Af Inge Kellermann, inge@helsemail.dk

Det sker, at læsere henvender sig med kommentarer til de artikler, der kommer i Tidslernes medlemsblad. Det var f.eks. tilfældet med Hanne Koplev, som er pensioneret dyrlæge og som ved siden af sin faglige karriere med stor passion har beskæftiget sig med tungmetallers effekt på forekomsten og udviklingen af mange forskellige sygdomme.

Hanne reagerede på artiklen D-vitamin forebygger kræftdødsfald i Tidslernes medlemsblad 2023-1 for at gøre opmærksom på, at ”det overses hyppigt, at belastning/forgiftning med bly medvirker til mangel på D-vitamin, idet bly påvirker metaboliseringen af D-vitamin negativt.”

Det blev indledningen til en længere snak og skriverier frem og tilbage om betydningen af tungmetaller generelt på sundheden.

En mere omfattende oversigt kan findes i et foredrag for Dansk Selskab for Orthomolekylær Medicin (DSOM) i år 2010 via dette link:
https://www.mayday-info.dk/wp-content/uploads/2018/05/tungmetaller-og-neurologisk-sygdom.pdf

Det er stadig så relevant, at det blev omdelt i trykt form til deltagerne på sidste møde i DSOM.

Hannes egen historie
Hanne blev i 1998 diagnosticeret med Parkinsons sygdom. Ligesom de fleste andre begyndte hun systematisk at google sig frem til mere viden og var især interesseret i at finde mulige årsager til sygdommen. På et tidspunkt stod det klart, at der var mange sammenfaldende symptomer mellem Parkinson og ikke bare kviksølvforgiftning, men også andre tungmetaller og visse pesticider (sprøjtemidler). Interessen for emnet førte til et medlemskab af Dansk Selskab for Orthomolekylær Medicin i 2001 og deltagelse i mange internationale møder og kongresser. Hun fik diagnosticeret sine forgiftninger og mindsket sine symptomer betragteligt. I dag har hun kun symptomer ved stress eller overanstrengelse. Interesserede kan læse mere om Hannes sygdomshistorie her: https://www.mercurymadness.org/Case-Study-of-Hanne-Koplev—Veterinarian–Denmark–Diagnosed-with-Parkinson-s-Disease–nw244.aspx hvor hun også fortæller om de tests, hun har gennemgået for at få fastslået, hvilke tungmetaller, der belastede hende, afgiftning og de behandlinger, der har hjulpet hende mest.

Lad os se nærmere på disse tungmetaller
Der er ingen entydig definition på tungmetaller, siger Hanne Koplev. En kemiker vil definere dem som en række grundstoffer med høj massefylde, der fremstår som metaller ved stuetemperatur. Læger og tandlæger vil definere tungmetaller som ”giftige metaller” og derfor inddrage visse letmetaller som aluminium, arsen og titan under tungmetallerne.

I dag bruger man mere og mere betegnelsen toksiske metaller d.v.s. metaller og metalforbindelser, som har en negativ påvirkning på individers helbred. Det mest bekymrende er, at disse metaller akkumuleres i kroppen og i fødekæden. Eksempler på toksiske metaller er bl.a. kviksølv, bly, cadmium, aluminium, arsen, titan, nikkel og tin. Som eksempel på essentielle (nødvendige) metaller kan nævnes: kobber, jern og zink.

En tungmetalforgiftning kan være mere eller mindre alvorlig, ligesom det har betydning, hvor i organismen, tungmetallerne har ladet sig deponere. Mange tungmetaller/toksiske metaller er DNA-skadende, hvilket betyder, at de må mistænkes for at være kræftfremkaldende.

Hvorfra bliver vi udsat for disse
tungmetaller?
Hanne gør opmærksom på, at der næsten ingen ende er på de mange måder, hvorpå man kan blive eksponeret for tungmetaller. Udover kviksølv fra amalgamfyldninger i tænderne, som de fleste kender, kan det være gennem mad/drikkevarer, gennem indåndingen, gennem huden, ved injektion, ved brug af implantater eller overførsel fra mor til foster.

Hvilke sygdomme kan skyldes
tungmetalforgiftning?
Hvis man ikke kan finde en forklaring på sine symptomer, kan det være relevant at få testet, om tungmetalforgiftning kan være svaret, forklarer Radiodoktoren Carsten Vagn-Hansen på sin hjemmeside http://dk4doktoren.dk/ Han har også mange gode råd til, hvordan man kan blive afgiftet og bygge kroppen op igen.

Tungmetaller spiller en stor rolle for sygdomsudvikling. Det kan ifølge Carsten Vagn-Hansen gælde for så forskellige diagnoser som bl.a. nervebetændelse (bl.a. kviksølv, bly), vaccinationsskader, visse lægemidler, sclerose (aluminium), alzheimers (aluminium), allergi og hyperaktivitet (aluminium, cadmium, bly).

Teorien er, at skaderne kan skyldes frie radikaler, der dannes, når ilten omsættes i kroppen og angriber DNA. En af årsagerne til den øgede mængde frie radikaler kan skyldes tungmetaller, miljøgifte og andre kemiske stoffer, som katalyserer dannelsen af de frie radikaler.

Kan tungmetaller påvirke kræftudvikling?
Forskning viser bl.a., at aluminium har en genetisk profil, der bekræfter, at det er i stand til at forårsage ændringer i DNA, som potentielt kan have betydning for udvikling af kræft. Der er en del ny forskning om aluminium og brystkræft f.eks.
https://www.frontiersin.org/journals/oncology/articles/10.3389/fonc.2023.1159899/full
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28693981/
Den viden har medført årelange videnskabelige diskussioner om, hvorvidt aluminium i deodoranter spiller en rolle for brystkræft.

Aluminium findes naturligt i mad og vand, men man bliver udsat for mere af det, hvis man bruger aluminiumsgryder og kedler til madlavning eller bruger aluminiumsfolie til at pakke fødevarer ind i. Der er også aluminium i visse vaccinationer og andre lægemidler. Det samme gælder for forskellige former for kosmetik udover deodoranter, men indholdet skal deklareres, så forbrugerne kan se indholdet.

Vær opmærksom på, at fluor, som forekommer i både drikkevand, the og tandpasta, øger kroppens optagelse af aluminium, og at fluor hæmmer effekten af kroppens enzymer.

Bly er et andet metal, som kan være svær at undgå. Bly findes bl.a. i: cigaretrøg, lodde tråd, fyrværkeri, visse typer maling, blyrør, gammeldags hagl, i metallet rundtom proppen på vinflasker, ved miljøforurening nær skydepladser, ved lossepladser (fra f.eks. bly kabler), bilkirkegårde (fra akkumulatorer), krystalglas, ved visse industrivirksomheder, i smykker samt i glasuren i keramik eller i ældre tinvarer.

Undertiden kan bly findes i Amalgam eller i andre metaller brugt til tandpleje. Bly findes således overalt i større eller mindre mængder og optages gennem indåndingsluften eller ved indtagelse af forurenede fødevarer/drikkevarer, og vi er derfor alle udsat for blyforgiftning i forskellige grader, fortæller Hanne Koplev.

Man har længe vidst, at bly kan medføre kroniske hjerne- og nerveskader. Ved obduktion af dyr med blyforgiftning kan man se celledød i hjernebarken. I 2004 fastslog WHOs kræftforskningcenter AIRC, at blyforbindelser sandsynligvis kan give kræft – både lungekræft og kræft i mavesækken. I dag betegnes uorganiske blyforbindelser generelt som ”muligt kræftfremkaldende hos mennesker”, mens organiske blyforbindelser ikke er klassificeret i relation til deres kræftfremkaldende egenskaber hos mennesker.

Hvordan finder man ud af, om man er
tungmetalforgiftet?
En akut tungmetalforgiftning kan diagnosticeres i en alm. blodprøve eller urinprøve.
En kronisk tungmetalforgiftning opstår, når patienten over længere tid bliver udsat for små mængder tungmetal, som lægges i depoter i indre organer som f.eks. lever, nyrer, hjerte, skjoldbruskkirtlen og hjerne.

Den kroniske tungmetalforgiftning kan ikke diagnosticeres i en almindelig blodprøve eller urinprøve, men en lang række andre tests kan indikere tungmetalforgiftning. En af dem er en såkaldt provokationstest – også kaldet keleringstest. Ved en sådan test indtages en kelat-danner (på engelsk Chelating Agents) enten i form af piller eller ved injektion. Det kelaterende lægemiddel vil få en del af tungmetallerne til at forlade depoterne for at sætte sig fast på kelat-danneren. Herefter kan man diagnosticere tungmetallerne enten i en blodprøve eller i en urinprøve, fortæller Hanne Koplev.

Selvom man er testet ved en kelering-test og fundet tungmetalforgiftet, kan man ikke vide med sikkerhed, om ens symptomer stammer fra tungmetalforgiftningen, men ved at behandle tungmetalforgiftningen, kan man erfare, om symptomerne ændrer sig eller ej.

Man kan blive testet for kronisk tungmetalforgiftning hos de orthomolekylære læger, som arbejder specifikt med dette emne. Se https://www.dsom.dk/om-dsom/dsom-behandlere/

Hvordan kan tungmetalforgiftning
behandles?
Hanne blev behandlet med et stof, som kaldes DMPS, C-vitamin indsprøjtninger sammen med forskellige antioxidanter af Bruce Kyle i Århus.

Andre tilbyder behandling med EDTA (ethylendiamintetraacetic acid – et kemisk stof, der bruges i medicinsk sammenhæng som keleringsmiddel). Det betyder, at det kan binde sig til metalioner i kroppen, hvilket gør det i stand til at fjerne dem fra kroppen. EDTA anvendes primært mod åreforkalkning, men flere orthomolekylære læger anbefaler det desuden som afgiftning af visse tungmetaller.

Hanne kan dog ikke stå inde for at anbefale EDTA-behandling generelt ved tungmetalforgiftning, da EDTA synes at være mindre effektivt i de tilfælde, hvor hovedproblemet er kviksølvforgiftning.

En tungmetalforgiftning er ofte opstået over lang tid, og man skal være klar over, at behandlingen typisk også vil være langvarig og måske for resten af livet.

Hanne pointerer, at det er vigtigt også at behandle de følger, som en tungmetalforgiftning har forårsaget. Og her er vi tilbage til begyndelsen,…..en blyforgiftning kan medføre D-vitamin-mangel og både blyforgiftningen og D-vitamin-manglen bør behandles.