Af Kirsten Vithus Jensen, saaby-vithus@mail.dk

Spyt-/hormontest afslører progesteronmangel og årsagen til alvorlige sygdomme og brystkræft

Historien
Jeg har altid forsøgt at holde mig sund og rask, med fokus på sund kost, har altid været aktiv og har styrket min krops balancer, på alle måder. Har aldrig røget eller taget hormoner i form af p-piller eller anden form for medicin.

Overgangsalder
Men så i et par år op til 1991 og seks år frem, havde jeg en – jeg vil sige rædselsfuld – overgangsalder med alle de symptomer, man kan have: vægtstigning, ødemer, hedeture, træthed, lettere deprimeret osv. Jeg havde adskillige besøg hos min gynækolog med klager, og det eneste, han kunne tilbyde, var hormoner.

Jeg sagde til gynækologen, at han tilbød mig at vælge pest eller kolera, da jeg vidste, at hormoner kunne give brystkræft. Dog gik jeg, efter mange besøg, med til at prøve, men jeg gav op efter 14 dage, bivirkningerne var alt, alt for store.

For lavt stofskifte
Det viste sig, at jeg samtidig havde fået et meget, meget lavt stofskifte og måtte i behandling med det kemiske Eltroxin, som jeg senere udskiftede med det organiske Thyroid fremstillet på Glostrup Apotek. Det har dog været meget svært at finde en balance i stofskiftet trods behandling med dette hormon.

Autoimmun sygdom
På samme tidspunkt fik jeg en autoimmun sygdom. En røntgenundersøgelse på Glostrup Sygehus viste, at den ene skjoldbruskkirtel var angrebet. Efterfølgende fik jeg et autoimmunt angreb på mine tandrødder og måtte igennem fire smertefulde operationer.

Brystkræft
I januar 2015, fandt jeg så en knude i venstre bryst, cirka på størrelse med en stor mandel.

På Ringsted Sygehus fik jeg diagnosen brystcancer. Herefter fik jeg en brystbevarende operation og et ar på kun seks centimeter. Den efterfølgende besked var, at det var en 2,5 centimeter stor, meget aggressiv og hundred procent østrogenrelateret knude. Dog uden spredning og metastaser. Heldig og lykkelig var jeg. Canceren var ifølge mikroskopi væk.

Efterfølgende blev jeg tilbudt 15 strålebehandlinger samt antihormonbehandling i fem år.

Jeg takkede ja til 15 gange stråler.

Men NEJ til antihormonet
Jeg har altid sagt til min læge, at jeg er til årsagsbehandling, ikke til symptombehandling.

Jeg mener, at cancer er et symptom, og at antihormon er en symptombehandling, der kun blokerer østrogenet, med slemme og ubehagelige bivirkninger til følge.

Lægen på onkologisk afdeling i Roskilde lavede en profil på mig ud fra den type cancer, jeg havde, alder (73) osv. Og den viste, at hvis jeg ikke modtog antihormon, ville risikoen for tilbagefald inden for 10 år være 22 procent. Hvis jeg modtog antihormon, ville risikoen mindskes med KUN fem procent (og hermed et liv med bivirkninger og ødelagt livskvalitet). Sandsynligheden for at dø af noget helt andet var 25 procent.
”Jeg kan høre, at du har sat dig godt ind i tingene, og jeg forstår din beslutning om fravalg,” sagde en dejlig kvindelig læge på Roskilde Sygehus. En mandlig læge på Rigshospitalet sagde: ”Hvis du var min kone, skulle du tage antihormoner”.

Jeg har læst anatomi og fysiologi i forbindelse med min uddannelse til afspændings- og bevægelsespædagog. Helhed og balance i kroppen er uddannelsens formål, derfor kunne jeg nu begynde at se et mønster med hensyn til mine tidligere nævnte symptomer og sygdomme, så jeg tænkte: Der må være en ubalance her.

Gennem mit medlemskab i Tidslerne fandt jeg her rigtig god hjælp, og blev bekendt med bogen: ”Naturlig hormonterapi – du har et valg” af Anette Paulin og Jens-Ole Paulin.

Den bog beskriver næsten alt, hvad jeg havde været igennem af ubehag i forbindelse med min hormonelle ubalance. Jeg kunne genkende rigtig meget.

Jeg bestilte en spyt-/hormontest i Tyskland. Den tilbydes, så vidt jeg ved, ikke i Danmark. Her tages der en blodtest, som jeg ikke tror, er lige så nøjagtig. Den viste, at mit progesteron var på 38,5 – og minimum er 200.

Det forklarede den ubalance, der havde givet østrogenet frit spil til at lave cancerknuden. Progesteron har den funktion at holde balance og stoppe østrogen i at danne for mange celler, der så vil samle sig til cancerknuder.

Jeg er straks gået i gang med at rette op på ubalancen ved at smøre mig med progesteroncreme, som jeg har måttet købe i England.

Nu kommer mit opråb
Alle mine nu beskrevne lidelser kunne – som jeg ser det – have været undgået, hvis jeg var blevet tilbudt en spyt-/hormontest før eller under min overgangsalder. Tænk, så ville jeg have fået rettet op på min hormonbalance og være sluppet for al mit ubehag.

Men, det jeg nu har på hjerte – og brænder for at udbrede – er den manglende forståelse for disse nævnte hormonelle problemer, hos politikerne og i behandlingssystemet.

På landsplan opererer man ca. 4000 kvinder om året for brystkræft. Næsten alle tilfælde er hormonrelaterede og antallet er stigende.

Det er skræmmende, at man ikke i tide har forsøgt at finde årsagen til de hormonelle ubalancer, der fører til brystcancer, og derved nedsætte antallet af tilfælde.

Jeg har fået oplyst, at en brystcancer-behandling koster ca. 2,2 millioner kroner. Tænk, hvad der kunne spares i kroner og øre – og ikke mindst i ødelagt livskvalitet, angst, smerte eller tab af et elsket menneske.

Kom nu i gang med mere forebyggelse.

Jeg beder til, at næste generation kan blive tilbudt en spyt-/hormontest i 45-48 års alderen, så de undgår de lidelser, jeg og andre har været igennem. Samtidig ville sundhedsvæsenet spare rigtig mange penge.

Det er tankevækkende, at Danmark er blandt de lande, der bruger flest penge på cancerbehandling i forhold til antal indbyggere og samtidig viser en OECD undersøgelse at vi ligger på en 37. plads ud af 40 europæiske lande med dårligste overlevelsesprocent.

Jeg kan ikke lade være med at tænke: Hvor er Kræftens Bekæmpelse henne i den verden?

Der bliver jo samlet millioner af kroner ind, her og der, og alle vegne til Kræftens Bekæmpelse (jeg troede engang, det var til kræftens forebyggelse). Jeg håber på, at pengene i fremtiden vil bliver brugt til mere forebyggelse, indsigt i og anvendelse af de gode behandlingsresultater, der allerede findes i andre lande, som er langt foran Danmark. Vi (et lille land) behøver jo ikke opfinde den dybe tallerken endnu en gang.

Kun de mennesker, der har ressourcer til og penge nok til at betale for eksempel højdosis C-vitamin drop, varmebehandlinger eller behandling/operation i for eksempel Tyskland, efter at de er opgivet i det danske behandlingssystem, får en ny chance. Rigtig mange bliver helbredt her og andre får forlænget livet væsentligt samtidig med at de får en væsentlig bedre livskvalitet.

Kan vi være det bekendt?