Af Lone Flou.

Ja – overskriften er go nok – for sådan føles det – både da jeg besluttede at rejse til Brasilien, men så sandelig også efter jeg kom hjem.

Rejsemålet i Brasilien var Abadiania for at besøge John of God (forkortet efterfølgende som JOG).

Personligt blev jeg diagnosticeret med brystkræft september 2011 og har modtaget alt konventionel behandling. Udover det, har jeg gjort rigtig mange ting både på kostsiden men også søgt løsninger indenfor det alternative. Så i januar, da jeg hørte om JOG, vidste jeg bare, at der skulle jeg ned.

August 2013 stod jeg så i lufthavnen, hvor vi var 7 forventningsfulde danskere, alle med hver vores ”rygsække”. Jeg havde læst om JOG og set videoer dernede fra – men alligevel var alt hvad jeg vidste ”bare” at han helbredte mennesker fra hele verden.

Vores guide Karin Lykke Jensen kunne fortælle, at vi måtte have 3 ønsker, så det var hvad der rumsterede i mig. Ja nu er vi så på vej og efter 26 timer, var vi endelig fremme og kunne krybe i seng.

Næste dag (tirsdag) sidder vi samlet og spiser en dejlig morgenmad med frisk frugt – toastbrød og en go kop kaffe. I dag vil Karin vise os Casaen (et lukket område – hvor det hele foregår) og området omkring, hvor der er lidt butikker – primært sten – krystaller – hvidt tøj og lidt bøger. Om aftenen får vi igen skøn mad – masser af grønt. Senere sidder vi så med Karin og får snakket formuleringen af vores ønsker igennem. De bliver oversat til engelsk og næste dag vil de blive oversat til portugisisk.

Tidlig næste morgen sidder vi forventningsfulde på bænken i casaen. Jeg prøver ikke at forestille mig noget som helst. 3 af os skal i 1. linie, da ingen af os har været foran JOG før eller modtaget urtemedicin. Karin må følge os hele vejen igennem, det gir lidt ro. Næsten 3 timer sidder vi stadig, men med åben mund og polypper bogstaveligt talt – for vi har lige overværet fysiske operationer 7 oppe foran. Ja – jeg ved godt, at vi havde set det på DVD og læst om det, men noget andet er faktisk at sidde 4 meter fra og se det med egne øjne. Nu er det virkelig ved at gå op for mig, hvilke kræfter vi har med at gøre. (ikke kun det fysiske ”cutteri” men en dyb ydmyghed overfor at få lov til at være her, hvor er mennesket dog lille og uvidende).

Ca. 1 time senere er vi alle igennem – 5 med ordet operation og 1 som skulle i krystalbad. Så nu skal vi spise velsignet suppe, og så komme tilbage i eftermiddag, hvor vi skal have foretaget en spirituel operation. Efter vores ”operation” skal vi være på vores rum i 24 timer, hvor vi bare skal være i ro – dvs. ingen mobil – tv – læsning osv. Har senere erfaret, at det primært handler om ”stay in own space”.

Man kan gå foran JOG 2 gange om dagen – onsdag, torsdag og fredag. Ja så må vi vente til fredag, da vores ”stuearrest” først sluttede torsdag eftermiddag. Når man har bedt entiteterne om hjælp til noget, er det vigtigt man giver slip på det – så nu sidder jeg jo selvfølgelig og spekulerer på hvad mine næste 3 ønsker skal indeholde – havde jo været omkring brystkræften som også var den primære grund til denne rejse.

Nå, jeg valgte at bede om hjælp til de fysiske problemer som behandling og diverse operationer har medfødt. Dernæst ønskede jeg spirituel vækst, da mit nye arbejdsliv også vil omhandle denne verden. Mit 3. ønske var faktisk at ”heale my marriage” selvom jeg ikke står på skilsmissens rand, fremmer 2 år med behandling og diverse operationer jo ikke ligefrem ægteskabelig lykke. Summa summarum, blev jeg sendt i 3 massager – det tror jeg kan heale hvad som helst.

Nu har vi faktisk ”fri” i 4 dage, men det skulle vise sig at disse dage blev ligeså oplevelsesrige og lærerige som de første dage. Vi var meget på casaen – hvor man kan sidde i haven eller hænge billeder op – tanker på skrift eller et ønske op i en trekant og bede om hjælp på deres eller egne vegne. Når man benytter trekanten vil entiteterne arbejde med det i et helt år – vi erfarede senere af en tysker ved navn Bernt og hans kone hvilken kraft det havde at anvende trekanten.

Er nød til at stoppe lidt op for selv nu hvor jeg sidder og skriver dette, bliver jeg helt overvældet og meget ydmyg over hvor lidt vi egentlig forstår. Faktum er, at Bernts far faktisk blev helbredt hjemme i Tyskland og kunne fortælle morgenen efter at hans billede var blevet hængt op i Abadiania (uden han selv vidste det) om en fantastisk drøm han havde haft, om det der sted, hvor alt var helt hvidt og alle gik i hvidt tøj. Bernts far havde prostatakræft i 4. stadie med spredning, men skæbnen ville at alle hans tal rettede sig op

Ellers var vi ved det hellige vandfald, der også er noget meget specielt, det sidste stykke derned, må man ikke tale og alt foregår i roligt tempo. Man skal faktisk bede om lov til at være der. Inden vandfaldet går man over 3 broer – fortid – nutid og fremtid – hvor jeg personligt valgte at sige farvel til ting, som jeg ikke havde brug for længere og bearbejdede det jeg stod i og endelig se min nye fremtid for mig og min familie. Disse 3 tanker/følelser havde jeg også fokus på under selve vandfaldet.

Om søndagen var vi til sang på casaen – en meget smuk oplevelse, hvor der blev spillet guitar og alle synger. Ja nu er den første uge jo gået, og jeg kan for min del sige, at jeg har oplevet noget meget værdifuldt og smukt, som jeg vil opbevare dybt inde i mit hjerte. Nu vil jeg bare være åben og se hvad den næste uge bringer, men det er med en helt anden ro indeni mig. Er faktisk meget nysgerrig på de her entiteter (ånder som alle har haft jordisk liv og været kendt indenfor bl.a. lægekunst). Her bliver jo talt meget om dem og de præsenterer sig med navn osv. når de inkorporerer i JOG, man skal jo lige vænne sig til, at man taler helt naturligt om dem eller for nogles vedkommende med dem. Men puha det skulle jeg også komme til at opleve.

Weekenden og mandag og tirsdag gik med meditation hjemme og på casaen – gå til vandfaldet – mine tre massager og til sidst også at ligge i krystalbade. Tror at det var, da jeg var i krystalbad 3. gang og havde valgt en dobbelttid 2×20 min (heldig nok). Havde ikke ligget der så længe, hvor jeg jo hele tiden forsøgte at tømme hovedet og bare være, det er faktisk ikke særligt let. MEN lige pludselig hørte jeg en dyb vejrtrækning, som i alt fald ikke kom fra mig, og der gik det op for mig, at der var nogle i rummet!! (krystalbad: Ligger på en briks med et apparat med syv bjergkrystaller placeret over hvert chakra som blinker i hver sin farve) endvidere ligger man med et hvidt klæde for øjnene. Okay – trods bindet var oplevelsen ligeså virkelig som hvis jeg lå på sofaen og andre gik rundt i stuen eller sad i stolen ved siden af. Det går også op for mig, at der sidder en engel el. skytsånd ved siden af mig og rummet myldrede pludselig med mennesker i hospitalstøj, lidt efter ”går døren op” og dr. Augustus træder ind (han levede så tilbage i 1600-1700 tallet), men der var ingen tvivl i mig, vi har også fået fortalt, at han var en lidt streng mand, hvilket jeg overhovedet ikke var i tvivl om. Alle stoppede op og kiggede på ham med dyb respekt – spørg lige om jeg overhovedet turde trække vejret. Dr. Augustus gik lidt rundt og bladrede i nogle papirer, han var iført en hvid kittel med sådan et bindestykke bagpå, mærkelige ting man ser. Ligesom de var der, var de også væk, men kvinden ved siden af mig blev siddende, hun havde det sødeste lille smil, kunne ikke se resten af hendes ansigt, endvidere havde hun også et langt hvidt klæde hængende løst ned over sig. Nå – nu går døren op, og min tid er over – spørg lige om jeg er spændt på at fortælle de andre om min oplevelse. Kan godt selv læse, at dette kan virke uvirkeligt for mange, men jeg ved hvad jeg oplevede, og det er nok for mig.

Senere efter vi havde spist, sad vi og snakkede om hvad morgendagen ville bringe – nogle havde 3 nye ønsker og nogle valgte at sidde i current (man sidder og mediterer og er med til at hæve energien og dermed healingen både for sig selv men også til andre).

For min del skulle jeg jo i 2. linie og spørgsmålet gik ganske enkelt på ”What’s next?” – nu havde jeg jo fået mine 3 massager, så det var spændende, vil være helt ærlig og sige, at jeg ikke var topfornøjet, da jeg igen blev sendt til operation – altså ny omgang 24 timer på rummet. Karin siger dog, at man kan påregne flere operationer, når man som i mit tilfælde har haft kræft. Synes faktisk ikke det var så slemt – der er mere ro over en hernede, så det var okay.

Torsdag aften sad vi alle og snakkede – fredagen var jo sidste dag vi kunne gå foran JOG, så det var meget vigtigt, i alt fald for mig, at få det hele med, så man ikke sad med nogle vigtige tanker og 9 ubesvarede spørgsmål på vejen hjem. Karin havde fået en aftale med Ricardo (en af oversætterne). Ricardo er en meget favnende og lyttende mand, så man føler sig virkelig godt tilpas. Forestil dig at der 3 dage om ugen året rundt er mellem 500-1000 mennesker på casaen, og så stadig være i stand til at gi den enkelte sin fulde opmærksomhed, være lyttende og meget imødekommende – det er jo fantastisk.

Okay – vi var jo 2 i gruppen som har haft kræft – så han syntes vores spørgsmål skulle lyde –Hvordan det gik med vores helbredelsesproces? Og det dækker jo det hele. Fredagen blev en dejlig dag. Vi gik foran JOG om formiddagen og jeg havde som sagt spørgsmålet angående min helbredelsesproces og fik at vide at jeg skulle ”go for blessing and then come back in the future”. Den gav ro og samtidig en dyb glæde over at skulle tilbage til det fantastiske sted. Der er et ordsprog der hviler her: ”the first time you come in pain – the second time you come with love” –meget smukt og sigende. Fredag eftermiddag sad vi alle i current, det var jo første gang for mig, men sikke en dejlig afslutning på 14 fantastiske dage på dette hellige sted – in the middle of nowhere i det kæmpe smukke land, som Brasilien er.

Vi sad i current i 4 timer – ja det er godt nok lang tid på en træbænk, med lukkede øjne og hænderne åbne, men det føltes ikke sån’t. Jeg oplevede også her en slags scanning igennem min krop. Ja jeg kan godt selv høre at jeg faktisk begynder at føle de her lidt ”unaturlige” ting/følelser som naturlige, men sådan er det.

Nu havde vi så 2 dage – hvor vi ligesom skulle sige farvel til Abadiania for denne gang – trist men også skønt at skulle hjem til familien og samtidig føle at have fået en ”gave” med hjem. Gaven er den store taknemmelighed og ydmyghed over at have oplevet den ro – glæde – mildhed og ikke mindst samspillet med universet. Jeg kan kun for min del fortælle, at jeg nu og ikke mindst her et par måneder efter at være kommet hjem ved, at vi bliver hørt, når vi beder om det – vi må bare lære at lytte og forstå. Jeg ved i dag, at jeg har fået hjælp tidligere og føler i dag en dyb taknemmelighed til universet.

I dag kigger jeg tit rundt om mig og siger ofte tak for regnen i mit ansigt – bladene som blæser af træerne – solen som står op – glæden ved at have en sund rask familie osv. Ved i dag at alt i livet i samspil med universet handler om Trust – faith – and love. Hvis vi er tro mod os selv – og jeg mener virkelig tro – vil både kærligheden og taknemligheden fylde os, og det er det vi vil sende ud og det er det som vil komme til os.

Med disse ord, vil jeg slutte min fortælling om min rejse til JOG i Abadiania Brasilien.

Red.: Det er ikke længere muligt at besøge John of God, som blev idømt en længere fængselsstraf for voldtægt og seksuelt misbrug. Læs mere her