Mave-tarmsystemet omtales i dag ofte som vores anden hjerne.
Vi ved i dag, at sundheden i mave-tarmen og dens bakterieflora er relateret til risiko for sygdom, herunder cancer. Derfor er vi så besatte af at finde ud af, om den gyldne nøgle til at løse alskens lidelse skal findes i vores bakterieflora.

Findes der en bakterietype mod overvægt, en anden mod diabetes og måske en tredje, der virker anti-cancer?
Det er det spørgsmål, de fleste af os sidder med for tiden. Og jeg skal forsøge at afklare relevansen af dette i denne artikel, og hvordan svaret på dette spørgsmål bør omsættes til praksis. Der er op mod 50 milliarder bakterier fordelt på 1200 forskellige arter i vores tarmsystem(1). Vores mave-tarmsystem er hovedcenter for at viderebringe informationer rundt i kroppen. Det er afgørende for vores sundhed, og stort set alle inflammatoriske sygdomme kan linkes tilbage til ubalance i mave-tarmfloraen.

Vi er nemlig ikke, hvad vi spiser, men hvad vi kan fordøje og optage.
Miljøet i tarmen påvirker hjernens funktioner på godt og ondt – vi ved nu fra forskning, at lidelser som angst, aggression, depression, autisme og Alzheimers har specifikke ændringer i bakteriebalancen(2,3).

Generelt finder vi i disse mentale lidelser færre bifidobakterier og lactobaciller samt nedsat afgiftningsevne.
Om det så er årsagen til sygdom, eller om bakteriefloraen opstår som symptom på for eksempel toxiner, er det egentlige spørgsmål for at kunne behandle effektivt og langtidsholdbart.

Forskning viser, at det ikke er en langsigtet løsning at tage probiotikatilskud samt fordøjelsesenzymer(4).
Naturligvis er det ikke det. Kroppen bør selv kunne danne disse stoffer, hvis kroppen og kosten ellers er i balance, og der ikke er nogen blokeringer i systemet.

God mad, der ikke fordøjes, fermenterer og danner toxiner – derfor oplever mange af os, at vi har problemer, selvom vi spiser “sundt”.
Hvis vores fordøjelsessystem ikke fungerer, hjælper sund mad ikke meget. Det handler først og fremmest om at finde ud af, HVORFOR vores fordøjelse ikke fungerer.

Vores bakterieflora bestemmes overvejende ud fra følgende:

  • Hvad vores mor spiste mens hun var gravid
  • Vaginal fødsel eller fødsel ved kejsersnit
  • Fødselsalder
  • Amning eller modermælkserstatning
  • Mad i de første leveår

Senere påvirkes mavefloraen dog som voksen fortsat af:

  • Husdyr
  • Kost
  • Miljø: Søskende, daginstitution, rejser, antibiotika, medicin, kemoterapi, stråling etc.

Når bakterierne først er etableret hos os som voksen, forbliver blandingen af organismer forholdsvis stabil.

Det kan i nogle tilfælde ændres drastisk, afhængigt af eksponering for antibiotika, kemoterapi samt stråling af mave-tarmsystemet, visse narkotika og andre miljømæssige forhold.

Under normale, sunde omstændigheder fødes vi med et ekstremt højt antal af bifidobakterier. Disse spiller en afgørende rolle for vores immunforsvar og også for at beskytte os mod kræftfremkaldende stoffer.

Bifidobakterier svinder imidlertid hurtigt i takt med, at usunde bakterier med alderen gradvist overtager vores mavetarmflora.
I forbindelse med akut sygdom og for at reetablere sund mave-tarmflora giver det mening at tage højdosis bifidotilskud (50 mia.+) i nogle måneder samtidig med, at man via målrettede ernæringsstrategier samt plantemedicin eliminerer sygdomsfremkaldende bakterier og sætter ind overfor årsagen til disse.

Hvorfor har sygdomsfremkaldende bakterier overtaget vores fordøjelsessystem – er det tungmetaller i tarmsystemet eller andet, der skal fjernes, før vi kan begynde at behandle mave-tarmfloraen?
Det er afgørende at få dette afklaret. Ellers sidder vi for evigt fast i symptombehandling. Også derfor behandler eller vejleder jeg ikke uden at laboratorieteste mine klienters biokemiske status.

Der sker for mange fejlskud behandlingsmæssigt, når man ikke ved, hvad der er den første dominobrik, der har fået hele spillet til at vælte.
Behandler man dominobrik nr. 4 – for eksempel usund mave-tarmflora – uden at have identificeret, om der er Epstein-Barr virus eller tungmetal, mykotoxin- eller pesticidforgiftning, vil bakteriefloraen fortsat være et problem indtil dominobrik nr. 1 – altså toxinerne/virus er fjernet/inaktiveret(12,13,14,15).

Bakterielle infektioner er oftest sekundære.
Når først vi er bærere af virus, der udnytter, at vi er belastet af toxiner, vil vi være mere modtagelige overfor alskens bakterielle infektioner. Behandlingen bliver tit fokuseret på antibiotiske urter eller konventionelle antibiotika for at behandle de synlige symptomer, som er at finde, når vi lider af bakterielle infektioner. Dog er infektion med stafylokokbakterie en undtagelse, da denne bakterie binder aluminium til sig – og infektioner med stafylokokker kan således være den første spiller, der sætter gang i en række af toxinophobninger i kroppen, og som kan føre til kroniske lidelser, såfremt behandlingen ikke tager højde for dette(16,17).

Det er skruen uden ende at fokusere på bakterier som årsagen til langt de fleste sygdomme, fordi sygdomsfremkaldende bakterier er omkring os hele tiden.
Fokus bør sjældent være på at udrydde disse som løsningen til vores dårligdomme, men at forstå hvorfor vi pludselig er blevet modtagelige for dårlige bakterier. Gennemgår vi først et antibiotikaforløb, vil vi være langt mere sårbare overfor at modtage endnu flere bakterielle infektioner efter endt forløb. Fokus bør altid være på vores indre miljø, der gør det muligt for sygdom at trives.

Det er blevet så populært at fokusere på mave-tarmsystemet og bakterieflora, at probiotika er blevet det nye vidundermiddel.
Det kan godt blive en dyr affære. Også tit ganske ineffektivt, fordi de fleste tilskud indeholder alt for få bakterier til at skabe en reel forskel eller indeholder bakterier, vi allerede får rigeligt af, og som det derfor er ligegyldige at få flere af via tilskud. Størstedelen når ikke ud dér, hvor det er vigtigst: Nemlig tyndtarmen. Rå økologiske grøntsager indeholder et hav af mikroorganismer, der faktisk kan nå ud til tyndtarmen og være med til både at holde den gode bakterieflora ved lige og samtidig producere B12.

Vi ser negativ bakterieflora hos dem af os med det laveste frugt- og grøntindtag, og som overvejende spiser friturestegte og præfabrikerede madvarer med for meget konventionelt kød, raffinerede kulhydrater og mejerivarer.
Hos forsøgspersoner med en sådan gennemsnitskost ses nedsat bakteriediversitet med lavere forekomst af antiinflammatoriske og blodsukkerstabiliserende bakterietype F. prausnitzii og øget forekomst af Bacterioder, Lactobacillus og Prevotella copri samt ændret Akkermansia-Ruminococcus-ratio i forbindelse med insulinresistens, forøget serumtriglyceridniveau samt øget inflammation(18,19,20).

Det er interessant her at notere sig, at det ikke er så enkelt som at inddele bakterier i gode eller dårlige.
Det handler om forholdet af bakterier i mave-tarmfloraen. Nogle typer af bakterier vil vi gerne have nogle stykker af, men vi vil ikke have dem overrepræsenteret, da dette giver sundhedsmæssige problemer.

Meget fokus har været på, at probiotika hjælper os med at holde den slanke linje. Men nogle undersøgelser har vist, at visse probiotiske stammer kan føre til vægtøgning, ikke tab.
Dette omfatter Lactobacillus acidophilus, en bakterietype, der kan have gavnlig effekt på vores fordøjelse, men skubber vi bakteriebalancen i vores tarmflora ved at indtage store mængder af denne bakterie via kosttilskud, vil vi have tendens til at tage på i vægt(21,22).

Samtidig kan visse andre stammer indenfor Lactobacillus-familien hjælpe os med at tabe mavefedt.
I undersøgelser har deltagere tabt 3-4 procent kropsfedt i løbet af en 6-ugers periode ved at spise yoghurt med Lactobacillus rhamnosus, Lactobacillus fermentum eller Lactobacillus amylovorus(23,24).

Af alle de probiotiske bakterier, der er studeret til dato, viser Lactobacillus gasseri de mest lovende effekter på vægttab.
Talrige undersøgelser har vist, at den har antifedmeeffekt(25,26,27,28). Samtidig er det også blevet klart, at når man stopper med at tage probiotikumet, kan man forvente at tage den tabte vægt på igen indenfor en måneds tid(29)

Problemet med de eksisterende probiotika på markedet er, at vi ikke ved, om de på sigt er i stand til at påvirke vores allerede etablerede tarmbakterier(30,31,32).
Hvad angår bakterier, ved vi ved, at mangfoldighed i tarmen er en god ting. Des flere forskellige bakteriearter, vi har i vores tarme, jo bredere skyts og kompetenceområder har vi mod sygdomme og beskyttelse mod dårlige bakterier – det giver god mening. Også derfor bliver variation igen vigtigt. Det er vigtigt, at vi spiser varieret.

For meget kød skaber en overvækst af Bilophila bakterier, der er linket til inflammation(24).
Igen er det værd lige at spise salt til: Vi taler om ensidig kødrig kost – altså ikke bare lidt kylling og lam her og der.

Vi ved, at vores tanker kan påvirke vores fysik.
Følelser påvirker vores organer, hormonbalance og tarmflora næsten med det samme. Spiser vi, når vi er stressede, blander vi for eksempel insulin med adrenalin. Det er problematisk, fordi adrenalin er et alarmhormon. Er vi altid stressede, når vi spiser, lærer vores krop, at det insulin, der produceres i forbindelse med et måltid, er en alarmsituation. Det er, hvad der rent hormonelt sker i kroppen. Vi ved også, at stress kan give mavesår og alskens fordøjelseslidelser.

Vores sindstilstand i forhold til, hvad vi spiser, er vigtigere, end hvad vi rent faktisk spiser.
Det står faktisk også i Biblen i 1. Timoteus 4:4. Map of Emotions(33) er meget interessant til at vise, hvordan forskellige følelser påvirker vores krop. Fra østlig medicin ved vi, at leveren er organet, der er særligt følsomt for vrede, maven for autencitet, struben for kommunikation og hjertet for sorg. Ja, vi ved endda, at man helt bogstaveligt kan dø af hjertesorg.

Vi symptombehandler også i den alternative verden.
Vi behandler mave-tarmfloraen med probiotika eller antibiotiske urter uden at undersøge, HVORFOR bakteriefloraen er i ubalance. Måske siger vi, at du skal spise mere basisk mad eller noget andet i den dur, afhængig af, om vi følger en bestemt kostfilosofi. Disse råd tager ikke udgangspunkt i din årsagsgivende biokemiske balance. Det er et problem. Specielt fordi mange allerede er ved at drukne i natriumkure, grønne smoothies og paleokiks – ja, de er ved at drukne i såkaldt base-dannende mad. Men problemet er ikke blevet løst for de fleste. I det øjeblik, de holder op med probiotikatilskud, blomstrer alle dårligdommene op igen.

Spørgsmålet handler altid om hvorfor.
Hvorfor har kroppen de symptomer? Hvorfor har kroppen candida? Hvorfor har kroppen pcos [Poly Cystisk Ovarie Syndrom, red.]? Hvorfor har kroppen inflammation i skjoldbruskkirtlen og øget antal antistoffer (Hashimotos)? Disse “diagnoser” er generelt problematiske og mere et tegn på, at vi ikke aner, hvad vi laver. Vi har sat diagnose på nogle symptomer uden at have en årsagsforklaring.

Hvad skaber ubalancer i mave-tarmflora?
De fleste af os går i dag udiagnosticeret rundt med tungmetalforgiftning samt mikrober, der danner neurotoksiner. Mikrober gemmer sig på tungmetaller, og derfor udgør denne kombination en særlig farlig cocktail, som skader vores mave-tarmflora. Vores immunsystem er ringe rustet til at håndtere sygdomsfremkaldende mikrober, fordi vi har fået for meget antibiotika fra konventionel hånd og via mad, desværre.

Konventionelt kød og mejeriprodukter samt fisk fra opdræt er fyldt med antibiotika – som vi spiser.
Pesticider – specielt glyfosat – og kemikalier på frugt og grønt og sågar i vores tøj ødelægger også kroppens naturlige flora. Så længe vi har tungmetaller og/eller skadelige mikrober, vil vores mave-tarmflora kontinuerligt være i udu.

Naturen er intelligent indrettet, og det vil tage os årtusinder, før vi fuldt ud forstår den, hvis det overhovedet lykkes.
For eksempel opdager vi tit et sundhedsgavnligt aspekt ved en plante, bruger derefter en masse marketing og penge på at sælge dette ene “nyopdagede” stof for derefter at opdage nogle år senere, at det faktisk er bedre optageligt, hvis det indtages som den hele plante. Suk! Og spild af tid og penge, at vi elsker at overkomplicere tingene.

Hvilke bakterier er de vigtigste?
Forskning udført på centenarianere (dem, der lever til 100+ år) viser, at højere procentdele bifidobakterier var til stede i de ældre centenarianere sammenlignet med yngre. Dette tyder på, at lang levetid kan være forbundet med at opretholde sunde populationer af bifidobakterier, i takt med at vi bliver ældre(38, 39, 40, 41).

Bifidobakterier giver mange sundhedsmæssige fordele(42):

  • Sund regulering af tarmbakterier
  • Beskyttelse mod uønskede tarmmikrober
  • Sundt immunsystem
  • Fremstiller enzymer og vitaminer
  • Fremstiller fordelagtige kortkædede fedtsyrer i tarmen
  • Integriteten af tarmhuden
  • Støtter en sund graviditetsvægt

Det er smørret der gør’et.
Kortkædede fedtsyrer, især smørsyre (butyrat), som for eksempel fås fra smør og piskefløde, spiller en central metabolisk rolle for at reparere skadede tarme og beskytte cellemembraner fra kemo- og stråleskader(43).

Behandlingsstrategier
Fækal mikrobiotatransplantation, det vil sige, at man får sat en sund persons afføring op i sin egen tarm, er en anderkendt behandlingsform, der har vist sig at kunne anvendes til for eksempel colitis ulcerosa og øge insulinfølsomheden hos overvægtige(44,45). Jeg er ikke fan af behandlingsformen, da det stadig er symptombehandling, vi er ude i.

Spis sæsonmæssigt
Mikroberne i jorden ændres sæsonmæssigt, hvilket ændrer mikroberne på de fødevarer, vi spiser, hvilket ændrer mikroberne, som bebor vores mavetarmflora – hvis vi spiser efter sæsonerne. Efterårs- og vinterhøstede korn, nødder og frø er rige på opløselig fiber. Når opløselig fiber blandes med vand, bliver det slimet og smørende for tarmen. Dette er den mad, som bifidobakterier elsker.
De fleste bifidobakterietilskud kører igennem systemet uden at ændre permanent på bakteriefloraen, undtagelsen er typen Bifidobacterium lactis HN019, der sætter sig på tarmvæggen og hjælper med at rekolonisere(46).
Dog kan en sund krop i balance med præbiotisk kost selv danne de bakterier, den har brug for.

Behandlingsstrategi til en gavnlig mave-tarm:

  1. Identificer og fjern blokeringer i kroppen der skaber grobund for usund bakterieflora: Tungmetaller, virusinfektioner, mykotoxiner, pesticid/kemikaliebelastning, eventuelt fødevareallergi.
  2. Få testet, hvilke skadelige bakterier, der er i overtal.
  3. Genskab en gavnlig bakteriebalance med præbiotisk og probiotisk mad samt tre måneders hjælp med højdosis 50 mia.+ bifidotilskud + skær ned på uvenlige faktorer, se box for Mave-Tarmens værste fjender (herover).
  4. Vedligehold bakterieflora ved fortsat at spise en præbiotisk kost. Probiotikatilskud vil ikke være nødvendigt.
  5. Virker punkt 4 ikke for dig, må du se nærmere på punkt 1, da der fortsat vil være noget, der ikke er diagnosticeret og elimineret.

Probiotika skal ikke være en permanent tilskudsløsning, men det kan se ud til at være en god idé kortvarigt for at give kroppen en indsprøjtning af gavnlige bakterier til at dæmpe den inflammation, der er i kroppen. Derefter bør man fortsat spise præbiotisk mad, så kroppen fortsat selv kan danne gavnlige bakterier.

Gode råd til en bedre fordøjelse:

  • Start gerne dagen med bladsellerijuice, som er rigt på mineralsalte, der er særdeles gavnlige for fordøjelsessystemet samt binyrerne og vores stresstolerance.
  • Drik tempereret vand. Iskoldt vand får fordøjelsen til at gå i stå og tarmene til at trække sig sammen, hvilket øger tendens til forstoppelse – varmt udvider, koldt sammentrækker.
  • Spis 1/2 tsk. revet ingefær til måltiderne – enten som krydderi eller som ingefærte.
  • Spis Himalaya-salt, der øger udskillelsen af fordøjelsesenzymer og hjælper indirekte med at hydrere kroppen via binding af vand til cellerne.
  • Tyg maden grundigt. Spyt indeholder enzymer, der fordøjer maden – når vi ikke tygger maden ordentligt, går fordøjelsen allerede ned ad bakke dér.
  • Din mavesæk bør være 1/3 fuld af mad, 1/3 fuld af væske og 1/3 tom for optimal fordøjelse.
  • Spis syrnet mælk i form af kefir, lassi eller yogurt for probiotika til gavn for fordøjelsen(47).

Når vi har skabt det rette miljø og genopfylder tarmen med koloniserende probiotika og økologiske (ikke sprøjtet med mikrodræbende insekticider) sæsonmæssige fødevarer, bør en sund mave-tarmflora tage sig af sig selv.

Af Christina Santini, info@christinasantini.com
Bragt i Tidslerne 2018-2