Af Anette Harbech Olesen, www.madforlivet.com

Denne meget interessante artikel fra Magasinet Naturli 2015-04 har vi fået tilladelse til at bringe her.

Ingen i hele verden kan give os et entydigt svar på spørgsmålet om, hvorfor vi får kræft. Uanset hvor mange penge vi har anvendt på forskning indenfor kræftområdet, så er der stadig ingen forsker, læge eller professor, der kan fortælle os nøjagtigt, hvorfor vi får kræft i det omfang, som tilfældet er i dag. Men teorier er der masser af, og de peger i mange forskellige retninger.

Før vi kaster os ud i teorierne, så lad os slå fast, at kræft i dag defineres og diagnosticeres, når en tilstrækkelig stor gruppe celler i kroppen optræder autonomt. Det vil sige, at de deler sig hurtigere, end normale, raske celler gør, har sat sig udenfor kroppens styringssystem, og dermed vokser de ukontrolleret.

Flere og flere danskere oplever at få diagnosen kræft, også mennesker, der lever sundt, fornuftigt og disciplineret. Det er meget voldsomt at få en kræftdiagnose, og i Danmark kan det i særlig grad være udfordrende, fordi der i medierne er skabt et billede af, at kræftpatienter til dels selv er skyld i, at de får kræft. Danske kræftpatienter har således igennem mange år skullet leve med påstande om, at de havde fået kræft, fordi de spiste forkert, var for tykke, røg for meget eller motionerede for lidt. Nyere forskning sætter alvorligt spørgsmålstegn ved disse påstande, der har påført mange med kræft stor og unødvendig stigmatisering og skyldfølelse.

Heldigvis er kræft en sygdom, som mange i dag kommer sig over eller lever længe med, men de fleste mennesker, der har haft kræft tæt inde på livet, har et oprigtigt ønske om at vide, hvorfor netop de fik sygdommen.

Der er mange teorier om kræfts opståen
Som sagt har der været mange teorier i spil. Nogle har fokuseret på virainficerede (virus) kræftformer, nogle på miljø- og livsstilsfremkaldte og atter andre på DNA, altså arvelige faktorer, som primær årsag til kræft.

To amerikanske forskere fra John Hopkins University i Baltimore er netop fremkommet med en helt anden tese. De har ud fra en matematisk model beregnet, at 22 ud af 31 kræfttyper skyldes helt tilfældige genmutationer, altså ren og skær uheld. Holder denne matematiske model stik, så betyder det, at to ud af tre kræfttyper opstår på baggrund af ren og skær tilfældighed.

Denne teori går umiddelbart fint i tråd med de oplevelser, som mange danske kræftlæger har hver dag. De river sig nemlig i håret og er dybt frustrerede over, at så mange danske kvinder dukker op med brystkræft. Kvinder i fyrrene, halvtredserne eller yngre. Sunde og normalvægtige kvinder, der gør alt det ”rigtige”, spiser rigtigt, lever sundt og motionerer regelmæssigt. Alligevel får de kræft, og ingen kan fortælle hvorfor.

Studiet er dog ikke blevet positivt modtaget af forskere og organisationer, der arbejder indenfor kræftområdet. Og det er interessant at observere, hvordan de vælger at reagere på et forskningsresultat, der stikker ud. I stedet for at reagere med åbenhed og interesse og give udtryk for, at der måske her er en interessant vinkel at arbejde videre med, så vælger de blankt at afvise resultatet. Muligvis fordi det ikke passer ind i det verdensbillede, der er skabt omkring sygdommen kræft. Det kunne have været ønskeligt, om forskerne i stedet havde erkendt, at de seneste 25 års forskning ikke har bragt os nærmere et svar, og at vi rent faktisk ikke ved ret meget. Og det ville have været klædeligt, såfremt der havde været udvist blot et minimum af nysgerrighed omkring resultatet.
For havde man valgt at tage dette forskningsresultat og sammenholdt det med forskningsresultater leveret af cellebiologen Bruce Lipton, af Charles Lineweavers eller med Otto Warburgs teorier, så ville der måske have dannet sig et billede af, at de såkaldte ”tilfældigheder”, som studiet taler om, muligvis handler om, hvordan vores tanker og følelser påvirker miljøet i og omkring cellerne. Hvordan vores moderne livsstil spiller en langt større rolle for vores indre sundhed, end vi i dag gør os klart. Dette er også en teori, men dog et ganske interessant tankeeksperiment.

Spiller vores psyke en større rolle end hidtil antaget?
For kan vi overhovedet adskille krop og psyke, som vi har praktiseret det lige siden Descartes præsenterede sin dualismeteori i 1600-tallet og med et snuptag adskilte sjæl og legeme? Kunne man forestille sig, at dette nye forskningsresultat, der påviser, at kræft i vid udstrækning er et udtryk for tilfældigheder, i stedet skal ses som et ’wake up call’ til os alle sammen? Tilbyder det ikke netop en rigtig god mulighed for at skifte fokus og ændre vores syn på kræft og dens opståen? Gad vide, om vi har anvendt de betragtelige summer til forskning indenfor kræfts opståen ved at søge de helt forkerte steder? Kan det være tilfældigheder eller er det livsomstændigheder, som vi slet ikke har fokus på, der aktiverer kræft? Kan det være vores tanker og overbevisninger, der kan ændre miljøet i en sådan grad, at det kan aktivere det genetiske arvemateriale? Eller kan det muligvis være mangel på ilt på celleniveau, det at vi bliver ældre eller nutidens stressfyldte og kemifyldte livsstil, der giver os kræft? Eller det hele i en stor kombination?

Lad os se nærmere på et par interessante teorier, der med stor tydelighed påviser, at vi ikke kan negligere eller underkende psykens indvirkning på vores indre biokemi.

Bruce Liptons teorier
Bruce Lipton er amerikansk forsker og cellebiolog, og han fremfører i bogen ”Intelligente Celler”, at det er miljøet indeni og udenfor cellerne, der tænder og slukker for de genetiske dispositioner. Kræft kan ifølge Lipton sagtens ligge i generne, men behøver ikke nødvendigvis at komme til udtryk. Det, der ifølge Lipton påvirker miljøet i og omkring cellerne, er:

• vores tanker og overbevisninger,
• det, vi spiser og drikker,
• hvor meget ilt, motion og sollys vi får.

Du kan ifølge Lipton hjælpe din krop til selvhjælp ved at forme dit indre miljø, så det fremmer balance og sundhed. Et så velafbalanceret indre miljø som muligt er afgørende for, at alle kropslige celler og organer kan fungere optimalt.

Denne vinkling giver håb for os alle sammen og sætter fokus på områder, som der i dag ikke er megen opmærksomhed omkring indenfor kræftbehandlingen. Men det kan betale sig at være opmærksom på, hvordan du tænker og reagerer på livets tildragelser. Det kan have meget stor betydning for dit indre miljø, om du reagerer positivt eller negativt på livets udfordringer. Om du ser glasset som halvt fyldt eller halvt tomt. Kroppens mange milliarder celler responderer nemlig på dine tanker og følelser. Dine celler og dit indre miljø trives bedst i positivitet og glæde, og de næres af god, økologisk mad og masser af rent vand og ilt.

Med en sådan viden kan du ifølge Lipton tage aktivt hånd om dit eget liv og helbred, blive herre over din egen krop og gribe sundheden frem for at være et offer for eventuelt arvemateriale og uheldige omstændigheder. Ifølge Liptons epigenetiske forskning kan 98 procent af os, ved at anvende denne viden i praksis og udleve den, undgå at arvelige sygdomme kommer til udtryk. Vi vælger selv, hvordan vi reagerer på livets tildragelser, hvilke tanker vi ønsker at have, og hvad vi putter i munden. Hvor kunne det være dejligt og befriende, såfremt sådanne aspekter blev yderligere undersøgt og inddraget i behandlingen af kræft. Langt de fleste mennesker nærer nemlig et stort ønske om selv at kunne påvirke situationen og handle frem for blot at lade sig behandle.

Charles Lineweavers teorier
Charles Lineweaver er astrobiolog og har også bidraget med nye vinkler og syn på kræfts opståen. I lighed med Lipton mener Lineweaver, at kræft opstår, når påvirkninger aktiverer kræften, der ligger latent i vores genetiske arvemateriale. Det undertrykkes normalt, men ifølge Lineweaver kan udefra kommende faktorer aktivere generne. Når miljøet i og omkring cellen trues, så vender cellen tilbage til et mere enkelt celleprogram, hvor den glemmer samarbejdet og kun tænker på egen overlevelse. Cellerne optræder således autonomt og udenfor kroppens styring. Det er således cellernes fejlslagne forsøg på at overleve, der fører til det, vi i dag kalder kræft. Man kan kalde det cellens misforståede forsøg på at overleve gennem hurtig vækst.

Charles Lineweaver peger blandt andet på, at det ifølge hans teori kan opstå på grund af mangel på ilt på celleniveau, og ifølge ham vil det være en mulighed at behandle kræft med ilt. Det kan blandt andet gøres ved at give kræftpatienter stoffer, som frigiver mere ilt i blodet, men det er også muligt selv at lave daglige åndedrætsøvelser eller blot trave en rask tur i den friske luft.

Otto Warburgs forskning
Den tyske forsker Otto Warburg vandt Nobelprisen for sin forskning i kræftceller. Den Warburgske teori er, at kræft opstår på grund af mangel på ilt i kroppen, og at kræftceller kun forekommer i iltfattigt blod. pHværdien kan måles på en skala, der går fra 1 til 14. Et er ekstremt syrligt og syv er neutralt. Kroppen har det bedst, hvis pH-værdien i blodet ligger mellem 7,38 og 7,42. Kroppen optager ilt op til 1000 gange bedre, når miljøet er basisk med niveauer fra 7,0 og opefter. Du kan hver dag måle syre-/basebalancen i din urin via en lille pH-test, som kan købes på apoteket. pH-værdien i din urin adskiller sig fra pH-værdien i blodet. Urinens pH-værdi skal helst ligge mellem fem og seks eller højere. Ligger den under dette, så er du for sur. Du kan anvende målingen som et parameter for, hvilke fødevarer, der virker forsurende på din krop. Det er for de fleste mennesker forholdsvis enkelt at gøre miljøet og urinen mere basisk ved at spise flere grønsager, drikke friskpressede grønsagssafter, spise mindre brød, kød og sukker, drikke mindre kaffe og rødvin og motionere mere. Det kan også være en god idé at tjekke vandet, for tro det eller ej, dit vand kan også være for ”surt”. En god, lang travetur hver dag i den friske luft er også fantastisk befordrende for indre sundhed.

Nyt fokus på kræft
Vi lever i et af de lande i verden med højest kræftforekomst, og hovedparten af vi danskere har haft kræft tæt inde på livet. Enten ved selv at have været ramt eller ved at have oplevet, at en af vores kære har haft kræft. Vi har også i vores familie haft kræft tæt inde på livet. Vi har valgt at kæmpe aktivt mod sygdommen og angribe problematikken fra så mange forskellige vinkler som muligt. Vi har haft held med at kombinere behandlingstilbud fra det etablerede system, som kirurgi, stråle- og kemobehandling, med naturlige, komplementære tiltag som sund økologisk mad, relevante kosttilskud, meditation, traumeterapi og motion.

Sammenligner vi antallet af kræfttilfælde blandt mere primitive folkeslag, så kan der ikke herske tvivl om, at vores nutidige, vestlige levevis spiller en rolle. Vores forekomst af kræft i vesten er langt hyppigere end blandt mennesker, der lever i deres naturlige miljø uden kemi, stress og kunstige installationer. Derfor må det stå meget højt på vi danskeres ønskeseddel, at kræftforskere og politikere nu ændrer fokus. At vi får undersøgt eventuelle sammenhænge imellem vores tanker, overbevisninger og så udviklingen af kræft; får set vores nutidige levevis med kemifyldt mad og forurenet luft og vand og så forekomsten af kræft efter i sømmene. Vi må erkende, at vi ikke kan adskille krop og psyke; vores tanker påvirker vores indre biokemi. Det gør pesticidrester og methylkviksølv også, og derfor ville det være klædeligt, om disse sammenhænge blev prioriteret i fremtidige studier. Måske kan det kontroversielle, matematiske studie, der viste, at kræft rammer tilfældigt, netop være anledningen hertil.

Artikel bragt i: Tidslerne 2015-2