… men nægter at give op

Af Henrik Dam
hd@fittolife.dk

Henrik Lykke Dam får i 2016 konstateret tarmkræft og bliver opgivet af danske læger efter konstateret spredning i 2018.
Men Henrik nægter at give op – han vil være der for sine børn, Sophia på 10 og Benjamin på 18 år, som han bor alene med. Og det er ikke det danske sundhedssystems fortjeneste, at han stadig er i live.
Henrik Dam er én af de mange kræftpatienter, som er blevet opgivet af de danske læger, men selv har søgt behandling i udlandet med god respons – i Henriks tilfælde hos Professor Thomas Vogl ved Frankfurt Universitetshospital.
Mange danske patienter er blevet væsentligt livsforlænget eller helbredt efter at være opgivet af de danske læger. Der er meget, man selv kan gøre, og så findes der andre behandlingsmuligheder i andre lande.
Havde Henrik ikke taget behandlingen i egne hænder, så er han overbevist om, at han havde været død i 2018. Henrik har kampgejsten og opfordrer andre kræftpatienter til at kæmpe. Sammen med kompagnoner har han startet en række fitnesscentre i Syddanmark, som er blevet solgt til den landsdækkende kæde Fitness World. Henrik driver i dag et projekt ”Fit for Life”, hvor han sammen med et team hjælper udsatte unge med træning og sund livsstil.

Sygdomsforløb

I foråret 2016 oplever Henrik blodig afføring gennem tre-fire måneder. Nogle gange forsvinder det, men det kommer tilbage – især når han er på arbejde, men da han går til lægen, får han at vide, at han er stresset. Via en sundhedsforsikring får Henrik foretaget en kikkertundersøgelse på Vejle Privathospital. De finder en tumor i tyktarmen på fem centimeter.

I september 2016 bliver Henrik skannet 2 gange og ved operation får han fjernet tumor samt 59 lymfeknuder, hvoraf der er kræft i 3 af dem. Han får efterfølgende otte kemobehandlinger og bliver kontrolscannet kræftfri i maj 2017 og i juni bliver hans stomi opereret tilbage. Lægerne klapper i hænderne og Henrik er lykkelig. Ved en kontrol i oktober 2017 afslører skanningsbillederne en fem millimeter skygge på venstre lunge. Lægerne skønner imidlertid, at tumoren er for lille til, at de vil gøre noget, hvilket er dybt frustrerende. Samtidig erfarer Henrik, at skyggen allerede var synlig på skanningen i maj. Det gør ham egentlig ikke vred, men bange, for så er der jo aktiv cancer i lungen. Senere erfarer Henrik, at hvis man lader aktiv cancer blive, så er der stor risiko for at det spreder sig.

I januar 2018 viser en ny skanning, at metastasen i lungen er vokset til en centimeter og der er nu også spredning til leveren. Henrik er i chok. Han er blevet beskyldt for at have paranoia, fordi han jo var erklæret rask og derfor ikke skulle bekymre sig.

Livet er i en periode delt i to

Henrik lukkede verden ude og lagde sig i fosterstilling i sengen. Hen var bange, og frygtede at gøre en masse mennesker kede af det. Henrik så billeder af sine børn, der sidder og græder ved hans begravelse. Han tænkte på sine firmaer, som skulle realiseres. Alt var uvist. MEN når børnene kom hjem fra skole, levede han normalt. Henriks tilværelse var delt op. Han kunne forklare den stor dreng, at det kunne gå to veje, men syvårige Sophia fik ikke mere information end højst nødvendigt.

I marts 2018 bliver Henrik skubbet rundt mellem leverkirurgerne og lungekirurgerne og bliver opereret i både leveren og lungen. I perioden 2016-2019 modtager Henrik 77 IV- C-vitamin hos læge Bruce Kyle, for at styrke kroppens immunforsvar. Det giver ham god energi. Efter en dejlig ferie i Italien bliver Henrik kontrolscannet juli 2018 og får den nedslående besked, at der er to nye metastaser i leveren, men det værste er en ny tumor i lungen, placeret et sted, hvor den ikke kan fjernes, og Henrik tilbydes livsforlængende kemobehandling. Henrik spørger lægen på Vejle Sygehus, hvor lang tid han har igen. Det vil lægen ikke gisne om. Henrik er her kun 49 år og har to børn, som har brug for ham.

Henrik oplyser lægen, at han ikke vil give op, men vil søge behandling i udlandet. Lægens svar: ”Henrik, jeg synes du skal spare dine penge og i stedet bruge tiden med dine børn”. Efter nogle dage i fosterstilling i soveværelset, tager Henrik i august 2018 kontakt til professor Thomas Vogl ved Frankfurt Universitetshospitalet, guidet af Kræftforeningen Tidslerne.

Professor Vogl er kendt for sine behandlinger – ikke bare i Tyskland, men i hele verden, og Henrik får forholdsvis hurtigt en tid og møder patienter fra Rusland, Kina, Canada og Bali i venteværelset. Ifølge Henrik Dam er Professor Vogl en topprofessionel og yderst kontant herre med livsmissionen: bekæmpelse af kræftceller, som han kalder for terrorister. Vogl møder ind hver morgen klokken 05.30 og engang ringede han til Henrik klokken 23. Hver dag har han omkring 20 patienter i behandling, og tingene foregår efter sædvanlig tysk ordentlighed og effektivitet.

Henrik er til konsultation hos Vogl ugen efter. Vogl vil gerne behandle ham og oplyser, at Henrik skal betragte sygdommen som kronisk og at metastasen i lungen er problematisk/svær, så han kan ikke love noget. Henrik er lykkelig over, at Professor Vogl vil prøve at hjælpe ham. Vogl oplyser også, at han givetvis ikke vil opleve julen 2018 uden behandling. Dagen efter modtager Henrik den første regionale behandling. Via lysken får Henrik en slange ført op i lungen, hvor kemoterapien isoleres omkring de syge kræftceller. Indgrebet tager bare 20 minutter.

Henrik sendes hjem med kemopiller og bliver bedt om at komme igen om en måned, hvor Professor Vogl går i krig mod levermetastaserne. I september og oktober får han samme behandling, og i november påbegynder han mikrobølgebehandling, hvor der stikkes elektriske nåle ind i metastasen og sættes strøm til den. Behandlingen tager 15-20 minutter og er efter beskrivelsen forholdsvis smertefuld, men dagen efter
viser en scanning, at metastaserne i leveren er væk. Lungemetastasen får samme behandling. Den 15. december oplyser Vogl, at indgrebet i lungen potentielt har været særdeles livsfarligt, men det bedste er, at Henrik nu er kræftfri.

Umiddelbart efter laver Henrik et foto-opslag på sin facebook-profil, hvor han står foran Frankfurt Universitetshospital sammen med sine to søstre: ”Jeg er en taknemmelig mand, som skal hjem og fejre julen med mine to børn. Jeg skylder mit liv til Prof. Vogl. Uden ham ville jeg nok ikke have været her nu. Kære alle, når det danske system opgiver (for hurtigt) så KÆMP imod. Nyd livet og glædelig jul alle sammen”.

Ved kontrol i Frankfurt marts 2019 er der igen to metastaser i leveren og en metastase i lungen, som går ud i en lymfeknude. Samme dag påbegynder Vogl regional kemoterapi som gentages 1 måned efter. I maj behandles metastaserne i leveren og i juni i lungen med mikrobølgebehandling. Indgrebet i lungen går galt: man rammer en blodåre og Henrik er tæt på at dø, men ved hjælp af et topprofessionelt team i Frankfurt overlever Henrik. Tilbage i Esbjerg 14 dage efter indgrebet bliver Henrik indlagt på Sydvestjysk Sygehus, som følge af komplikationerne fra behandlingen i Frankfurt. Man konstaterer lungebetændelse og forhøjede infektionstal. Ved skanning kan man se blod i lungen, hvilket er ved at tage livet af Henrik.
Først 3 dage senere lægger man et dræn i Henrik og der tappes 1,5 liter blod fra lungevæggen. Men Henrik kommer på benene, og i august er han igen i Frankfurt, hvor han får at vide, at der ikke rigtig er nogen kræftaktivitet i lungen, men der er 5 metastaser i leveren, som bliver fjernet og ved kontrol den 26. november 2019 er Henrik kræftfri igen.

Til kontrol marts 2020, er der igen 2 nye metastaser i leveren, samme forløb igen og i maj 2020 forlader han Frankfurt kræftfri.

Hver behandling i Frankfurt koster knap 4.000 Euro, og indtil nu har Henrik Dam brugt omkring 350.000 kroner på sine behandlinger i Frankfurt. Og det vil han blive ved med, så længe at behandlingen gavner ham. Henrik giver aldrig op, så længe han har råd til behandlingen. Han er måske ved at være slidt, men Henrik har to børn, som er afhængige af ham. Samtidig styrker Henrik sit immunforsvar med forskellige vitaminer/mineraler, samt COC-protokol for at bevare et behandlingsforsvarligt sundhedsmæssigt niveau.

Henrik er dybt imponeret af Professor Thomas Vogls behandlinger, som jo helt klart virker, men som tidligere i danske medier er blevet betegnet som omstridte, mens nordiske kræftforskere også har konkluderet, at der ikke findes dokumentation for, at kræftpatienterne lever længere fordi de får regional kemoterapi (hvilket ikke er korrekt).

Den behandling som Professor Vogl har praktiseret i årtier, vinder mere og mere indpas rundt om i verden, også på danske sygehuse. Blot vil vores sundhedsvæsen kun behandle primær kræft, som ikke har spredt sig med Vogls metode. Henrik er lykkelig, fordi han fandt frem til Frankfurt Universitetshospital, for uden Professor Vogls behandling ville Henrik ikke have været i live. Henrik mener, at en kombination af manglende kompetencer, for meget kassetænkning og et system, der ikke kan følge med udviklingen i kræftbehandling, er årsagen til, at patienter med tilbagefald for hurtigt bliver erklæret terminale.
Hvis man kan opgive en patient som Henrik, og patienten 3 måneder efter behandling i udlandet kan blive sygdomsfri, så er der noget helt galt med systemet. Henrik er her altså endnu og har planer om at blive her i adskillige år.