Af Dorthe Helbring, dorthehelbrink@gmail.com

Historien om Leonora,
Turkey Tale og spiserørskræft

I 2004 fik Leonora Sperling konstateret en aggressiv form for brystkræft og blev behandlet konventionelt med brystbevarende kirurgisk behandling samt kraftig kemoterapi og stråler. Man dropper hurtigt kontroller fra sygehusets side og mener, at det ikke er nødvendigt.

Herefter kan Leonora arbejde videre som fysioterapeut og billedkunstner.

I sommeren 2021 får hun selv mistanke om, at der er problemer med højre halspulsåre, da hun af og til har problemer med at styre højre hånd. Hun har også perioder med lavt blodtryk. Fra lægehold mener man ikke, at der er noget galt efter diverse undersøgelser. Leonora er nu i mellemtiden blevet 70 år og har måttet opgive at arbejde.

I april måned 2022 søger hun egen læge for problemer med vejrtrækning og synkebesvær. Hun har ligeledes haft et vægttab på 10 Kg inden for et par måneder. Røntgenundersøgelse af lungerne viser ikke noget unormalt. Bliver dog indstillet til hjertescanning, men der en ventetid på 2 måneder. Sygeplejersken hos lægen måler ved en pusteprøve 70 % af max. og vurderer dette til at være inden for normalen.

En uge inden Skt. Hans har hun igen alvorlige problemer med at få vejret ved den mindste anstrengelse. En kvindelig vagtlæge kommer derfor på besøg. I første omgang måles en iltmætning i blodet på 98 %, hvilket må siges at være fint. Lægen får så den idé at bede Leonora om at gå ud i køkkenet, hvor hun falder ind over køkkenbordet ude af stand til at få vejret, og iltprocenten er nu faldet til 30% ved denne lille anstrengelse.

Hun bliver nu indlagt akut på Holbæk Sygehus, hvor røntgen af lungerne viser, at der er væske. Der er endvidere hjertesvigt, og en endoskopi og biopsi af spiserøret viser, at der er tale om kræft. Heldigvis ser det ikke ud til, at der er metastaser, hvilket giver den en stadie 2 betegnelse. Hjertet har en pumpeevne på 10% på grund af ophobning af blod. Det dårlige hjerte er sikkert en bivirkning efter kemobehandlingen i 2004.

I begyndelsen af august 2022 bliver der givet 10 strålebehandlinger palliativt af spiserøret.

Under dette forløb med strålebehandling har Leonoras datter gjort hende opmærksom på en film på Netflix om svampe; ”Fantastiske Svampe”, som de ser sammen. Leonoras mand Erling støvsuger herefter Nettet for at skaffe dem hjem.

Svampen, der fortælles om i filmen på Netflix, hedder Turkey Tail eller Lædersporesvamp og er almindeligt forekommende i det meste af verden. Den dyrkes dog mest til kommercielt brug i USA.

Efter strålebehandlingerne midt i august begynder Leonora at indtage 4 g Turkey Tail i pulverform dagligt. Ifølge filmen skulle svampen være specielt effektiv i forbindelse med kemo- og strålebehandling.

Den 26. oktober får hun foretaget en kontrol med PET scanning med kontrast, og d. 4 november kan lægen ved opfølgningen konstatere, at der ikke længere er synlig kræft at finde. Han siger dog også, at hun ikke kan siges at være kræftfri, og at det vil vende tilbage. Men han udtrykker åbenlys overraskelse over det positive resultat af scanningen. Det er usædvanligt, når der kun er givet 10 strålebehandlinger palliativt. Hvis det skulle have været kurativt, skulle det i stedet have været 25 strålebehandlinger samt kemoterapi.

Det er således ikke muligt at sige om det er strålerne, svampene eller kombinationen af de to ting, der har bidraget til det positive resultat. I filmen “Fantastiske Svampe” beskrives det, hvordan en 84 årig kvinde bliver “kræftfri” med behandling med kemoterapi, antistofbehandling (Herceptin) og Turkey Tail. Andre steder beskrives det, at Turkey Tail forstærker virkningen af kemoterapien og strålebehandlingen.

På nuværende tidspunkt tager Eleonora stadig Turkey Tail dagligt forebyggende D3, Selen og Zink samt receptpligtig medicin til hjertet. Hun har også fået sin søde tand tilbage, som hun slutter af med at sige.
Se mere: Netflix: Fantastiske Svampe

Foto i artiklen: Leonora Sperling.