiser. Løseligt fastsatte skøn og normalværdier kan således ikke anvendes, netop fordi vi alle sammen er vidt forskellige og har forskellige behov.

Der er ikke altid tydelige symptomer på mangel, måske bare lidt diffushed, træthed, dårlig nattesøvn, dårlig fordøjelse kombineret med lidt hukommelsesbesvær, højt blodtryk, gentagne infektioner, hovedpine, dårlig søvn, utilpashed, urolige ben og skøre knogler.
Disse mangler vil i de fleste tilfælde effektivt kunne behandles med organiske højkvalitetsvitamin- og mineraltilskud. Derved adresseres den underliggende årsag til symptomerne. Desværre behandles ovenstående symptomer i stedet hyppigt med bivirkningstung medicin, der ikke adresserer årsagen, men derimod alene symptombehandler. I mange tilfælde forværrer en sådan behandling mangelen på mikronæringsstoffer og kan dermed hindre os i at opnå optimal indre balance og sundhed.

Dit eget ansvar
I Danmark er det således ofte op til den enkelte selv at søge viden om, hvilke særlige behov der måtte være for specifikke vitaminer og mineraler. Mange, der gerne vil vide mere om vitaminers og mineralers betydning for deres sundhed, opsøger en funktionel medicinsk læge eller practitioner (en medicinpraktiserende læge, red.), en orthomolekylær læge (ortho betyder “den rette”, altså de rette molekylers medicin/ økologisk, red.), en uvildig ernæringsterapeut eller kostvejleder, der kan vejlede dem omkring såvel optimal mad som tilbyde skræddersyede kosttilskudsplaner.
Husk i øvrigt, at det altid er væsentligt at indtage et højkvalitets multivitamin-mineraltilskud, hvis du indtager enkelte vitaminer eller mineraler. Vitaminer og mineraler arbejder nemlig sammen og har brug for hinanden for at kunne udøve deres virkning optimalt.
Ønsker man således helhjertet og sagligt fra officiel side at hjælpe den danske befolkning indenfor dette område, så må man nødvendigvis vejlede uvildigt, altså uafhængigt af industrielle og monetære interesser. Man må inddrage læren om vitamin- og mineralterapi på medicinstudiet, som det er sket indenfor den funktionel medicinske uddannelse og i stigende grad sker i USA, England, Australien etc.
Ved også at undersøge danskerne for eventuelle vitaminmangler og seriøst anvende kosttilskud i en optimal kvalitet, kombination og balance i behandlingen af syge mennesker, vil vi ikke alene kunne spare særdeles store summer indenfor sundhedsvæsenet, men også spare den enkelte patient for de mange gener og bivirkninger, der er ved mange medicinske præparater. En sådan praksis må nødvendigvis ske under hensyntagen til individuelle behov og forskelle. Det, der foregår på området i dag, må nærmest kunne betegnes som useriøst, og den nuværende praksis giver ganske enkelt ingen mening set i lyset af den foreliggende viden og forskning.

Håb for fremtiden

Vitaminer og mineraler er livsvigtige. Uden vitaminer og mineraler – intet liv. Til trods for vitaminer og mineralers mikroskopiske fylde, så er deres betydning essentiel. Set i lyset heraf gør det ondt at opleve, at tilskud af vitaminer og mineraler konstant mistænkeliggøres og miskrediteres. Det er derfor et håb, med denne artikel at have bidraget med yderligere perspektiver og forhåbentlig brugbar viden til alle, der ønsker at supplere en god og næringsrig mad med en daglig vitaminpille af høj kvalitet. For det betaler sig.
Det ville være ønskeligt om lægevidenskaben i fremtiden ville ofre området større opmærksomhed, respekt og tiltro, og at den uvildige forskning på dette område måtte øges. Der er alt for lidt fokus på mikronæringsstoffernes afgørende betydning for sundhed og balance, og det er faktisk paradoksalt. Historien har nemlig vist os, at alvorlige og dødelige sygdomme som skørbug, knogleskørhed og beri-beri alene er forårsaget af vitaminmangel. At dette ikke har givet anledning til større opmærksomhed for området kan undre.
Udfordringen ligger muligvis i det faktum, at vitaminer og mineraler ikke kan patenteres ligesom kemiske og kunstige medicinske præparater. Der er derfor behov for en overordnet politisk beslutning om øget uvildig forskning (i dag er hovedparten af den forskning, der foregår i Danmark indenfor sundhedsområdet, betalt af industrien). En sådan beslutning vil kunne medføre en langt højere grad af forskning og viden om mikronæringsstoffernes store betydning for vores sundhed, hvilket ikke mindst vil være gavnligt for os alle sammen, men måske særligt for landets læger, der i dag stort set er uvidende om disse naturlige stoffers enorme potentiale og effekt.

Kilder:

  1. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15637215
  2. Mayer A, 1997, ”Historical changes in the mineral content of fruit and vegetables”; British food Journal, 99;6; pp 207-211
  3. M. Barański, et al. „Higher antioxidant and lower cadmium concentrations and lower incidence of pesticide residues in organically grown crops: a systematic literature review and meta-analyses“; British Journal of Nutrition, Published Online June 26, 2014.

Af Annette Harbech Olesen, www.madforlivet.dk
Bragt i Tidslerne 2018-1