Af Inge Kellermann, inge@helsemail.dk

Forøger mammografi overlevelsen af brystkræft?

Siden 2008 får alle danske kvinder i alderen 50-69 år tilbudt en mammografiscreening hvert andet år. I perioden juli 2018 til oktober 2020 fik 690.604 tilbuddet, og 577.753 tog imod tilbuddet, hvilket svarer til 83,9%.
Mammografi er en røntgenteknik, som kendes af de fleste kvinder, uanset om de har benyttet sig af tilbuddet om screening eller ej. Mammografiscreening anvendes til at lokalisere knuder, der er så små, at de ikke kan mærkes ved en fysisk brystundersøgelse. Man formoder, at tidlig diagnosticering forøger chancen for at overleve sygdommen.

Siden screeningsprogrammets start har der været en intensiv debat om, hvorvidt effekten står mål med indsatsen i forhold til de fysiske og psykiske konsekvenser for de kvinder, der hvert år gennemgår screeningen og de store samfundsmæssige udgifter, der er forbundet med en sådan folkeundersøgelse.

Kritikken er især gået på, at effekten er stærkt overvurderet: screening forhindrer ikke fremskreden brystkræft, screeningen finder mange kræfttilfælde, der aldrig ville udvikle sig livstruende. En analyse af den samlede forskningslitteratur lavet af forskere fra det Nordiske Cochrane Center ved Rigshospitalet i København viser, at brystkræftscreening kan have både fysiske og psykiske bivirkninger.

Mammografiscreening har til formål at nedsætte dødeligheden af brystkræft, og hvorvidt det er tilfældet må være det allervigtigste spørgsmål at stille til screeningsprogrammet. Heller ikke dette er der enighed om blandt forskere og myndigheder.

Et banebrydende studie af 25 års screening
Man skulle tro, at resultaterne fra en omfattende, mangeårig randomiseret undersøgelse af effekten af mammografiscreening i det mindste ville give anledning til eftertanke og eventuel revision af de fastlåste holdninger. Studiet, som er det største af sin slags, viser i hvert fald, at kritikken ikke er helt fejlplaceret. Studiets formål var at undersøge mammografi screeningernes effekt på den langsigtede overlevelse af brystkræft og blev publiceret i det ansete medicinske tidsskrift British Medical Journal i februar 2014.

Spørgsmålet var, om der var fordele ved at opdage brystkræft på et meget tidligt stadie, hvor knuderne er for små til at kunne mærkes. Det kunne forskerne ikke konkludere ud fra studiet. De kunne hverken konstatere en væsentlig forskel i forekomsten af brystkræft eller hvor mange, der døde af sygdommen afhængigt af, om kvinderne blev mammografi screenet eller ej. Da mange kvinder hvert år risikerer at skulle gennemgå en unødig og aggressiv behandling på grund af tidligere diagnosticering, er disse resultater opsigtsvækkende.

Undersøgelsens metode og resultater
Undersøgelsen sammenlignede forekomst og dødelighed på grund af brystkræft i en periode på 25 år for kvinder mellem 40-59 år. 89.835 kvinder blev ved lodtrækning udvalgt til enten at få årlig mammografiscreening i 5 år eller fungere som kontrolgruppe uden screening. Opfølgningsperioden for begge grupper var 25 år.
Der kunne kun konstateres en lille forskel på grupperne, hvor 4.789 døde i mammografi-gruppen og 4.688 døde i kontrolgruppen, når man ser på alle dødsårsager. Det var altså flere, der døde i mammografi-gruppen end i kontrol-gruppen.

Man må også antage, at selv de 450 brystkræfttilfælde, som ifølge Kræftens Bekæmpelse hvert år diagnosticeres som DCIS (forstadier) er blevet behandlet med i hvert fald operation og sandsynligvis også kemo- og stråleterapi + evt. hormonbehandling efterfølgende i 5 eller 10 år uden at man med sikkerhed kan sige, at det har haft indflydelse på andet end diagnosetidspunktet.

Referencer til artiklen kan ses på
https://xn--nrdiagnosenerbrystkrft-o5b7b.dk/index.php/artikler/et-banebrydende-studie-af-25-aars-screening-for-brystkraeft/