Jeg valgte at sige nej til kemo og stråler og har i dag – seks et halvt år efter en livstruende diagnose – ingen tegn på cancer i min krop.

Jeg fik konstateret cancer i den ene lunge og i lymfer i nærheden af og omkring spiserøret i juli 2011.
I et lille mørkt kontor uden vinduer på Lungeafdelingen i Roskilde blev jeg og min mand informeret om, at man ved prøverne fra en PET-CT-scanning havde fundet adenokarcinom i station 2, R7 og 4L, T1bN3MO, en diagnose, der var så alvorlig, at lægerne ved en tværfaglig konference havde indstillet mig til kemo- og stråleterapi i Herlev allerede ugen efter.
Som der står i min journal, sagde jeg, selvom jeg var ”relevant grædende”, nej tak til tilbuddet og efterfølgende også til en orientering om behandlingsmuligheder, bivirkninger og mulige virkninger af hospitalets tilbud. Et tilbud, der ifølge lægen kunne livsforlænge – ikke helbrede. Og det var kort tids livsforlængelse, det handlede om, hvilket det statistiske materiale, jeg opsøgte, også bekræftede. Måske handlede det om få måneder.

Seks et halvt år uden symptomer på cancer

Allerede inden jeg fik den endelige diagnose, overvejede jeg ikke at tage imod kemo- eller stråleterapi. I ventetiden mellem undersøgelsen og svaret havde jeg opsøgt alternative behandlingsmetoder.
I dag har jeg ingen symptomer på cancer. En CT-scanning i april 2016 bekræftede min oplevelse af at være helbredt. Jeg har det på mange måder bedre end før, jeg fik konstateret cancer. Jeg er 64 år – og jeg tror på, at jeg har mange sunde år foran mig.

“Mon de gav dig den rigtige diagnose?” Det spurgte lægen, der gav mig svaret på CT-scanningen i april 2016, højlydt sig selv om, da han sad og læste min journal. Er jeg bare en af de heldige, der af en eller anden grund ikke følger statistikkerne (cirka et års levetid), eller er det det, jeg valgte at gøre i stedet for at tage imod kemo og stråler, der er årsagen til, at jeg i dag lever og har det godt? Hvem ved?

Ekstremt modigt at sige ja til kemobehandling

Selvom det kan være vanskeligt med sikkerhed at afklare, hvorfor jeg har overlevet, er det vigtigt for mig at fortælle verden, at nogle af os faktisk overlever cancer uden at modtage den konventionelle medicinske behandling og dermed slipper for medicinens bivirkninger – og får mange gevinster ud af det, vi vælger i stedet for.
Flere har spurgt mig: Hvordan turde du? Det spørgsmål overrasker mig faktisk altid, fordi det slet ikke var sådan, jeg tænkte. Flere fortæller mig, de synes, jeg er modig.
Før jeg fik diagnosen, syntes jeg, de mange mennesker, der vælger den konventionelle behandling, er ekstremt modige. Hvordan tør de lade kroppen fylde med kemo, som giver mange meget ubehagelige bivirkninger, som ofte skaber voldsomme skader både udenpå og inde i kroppen? At være fuldstændig overladt til lægernes travle beslutninger om standardiserede cancerpakkeforløb, og hvor man slet ikke har mulighed for at have overblik eller kontrol over sit liv.

”Læg dit liv i lægernes hænder”

Hvis jeg kun skulle leve få måneder, ville jeg i hvert fald ikke tilbringe dem på et hospital. Måske ville behandlingerne også medvirke til at forkorte mit liv.

Jeg kunne ikke gøre det, som sygeplejersken beroligende foreslog mig efter samtalen med lægen: ”Læg dit liv i lægernes hænder”. Tværtimod!

Den bemærkning er jeg sygeplejersken meget taknemlig for. Det var i det sekund, hvor jeg var opløst af fortvivlelse over diagnosen og forestillingerne om, at jeg aldrig ville komme til at opleve mine børnebørn, at et eller andet inde i mig blev forbundet. Jeg samlede mig sammen, tørrede øjnene, rettede mig op og tog min endelige beslutning.
Enten ville jeg dø af canceren, eller også ville jeg finde en anden måde at blive rask på. Et langt, konventionelt cancer-behandlingsforløb ville jeg hverken udsætte mig selv eller min familie for. Jeg forlod sygehuset rystet, men besluttet på at søge andre veje.

Tidslerne gav sig tid til at lytte

Allerede da jeg fik at vide, at jeg skulle have taget en biopsi fra området i mine lunger og fra de forstørrede lymfer, opsøgte jeg en af Tidslernes frivillige kontaktpersoner. Jeg havde googlet risikoen ved at få taget en biopsi og var klar over, at der var 25 procent risiko for, at canceren ville brede sig efter et indgreb. Det var der ingen på sygehuset, der havde informeret mig om. Derfor havde jeg brug for at snakke med andre. Samtidig styrkede samtalen mig i at følge mit behov for at være opsøgende og tro på andre muligheder. Det var der mange andre før mig, der havde gjort med god effekt.

Gik i gang med at finde en løsning

Jeg læste bogen: Andreas Moritz: ”Kræft er ikke nogen sygdom. Det er en overlevelsesmekanisme”. Nogle andre muligheder var META-medicin, healing og Dr. Robert Young, der var kendt for at have en ganske særlig effektiv tilgang til behandling af mennesker med cancer.
I Danmark søgte jeg råd og vejledning hos speciallæge Claus Hancke i Lyngby, der anbefalede højdosis, intravenøst C-vitamin samt tilskud af vitaminer og mineraler. Derudover konsulterede jeg Frede Damgaards Klinik for Komplementær Behandling i Aarhus. Her satser de især på kostvejledning suppleret med naturmedicin/ urter, vitaminer og mineraler. Hans anbefalinger byggede på en omfattende analyse af min korps ressourcer og svagheder.

Med familien til Californien

Beskrivelserne af Dr. Robert Youngs levende og tør blodtest kombineret med fokus på kroppens ressourcer og regulering af kroppens pH-balance tiltalte mig. Jeg skrev en e-mail til ham og blev efterfølgende opfordret til at ringe ham op. I den efterfølgende samtale med en af Dr. Youngs assistenter blev jeg opfordret til at komme til Californien med mand og børn. Jeg var heldig. Der var et hus ledigt til os, hvis vi kunne komme inden for et par dage. De mente, at jeg med den alvorlige diagnose ville have større chancer for at overleve, hvis jeg investerede i et ophold på Dr. Youngs pH Miracle Center.

Det var et mirakel: At være sammen med min mand, mine to børn og min søns kæreste var fantastisk. At være i en avocado- og grapefrugtplantage i Californien og bo i et hus sammen var som at være i en god drøm midt i mit livs største mareridt. Mens vi var der, spurgte jeg flere gange mig selv: Drømmer jeg? For nogle dage siden indstillede jeg mig på, at jeg skulle dø. I stedet var jeg nu i et paradis, hvor vi på mange måder blev inspireret til at ændre vores syn på, hvorfor mennesker får cancer. Samtidig blev vi dagligt informeret om, hvordan vi ved at leve, som Dr. Young anbefaler, kunne forebygge cancer og slippe af med den ved at opbygge kroppens ressourcer, så den ikke længere ophober cancerceller.

Levende og tør blodtest

Dr. Youngs blodprøver viste, at jeg ikke behøvede at frygte at dø af den cancer, lægerne havde opdaget i min krop. Jeg havde mange ressourcer, jeg kunne aktivere, og på den måde rense min krop for cancer.
Blodprøven foregik i et stort undervisningslokale, hvor der var rigelig plads til os alle fem samt en af Dr. Youngs assistenter. Her var vi omgivet af plancher og andet spændende undervisningsmateriale. Et lille stik i en finger var nok til at levere en levende blodprøve og de syv dråber, der efterfølgende skulle tørre på en glasplade. Jeg sad ved siden af Dr. Young ved hans computer og fulgte med. De andre så prøverne på væggen. Han anbragte blodet fra min finger på glaspladerne og placerede pladerne under et mikroskop, der var forbundet med en computer og en projektor.
Det var fantastisk med det samme at se på prøverne med mine egne øjne. Her var ingen ventetid, og Dr. Young inddrog mig i, hvordan han tolkede prøverne. Det var personligt og omsorgsfuldt: ”Prøv at se de mange regelmæssige runde blodceller, der flyder frit mellem hinanden med klar væske imellem. Jo flere af den slags blodceller og jo renere væsken er imellem dem, jo bedre kan dit blod rense og bringe ilt og næring til din krop. Væsken mellem cellerne viser ingen tegn på, at canceren endnu er en alvorlig trussel for din krop. Her klumper cellerne mere sammen, hvilket er tegn på, at du har brug for mere vand. Og formen på cellerne her viser, at du har brug for mere nærende olie.”
I de tørrede prøver var Dr. Young opmærksom på de mønstre, blodet størknede i. Erfaringer viser, at mønstrene kan fortælle meget om en persons helbredshistorie og nuværende udfordringer og ressourcer. I mine prøver var det tydeligt, at jeg først og fremmest skulle have fokus på mit immunforsvar og min fordøjelse. Desuden var der tegn på, at jeg havde mange tungmetaller i mit blod – måske blandt andet fordi jeg i lange perioder af mit liv havde spist mange fisk.

Alkaline (basisk) plan mod kræft

Ud over blodprøverne testede jeg morgen og aften pH-værdien i mit spyt og min urin. Her var plads til forbedringer. pH-værdien i mit spyt og min urin lå mellem 5 og 6. Den skulle meget gerne begge steder være mindst 7.4. Lidt højere end pH-værdien i blodet. Ud fra tolkningen af blodprøverne og pH-prøverne skitserede Dr. Young den plan, han ville foreslå, jeg fulgte, hvilke særlige kosttilskud jeg skulle supplere alkaline-måltider med, og hvilke aktiviteter, jeg skulle gå i gang med.
Først og fremmest skulle jeg drikke cirka fire liter væske hver dag samt et glas saltvand hver morgen og aften. Væsken skulle bestå af saft fra grøntsager og vand med høj pH-værdi, gerne med et frysetørret grøntsagspulver samt flydende klorofyl. Desuden skulle jeg hver dag på forskellige måder være fysisk aktiv samt indgå i forskellige terapeutiske behandlinger.
Det var meget omfattende, og jeg må indrømme, at jeg havde meget svært ved at overskue det hele. Heldigvis var min søn god til at hjælpe mig med at skabe overblik, så jeg kunne fordybe mig i en ting ad gangen.
Efter blodprøven flyttede vi fokus fra den cancer, jeg havde i min krop, til at vi alle kunne opbygge sundere og mere velfungerende kroppe. En spændende rejse ind i pH-Miracle-livsstilen. Vi fik fokus på, hvordan vi kunne holde vores blod levende og sundt og styrke kroppens mulighed for at bevare en høj pH-værdi. Det handlede om, hvad vi spiste og drak, og hvordan vi i øvrigt udfordrede os selv både fysisk og psykisk.
Dagene var fyldt med spændende aktiviteter: Younga Yoga om morgenen efterfulgt af Dr. Youngs foredrag, morgenmad med lækre avocado-smoothies, saft af grøntsager og mandelmælk, madlavningskurser, ophold i infrarød sauna, saltbade og aktiviteter i centrets mange træningsmaskiner og vandre- og løbeture rundt i området.

Et livsbekræftende sted

I Dr. Youngs plan til mig var der desuden hver dag terapeutiske tarmskylninger med 20 liter væske bestående af vand med høj pH-værdi, pulver af frysetørrede alkaline grøntsager, salt og klorofyl. Jeg fik også mindst en times massage, der især var målrettet aktivering af mit lymfesystem.
Der boede andre på stedet, og der kom besøgende, som vi trænede sammen med, spiste sammen med og udvekslede erfaringer med. Det var spændende at opleve, at vi alle fulgte den samme progression og havde de samme op- og nedture i forbindelse med at rense og opbygge vores kroppes ressourcer. Det styrkede min tro på, at jeg var det rigtige sted.
Hver dag blev køleskabet i huset fyldt op med alkaline kost. Der var to typer: En udrensende menu, der primært bestod af smoothies, grøntsagssaft, supper og mandelmælk, og en lidt mere varieret menu med wraps af spiret korn og pestoer i forskellige udgaver.
Indimellem kom Dr. Young eller en af hans assistenter på besøg i huset for at høre, hvordan vi havde det, for at introducere et apparat, der kunne støtte kroppens udrensning – for at løbe en tur, spille tennis eller for blot at snakke med os. Det gav os mulighed for at spørge om det, vi ikke havde forstået. Den omsorg og opmærksomhed, vi fik, var i høj grad med til at støtte mig i at føle mig tryg ved Dr. Youngs behandlingsplan.

Udskød hjemrejsen

Planen var, at vi alle skulle rejse hjem efter en uge. En blodtest viste på det tidspunkt præcis den progression, Dr. Young havde forventet, ligesom pH-værdien i mit spyt og min urin var på vej op, men den svingede stadig rigtig meget. Det var meget overbevisende at se resultatet af det, jeg havde gjort den uge. Samtidig kunne jeg også se, at der stadig var brug for forbedringer.
På det tidspunkt var jeg imidlertid helt udmattet af forandringerne i min krop, Jeg havde svært ved at koncentrere mig og kunne slet ikke overskue hjemrejsen. Jeg oplevede det, som om min hjerne slet ikke fungerede. Jeg var forvirret og skiftede hele tiden mellem at være meget glad og dybt ulykkelig – og bange for, at jeg ikke ville kunne gennemføre alt det, jeg skulle fortsætte med, når jeg kom hjem. Dr. Young opfordrede mig til at blive længere, da han mente, at det var vigtigt for min proces at fortsætte så længe som muligt hos ham, inden jeg begav mig ud på hjemrejsen. Jeg besluttede at blive, og min datter kunne heldigvis blive der sammen med mig. De andre tog hjem.

Klar til hjemrejse

Efter endnu en uge var vi klar til at rejse hjem. Jeg var stadig lidt rundt på gulvet og glad for, at min datter var hos mig. Mine blodstests viste endnu en gang store fremskridt. For yderligere at fremme processen og få støtte til at fortsætte min nye livsstil anbefalede Dr. Young os at tage kontakt til speciallæge Pernille Knudtzon, når jeg kom hjem. Pernille ville kunne supplere min udrensning med intravenøst salt samt jævnligt følge processen i min krop med samme type blodtest som hos Dr. Young.

En plan at holde mig til

Derhjemme gik vi i gang med at tilberede alkaline mad, og jeg begyndte at træne til at kunne løbe fem kilometer. I begyndelsen var det bare en lille tur, der hvor jeg bor. Så var jeg udmattet. Senere blev det til længere ture på stranden.
For at gøre det lettere at tilberede maden investerede vi i en effektiv blender og en saftpresser. Desuden anskaffede vi en infrarød sauna, et badekar (til saltbade), en rebounder (til at hoppe på), et colonic board (så jeg selv jævnligt kunne rense mine tarme med 20 l vand) samt en Chanson pH-vandmaskine. Det rensede, ioniserede vand var især medvirkende til, at jeg kunne se en forandring i pH-værdien i mit spyt og min urin – både morgen og aften. pH-værdien steg stødt og roligt og landede et sted mellem 9 og 10 i min urin og 7 og 8 i mit spyt. Der ligger den stadig.
Jeg konsulterede speciallæge Pernille Knudtzon, en psykolog og en zoneterapeut. Hos speciallæge John Arnved på Lunge- og Allergiklinikken i København fik jeg med jævne mellemrum testet mine lunger og min allergirespons på skimmelsvamp. Min egen læge fulgte mig med blodprøver, så jeg kunne holde øje med mineral- og vitaminniveauet i min krop.
Jeg havde travlt og blev indimellem slået helt omkuld af forandringerne i min krop og af tvivlen: Var det nu også det rigtige, jeg var gået i gang med? Hvorfor tabte jeg mig fortsat? Ville jeg blive rask? Tænk nu hvis … Jeg havde ikke helt tillid til min krop, måske voksede canceren trods mit vedholdende arbejde med at slippe af med den. Støtten fra familie, venner og fra de mennesker, jeg kontaktede for at få hjælp, var meget værdifuldt for mig.

Løbende opfølgning

Efter tre måneder fik jeg med en måneds mellemrum to medicinske termografiscanninger. Svaret på dem slog mig noget ud. De amerikanske læger, der stod for tolkningen af billederne, anbefalede, at jeg kom i traditionel behandling, da billederne viste, at canceren muligvis havde bredt sig.
Til Spanien: Jeg besluttede derfor at tage til Spanien til Pernille Knudtzon, som ville supplere det, jeg selv kunne gøre for at blive helbredt, med en uges intensiv udrensning og opbygning af krop og sjæl. Ugens oplevelser sammen med Pernille Knudtzon gav mig nye redskaber til, hvordan jeg kunne arbejde med mine tanker og følelser, så de ikke stod i vejen for alt det andet, jeg gjorde for at blive rask. Efter en uge sammen med min søster i Spanien vendte jeg hjem med fornyet mod.
Til Italien: I april 2012 holdt Dr. Young et retreat i Italien, hvor jeg fik mulighed for igen at få inspiration og støtte til at intensivere min helbredelsesproces.
Min mand og datter tog med, og vi havde en fantastisk uge. Mine blodprøver viste igen stor fremgang, så Dr. Young opfordrede mig til at fortsætte min proces med at tage hånd om mig selv og mit helbred.
I september samme år inviterede Dr. Young mig igen til retreat i Italien for at give mig mulighed for at blive termografiscannet og få en ultralydsscanning hos sin samarbejdspartner, Dr. Galina Migalko (MD, NMD, RDMS). Det er to testmetoder, der ikke belaster kroppen. Prøverne viste til alles glæde, at jeg havde klaret at opbygge mit immunforsvar.
Status: Det var nu et år siden jeg havde fået cancerdiagnosen, og ingen af prøverne viste tegn på cancer i min krop. Jeg havde heller ingen symptomer, havde fået mere energi og var igen begyndt at tage på i vægt.

”10 Steps to Perfect Health 2012”

Da jeg kom hjem, besluttede jeg, at jeg ville fortælle om mit forløb. Jeg havde brug for at dele mine oplevelser med andre for at bekræfte over for mig selv, at det var lykkedes for mig. Det kunne motivere mig til at blive ved med at leve alkaline.
At stille op overfor en stor gruppe mennesker og fortælle om, hvordan den livsstil, jeg havde valgt, har været med til at gøre mig rask, forpligtede mig til at blive ved. Jeg vidste nu, at netop det at sørge for den daglige vedligeholdelse af mit helbred var den bedste måde, jeg kunne forebygge, at der ikke igen ville dukke cancer op i min krop. Se på YouTube: ”10 Steps to Perfect Health 2012”, en lille film om foredraget, jeg holdt på Nationalmuseet i København sammen med Paulo Fernandes.

Al den frygt uden grund

Da jeg så mine blodprøver efter en blindtarmsbetændelse, der endte med en sprængt blindtarm, var det tydeligt, at nu skulle jeg intensivere mine udrensningsaktiviteter.
I den periode begyndte jeg igen at hoste, tabe mig og svede. Angsten for, at det voldsomme indgreb betød, at der igen ville dukke cancer op i mine lunger, kom med fornyet styrke. Jeg følte mig svag og magtesløs.
Familien var der igen til at hjælpe mig op på hesten. Mine blodprøver viste progression. En ultralydsscanning på Klinik for Scanning i Herlev viste, at mine indre organer var sunde og raske. Samtidig viste de test, jeg fik foretaget på Allergi- og Lungeklinikken i København, at mine lunger ikke for alvor var påvirket af hosten. Speciallæge John Arnved vovede desuden at sige, at så positive ville prøverne helt sikkert ikke være, hvis canceren igen voksede i mine lunger. Så han opfordrede mig til at genoptage mine løbeture ved stranden, så jeg kunne hoste det op, der sad og irriterede min lunger. Et fantastisk råd – jeg løb igen for livet og hostede voldsomt på stranden i nogle dage. Efter en uges tid gik det op for mig, at jeg faktisk ikke hostede mere! Sådan! Al den frygt uden grund.

Frygten for at dø tonede ud

Som sagt valgte jeg kontakten med sygehuset fra. Jeg vidste fra det, jeg havde læst, at det var meget belastende for kroppen at blive scannet. Desuden var jeg meget bevidst om de psykiske udfordringer, der også var i det. Både oplevelserne af at ligge i scanneren, den ventetid, der er fra scanning til respons, og ikke mindst den tunge stemning, jeg oplever, svaret bliver formidlet i. Det er ikke så let at bevare troen på livet i det univers. I det store og hele er det dog lykkedes for mig med hjælp fra alle dem, der tror på mit valg. De perioder, jeg i begyndelsen havde med mismod og forestillinger om, hvordan det ville være at dø af lungecancer, tonede ud, så i 2016 tog jeg mod til mig og besluttede at blive CT-scannet. Jeg ville vide, om en sådan test også bekræftede, at jeg var rask.

CT-scanning fem år efter

CT-scanningen i 2016 viste, at det område, der var fortættet i min lunge, stadig havde nøjagtig samme størrelse, samt at der ikke længere var nogen forstørrede lymfeknuder. Det var ifølge lægerne tegn på, at det var arvæv efter den oprindelige cancer, de kunne se i lungen.
Desuden var der nu en lille fortætning længere nede i lungen på otte millimeter. Den lille plet ville de gerne følge, så jeg fik foretaget endnu en test nogle måneder senere. Den næste test viste, at der stadig ikke var nogen ændring, heller ikke i den lille otte millimeters fortætning.
Derfor besluttede jeg igen at sige nej tak til at indgå i sygehusets program for yderligere udredning. Når fortætningerne ikke var ændret over fem år, og der ikke var tegn på forstørrede lymfeknuder eller tegn på cancer i min krop andre steder, ville jeg ikke provokere min krop med flere fysisk og psykisk belastende undersøgelser.

Min praktiserende læge, Thomas Børresen, skrev en udtalelse, som jeg tager frem, hvis jeg bliver i tvivl:

”Patienten søgte hjælp hos Dr. Robert Young, Valley Center, CA, der indledte et forløb, som ikke alene medførte fuld men tillige varig remission af patientens cancer, hvilket er helt enestående og alene kan henføres til det givne forløb, idet overlevelsen med konventionel medicinsk behandling og stråleterapi er 0 %.”

Jeg har ikke længere livstruende cancer i min krop – og nu har jeg også fra konventionelle kilder dokumentation for, at det er rigtigt.

Alkaline som helbredelse og livsstil

Jeg vil fortsætte med at leve alkaline, ikke længere, fordi jeg tror, jeg er nødt til det, men fordi jeg oplever, at det er livsbekræftende på mange planer. Det giver mig en helt særlig energi og et livsmod, jeg på ingen måde ønsker at sætte over styr.
Det er fantastisk og styrker min forestilling om, at jeg stadig har mange sunde og raske år foran mig. Jeg får masser af tid til at være der for dem, jeg holder af, og dem, jeg kan dele et aktivt arbejdsliv med. Desuden har jeg troen på, at der bliver mange år, hvor jeg kan være bedstemor for mine børnebørn, når de en dag dukker op.

Jeg har fået fremtiden tilbage og vil nyde hver eneste dag af den.

Af Inger Hartelius, inger@ingerhartelius.dk
Bragt i Tidslerne 2018-1