Af Mai Nielsen, mai@mai-nielsen.dk

Dele af denne artikel er citeret fra Propa.dk (medlemsbladet).

Før 1953 fandtes der mange cannabisprodukter på apotekernes hylder. Cannabis har som kulturplante været brugt som lægemiddel i mere end 3000 år. Planten blev bragt til England i 1839 af den irske kirurg William Brooke O’Shaughnessy, efter at han havde lært om de medicinske egenskaber i forbindelse med hans udstationering i Indien. Snart blev cannabismedicin gjort bredt tilgængelig for læger og patienter i England og det øvrige Europa. Medicinen var i de følgende 100 år en fast del af apotekernes produktsortiment i den vestlige verden, og således også i Danmark. I de medicinske lærebøger fra denne periode var behandlingsindikationer nøje beskrevet, herunder lindring af smerter, kvalme, nedsat søvnkvalitet, kramper og andre skavanker. Ligeledes, som del af det farmakologiske pensum, blev de studerende på lægeskolerne undervist i dosering af cannabis, som typisk blev administreret som kapsler eller oliedråber (Figur 1).
I årene mellem første og anden verdenskrig blev de nationale sundhedsmyndigheder i mange lande opmærksomme på et stigende cannabismisbrug hos befolkningen.
På trods af at cannabis som medicin forsvandt fra apotekets hylder, og cannabis blev forbudt i Danmark i 1953, begyndte der at ske noget andet ganske spændende. Grundvidenskabelig forskning i cannabismedicin begyndte at spire frem. Særligt en israelsk forskergruppe, ledet af professor Raphael Mechoulam (Figur 2) ved Jerusalem Universitet, har i mere end 50 år gjort sig internationalt bemærket med flere epokegørende opdagelser indenfor det endocannabinoide system og de biologiske effekter af cannabis.

Den danske forsøgsordning med cannabismedicin
Mange patienter har efterspurgt cannabis til medicinsk behandling og har været nødsaget til at købe det virksomme stof illegalt eller fremstille det selv. Presset fra patienterne førte til at Politikerne i 2018 indførte en 4-årige forsøgsordning om brug af cannabismedicin. Ordningen er lige blevet forlænget i 4 år. Formålet med ordningen var, at man i højere grad ville gøre lægeordineret cannabismedicin tilgængelig for patienter som supplerende behandling, når den konventionelle, det vil sige den vanligt brugte, behandling (fx morfin) ikke virkede tilstrækkeligt symptomlindrende og/eller gav anledning til generende bivirkninger for den enkelte patient. Desværre er det kun ganske få læger, som vil udskrive cannabis og behandlingen med lægeordineret cannabis er forbeholdt de velhavende patienter, idet det koster kr. 3-4.000 pr. md. med mindre patienten har en terminalbevilling, som giver 100% tilskud til lægeordineret medicin.
Cannabismedicinens virkning er ikke videre forskellig i forhold til konventionel medicin – dvs. at det virker bedre på nogle patienter end andre. Dog er bivirkningerne og afhængigheden minimal i forhold til fx opioider.
Udover den smertelindrende effekt har studier vist, at patienter med cancersygdom ligeledes oplever en positiv effekt af cannabismedicin på andre symptomer, herunder nedsat appetit og søvnkvalitet, kvalme, opkastninger og angst. Således ser det ud som om, at cannabismedicin virker på flere problemer samtidig, sammenlignet med de fleste konventionelle medicinske produkter, som typisk bliver brugt mod ét symptom per lægemiddel, fx morfin mod smerte, eller en sovepille mod søvnproblemer. Det vil sige, at man med cannabis kan behandle flere problemer med ét produkt. Ofte ser man problemer med at flere konventionelle lægemidler kan have negativ indflydelse på hinanden. Der er i videnskabelige sammenhæng rapporteret om forholdsvis få bivirkninger til cannabismedicin. Under kontrollerede forhold og doser er de hyppigst observerede bivirkninger mundtørhed og svimmelhed, ikke alvorlige og oftest forbigående. Ligesom andet medicin handler risikoen for udvikling af bivirkninger om dosering. Vejledt af behandlingsinstruks kan bivirkningerne ofte undgås ved gradvis øgning af cannabismedicin.
Sundhedsstyrelsen har forsømt sin opgave i forbindelse med forsøgsordningen i den vejledning lægerne har fået i ordinering af cannabis, hvilket har medført, at næsten INGEN læger vil udskrive cannabis til patienterne. Så derfor er patienterne stadig henvist til internettet og det illegale marked.

Cannabismedicin
Cannabismedicin kan indtages på forskellige måder. Enten ved fordampet inhalation, tablet, kapsel, mundspray, te eller oliedråber, som både kan tages oralt eller rektalt. Tabletter og kapsler virker langsommere og længere, medens inhalation er hurtigtvirkende med en kortvarig effekt.
Cannabisplanten har mange indholdsstoffer. De to vigtigste cannabinoider er, tetrahydrocannabinol (THC), som er det euforiserende stof og cannabidiol (CBD). Disse to cannabinoider virker på forskellig vis i det endocannabinoide system, hvilket mennesket har integreret som et ganske komplekst biologisk system i kroppen. Det endocannabinoide system består blandt andet af receptorer, en slags modtagelsesmolekyler på celle niveau, hvor THC og CBD kan koble sig på og udøve en effekt, afhængig af hvilken type af celler, der bliver stimuleret. Helt generelt virker THC i lave doser ved at kunne løfte humøret, virke angstdæmpende, lindre smerteoplevelsen og stimulere til bedre appetit. I høje doser (misbrug) kan de fremkalde uhensigtsmæssige psykiske bivirkninger. CBD virker primært inflammationsdæmpende, hvilket kan medføre en effekt på smerte og andre symptomer. Kombinationen tyder på at give den bedste effekt.
Lægerne skal i første omgang forsøge at behandle med konventionel medicin. Virker behandlingen ikke tilstrækkeligt eller giver den uacceptable bivirkninger, kan lægen overveje at supplere eller erstatte med cannabismedicin.

Israel er blandt de førende i verden
Israel er blandt de lande med flest erfaringer indenfor medicinsk cannabis, som har været brugt i landet siden 1999. Cannabis bliver brugt som medicin mod over 15 forskellige sygdomme som fx PTSD, kræft, sklerose og kroniske smerter. I Israel har der været forsket i cannabis siden 1964, og Israel tjener stort på at eksportere medicinsk cannabis til andre lande. I Israel medicineres mere end 50.000 patienter med cannabis (befolkning: 9 mill.). For cancersygdomme generelt har studier udført i USA og Israel påvist positiv symptomlindring med cannabismedicin resulterende i en forbedret livskvalitet for patienterne.
På https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/ (publicerede medicinske forsøg) er der 27.412 resultater, når man søger på cannabis, så cannabis er vel undersøgt.
www.drizzle.life har udviklet en maskine, hvor man kan producere sin egen cannabisolie til en
meget reduceret pris. Læs mere herom i Tidslernes Blad 2021-1.
Jeg håber og ønsker, at vi i Danmark vil tillade cannabis til medicinsk brug, så det ikke kun er de velhavende og terminalpatienter, som har adgang til medicinsk cannabis.
Jeg kan anbefale at se DR dokumentaren om cannabis fra 1997: ”Kampen om hampen”, som du finder på youtube: https://www.youtube.com/watch?v=C0zw9kS9O4c&t=287s.