Af Anette Harbech Olesen, www.madforlivet.dk

De fleste af os danskere vil gerne være velinformerede, når vi skal træffe beslutninger, særligt når det vedrører vores sundhed og velbefindende. Igennem en menneskealder har vi næret næsten ubetinget tillid til læger, forskning og officielle styrelsers anbefalinger ud fra overbevisningen om, at de har været baseret på solid og uvildig forskning.
Vi anser os selv som frie, privilegerede og oplyste mennesker i Danmark. Frie til individuelt at undersøge og træffe oplyste valg om vores egne liv og til at have indflydelse og kontrol med offentlige dispositioner. Men forudsætningen for at kunne træffe frie og oplyste valg er, at vi som borgere har adgang til troværdig, uafhængig, forskningsbaseret viden. Spørgsmålet er blot, om vi reelt har det i dag?

Troværdighed
Troværdighed er en uundværlig følgesvend, når det gælder noget så alvorligt som forskning. Forskere må og skal have frie hænder til at forske og konkludere. Sådan er det bare ikke i dagens Danmark. Vores forskere føler sig pressede af industrielle interesser, og ofte er forskningsopgaverne så stramt formulerede, at resultaterne næsten er givet på forhånd. Lever de ikke op til det forventede resultat, publiceres de ikke. Danmark er i en ny rapport placeret på en 24. plads ud af 28 mulige, når det handler om forskerfrihed. Læs eventuelt professor emeritus Heine Andersens artikel vedrørende manglende forskningsfrihed i Danmark i artiklen ”Mere uafhængig forskning, tak” på Madforlivet.com.
Er der mon ikke også grund til uro, når vi i Danmark oplever, at forskere og videnskabsfolk bliver kritiseret fra interesseorganisationer og Folketingets talerstol for at være politiske, når de, i kraft af deres forskning, sætter fokus på problematiske samfundsmæssige forhold eller urigtige politiske agendaer?

Stærke industrielle interesser?
Der er ofte stærke monetære interesser på spil, og situationen er den i dag, at hovedparten af forskningen i Dannmark er betalt af industri eller interesseorganisationer. Et eksempel herpå er Landbrug og Fødevarer, men også medicinalindustrien og mange andre store foreninger og virksomheder tegner sig for en stor del af forskningen i Danmark. Når en lægefaglig forsker helt uventet finder, at naturlige præparater eller mad er lige så effektivt som medicin mod en specifik lidelse, så tages hans forskning ikke alvorligt af hans lægefaglige kolleger, selvom forskningen er i verdensklasse og gentaget med samme resultat fem gange. Du kan læse mere om professor Urban Alehagens forskning i artiklen ”Vitaminer og mineraler kan redde liv” andetsteds i dette blad.
Bestilt og betalt forskning forvirrer og forplumrer debatten, og det kan gøre os utrygge. Vi kan alle huske sagen om oksekødsrapporten, hvor Landbrug og Fødevarer med mere finansierede forskning fra Aarhus Universitet, og hvor begge parter gik for vidt i bestræbelserne på, at opnå et på forhånd ønsket resultat. Forskerne tillod endog, at “kunderne” skrev dele af konklusionen. Du kan læse mere om skandalen nederst i denne artikel. Men denne sag er efter min mening ikke enkeltstående, det sker hele tiden, og danske forskere er pressede af industrielle og monetære interesser.
Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug anlagde fornylig en injuriesag mod forsker professor Stiig Markager for udtalelser om kvælstofudledning fra landbruget, fordi hans forskning viste andre, og højere tal for udledning end foreningens. De tabte heldigvis med et brag, men lad dette være startskuddet til vores politikere, der må og skal tage dette alvorligt og få skabt ordentlige forhold, forskerfrihed og ytringsfrihed for vores allesammens skyld. Og lad også omgående få skabt vandtætte skotter imellem offentlige styrelser, ministerier, ansatte og så industrien, både medicinalindustrien og fødevareindustrien og alle andre industrier.
Vi er sikkert mange, der også kan huske, da vi blev anbefalet at spise mindre fedt, fordi vi fik oplyst, at indtag af fedt var årsag til udvikling af hjertekarsygdomme og mange andre dårligdomme. Det er siden blevet dokumenteret, at den intense fokusering på fedt som den store synder var orkestreret og finansieret af sukkerindustrien, der ønskede at fjerne fokus fra sukker som en potentiel sundhedsskadelig råvare. Missionen må siges at være lykkedes, for vi er stadig – her 20 år senere – et særdeles fedtforskrækket folkefærd, og vi spiser i dag mere sukker end nogensinde.
Det sker også hyppigt, at forskningsresultater, eksempelvis indenfor medicinske præparater, præsenteres som evidensbaserede, men hvor der i præsentationen af dem anvendes relative fremfor absolutte gevinstsatser. Denne fremgangsmåde er helt lovlig og viser som regel uforholdsmæssigt store gevinster ved en given medicinsk behandling eller andet. Det er dog ganske væsentligt at kende til, hvis du skal træffe beslutning om at tage imod en medicinsk behandling. Det sker blandt andet ifbm anvendelsen af kemoterapi, hvor et eksempel er fra det virkelige liv omhandler en kvinde, der fik brystkræft. Hun fik på hospitalet oplyst, at hun ville øge sine overlevelseschancer med 35%, hvis hun tog imod kemobehandling. Hun undrede sig over den høje % sats, som lægen havde anvendt, undersøgte sagen og regnede sig frem til, at med hendes diagnose, ville hendes absolutte eller reelle gevinst ligge under 3%. Forskellen skal findes i måden at anvende statistik på. I Danmark er der tradition for at anvende relative % satser, når ”gevinsterne” ved en behandling fremlægges, det giver store gevinster, i dette tilfælde på 35 %. Hendes absolutte gevinst ved kemo lå derimod på under 3%.
Professor Gerd Gigerenzer er ekspert i risikoanalyse ved Max Plancks Instituttet i München. I bogen ”Better Doctors, Better Patients, Better Decisions” har han sammen med en lang række internationale eksperter sat fokus på det, han kalder sundhedssektorens statistiske ordblindhed. Bogen konkluderer, at årsagen til de stadigt voksende udgifter i sundhedssektoren er lægers og patienters manglende evne til at forholde sig kritisk til statistisk evidens om undersøgelses- og behandlingsformers fordele og ulemper. Gigerenzer oplyser i bogen, at det eksempelvis er helt almindeligt indenfor sundhedsvæsenet at anvende relative risici, når fordelene skal beskrives, for så at bruge absolutte risici for ulemperne. Det kaldes for mismatch framing, for det får behandlingen til at fremstå mere positiv og eventuelle ulemper mindre skadelige.
Det samme billede tegner sig, når der tales om effekterne af kolesterolsænkende medicin. Der er publiceret flere studier, de såkaldte WOSCOPS studier, der viser, at behandling med de såkaldte statiner øjensynligt skulle kunne have en vis livsforlængende effekt, hvis raske mennesker med høje kolesteroltal indtager denne type medicin. Beregner man de absolutte gevinster ved indtag af denne type kolesterolsænkende medicin i studiet, så ser man ved at tage differencen imellem kontrolgruppe og behandlingsgruppe (4,1-3,2) en gevinst i absolutte værdier på 0,9%. Dette resultat er end ikke statistisk signifikant, men blev altså fremlagt som en gevinst ved indtag af medicinen blandt raske mennesker på 22%. Du kan læse mere i artiklen Kolesterolskandalen på Madforlivet.com.

Uafhængig forskning er vejen frem
Forskning skal oplyse, og ønsker vi de rette, uafhængige informationer, så vi bliver i stand til at træffe beslutninger på et oplyst grundlag, så må og skal vi ændre de forskningsmæssige betingelser i Danmark og få skabt midler til langt mere uafhængig forskning. Det er vores samfundsfundament, vi her taler om, og helt afgørende for at vi som et oplyst land får stukket den rette kurs ud for vores samfund og fremtid.
Der må efter min mening aldrig kunne herske tvivl om, at officielle, lægelige eller mad- og sundhedsanbefalinger i Danmark hviler på, hvad der er sundest for den enkelte dansker og mest velundersøgt, og ikke på, hvad der er bedst økonomi i.

Oksekødssagen dækker over en forskningsrapport, udarbejdet i 2019 af Aarhus Universitet og DTU. Kvægafgiftsfonden, der har til formål at styrke oksekødssektorens konkurrenceevne, stod i samarbejde med Landbrug & Fødevarer bag finansieringen. Selve påstanden og formålet med rapporten var at dokumentere, at alkohol, kaffe og slik var større klimasyndere end oksekød. For at kunne fremkomme med den ønskede overskrift: ”Alkohol, kaffe og slik er større klimasyndere end oksekød”, var man nødt til at være kreative og anvende et samlet tal for slik, øl, vin, kaffe, te, sodavand og andre søde sager op mod en enkelt kødkategori, nemlig danskproduceret oksekød. Det samlede klimaaftryk for produktionen af dansk oksekød blev ikke medtaget. Rapporten har været kraftigt kritiseret, idet metoden, der blev anvendt, blev betegnet som betænkelig, næsten manipulerende, og forskerne blev kritiseret for at have udvist forsømmelighed indenfor almindelig videnskabelig etik og skik. (Den reelle klimabelastning fra et kilo sukker er iflg. flere danske forskere kun cirka en tyvendedel af belastningen fra oksekød.)